Folkekirkens Nødhjælp: "Vi har kurs mod en humanitær klimakatastrofe"

DEBAT: Lars Chr. Lilleholt efterlyser, at klimadebatten "skal tilbage på det rette spor". Desværre glemmer ministeren, at vi ikke kun skal huske på os selv i klimadebatten, men i høj grad også på udviklingslandene, der betaler prisen for vores tårnhøje CO2-udledning, skriver Birgitte Qvist-Sørensen.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt (V), udsendte onsdag en pressemeddelelse med den besked, at klimadebatten skal tilbage på det rette spor. Det er en god pointe, men ministerens argumentation er desværre mangelfuld. 

Klimaforandringerne betyder allerede nu, at fattige mennesker må forlade deres hjem, og udviklingslandene vil blive fastholdt i fattigdom, hvis ikke vi begynder at tage klimatilpasning alvorligt.

Allerede i dag er der millioner af mennesker, der påvirkes af tørke, oversvømmelser og uforudsigeligt vejr. Hvis udviklingslandene ikke får hurtig og markant hjælp til at tilpasse sig til et klima i forandring, risikerer vi, at sultkatastrofer, konflikter og øget migration vil rydde dagsordenen. Vi har kurs mod en kommende humanitær klimakatastrofe. Heldigvis er det noget, vi kan ændre - vi kender jo allerede mange af løsningerne på klimaudfordringerne.  

Et godt stykke vej endnu
Udviklingslandene har brug for hjælp til at omlægge deres landbrug til for eksempel tørkeresistente afgrøder. Der er brug for diger, dæmninger og pumper, der kan hjælpe landsbyer ved skybrud og flodbølger. Udviklingslandene har brug for varselssystemer, der kan give mennesker besked om, hvornår det er tid til at lukke døre og vinduer eller måske endda søge i læ for en kommende cyklon. 

Et studie i foråret fra Folkekirkens Nødhjælps europæiske netværk, ACT Alliance EU, viste, at EU i sin klimastøtte til udviklingslandene bruger mindre end en tredjedel på klimatilpasning. Samtidig er der en aftale om, at støtten til klimatilpasning skal balanceres med støtten til grøn omstilling, så der finansieres lige meget til hver.

Derudover har de rige lande globalt set svært ved at leve op til målene om at give udviklingslandene finansiel støtte til at tackle klimaforandringerne. Fra 2020 har de rige lande forpligtet sig på at give 100 milliarder amerikanske dollars per år i klimafinansiering til udviklingslandene. Der er dog stadigvæk et godt stykke vej for at nå målet, og derfor er det nødvendigt, at alle lande, inklusive Danmark, skruer gevaldigt op for klimapengene. 

Løsninger for dem, der betaler prisen
Når ministeren argumenterer for, at klimadebatten skal fokusere mere på, hvordan vi skaber løsninger, skal vi huske, at det også handler om løsninger til de lande, der allerede betaler prisen for vores mangeårige CO2-udledning. I Danmark kender vi allerede mange af de gode løsninger, og dem skal vi dele med udviklingslandene. 

På søndag åbner endnu et klimatopmøde. Denne gang hedder det COP24, og det bliver holdt i den polske by Katowice. Mødet bliver vigtigt, og hovedopgaven bliver netop at tale om, hvordan de globale ambitioner kan skrues op. Hvordan konkrete løsninger kan implementeres og ikke blot ende som hensigtserklæringer i formelle aftaler.

Jeg håber, at Lars Christian Lilleholt tager til COP24 med budskabet om et øget internationalt samarbejde, og her mener jeg med et fornyet fokus på udviklingslandenes voksende behov for klimastøtte. Det er måden, vi får klimadebatten tilbage på rette spor!

Forrige artikel De statsansattes frontkæmpere: Jo, lærerne har ret til betalt spisepause De statsansattes frontkæmpere: Jo, lærerne har ret til betalt spisepause Næste artikel Professor: Læger må ikke bruge funktionelle lidelser som bekvem skraldespand Professor: Læger må ikke bruge funktionelle lidelser som bekvem skraldespand