Folkestyret kræver kickstart af kommunalvalget

KLUMME: Folkestyret risikerer at kæntre, hvis ikke kommunalvalgkampen rummer andet end privat misbrug af offentlige lokaler, skriver Altingets udgiver Rasmus Nielsen.

41 procent af vores husholdningsaffald er bioaffald, der kan genbruges. Levering af grønne poser med tilhørende spand giver forståelse for kommunens betydning, skriver Rasmus Nielsen.
41 procent af vores husholdningsaffald er bioaffald, der kan genbruges. Levering af grønne poser med tilhørende spand giver forståelse for kommunens betydning, skriver Rasmus Nielsen.Foto: Altinget
Rasmus Nielsen

Det har været en grum uge for opbakning til de folkevalgte og det kommunale selvstyre. Endnu en pind er lagt i kisten på den synkende skude med politikerleden, der kan ende med, at folkestyret støder på grund.

En radikal borgmester måtte i stor offentlighed gå efter sammenblanding af personlige og forvaltningsmæssige interesser. Og det første, vi hørte til hendes afløser, var, at han nu også selv ville betale for det rådhuslokale, han havde brugt til private gøremål.

Medietrykket har været enormt. Værst for folkestyrets generelle vælgertække var Radio24syvs udsendelse "Det, vi taler om" i søndags, hvor man kunne opleve en særegen blanding af satire, aggressioner iblandet traditionel politisk-journalistisk analyse, hvor den nu afgående radikale borgmester blev latterliggjort. Uden hensyn til nogen presseetiske regler eller bare med mulighed for selv at komme til orde.

Godt at et politisk flertal ser ud til at ville bevare denne stadigt vigtigere private public service- radio, men laurbærrene gives altså ikke for dette programformat.

Der er godt tre uger til kommunal- og regionsrådsvalget, og – for at sige det ligeud – vi trænger til en succes. Os, der endnu tror på demokrati og folkestyre. De 10.000 kandidater, medierne og vælgerne har en fælles interesse i, at krydsene kan sættes på et oplyst, seriøst grundlag. Og ikke i skæret af radio-doku-satire og folkevalgte på flugt fra fortidens fejl.

Traditionelt starter den kommunale valgkamp først få dage op til valgdagen, men i år virker det, som om medierne tidligere er ude med en grundig dækning. Så langt så godt.

Der er mange, der tænker på at gå op mod fake news, Brexit, en amerikansk præsident, der hader medier, osv. osv. Tænker, at vi må stå ved et vendepunkt, hvis demokratiet som den mindst ringe styre form skal nyde tillid i næste generation.

Derfor er det så vigtigt, at valgkampen bliver præget af politisk indhold og den ædle argumentationsdyst på blå og røde løsninger.

Der er noget at tale om. Sundhed f.eks. Ugebrevet Mandag Morgen, som vi fra i år er betroet ansvaret for at udgive, bliver man hver uge overrasket over og klogere af at læse. Man skal have god tid, men så gives der også pote. Hver uge et tema – denne gang Sundhed 2030. Bl.a. i artiklen om "Dyre patienter med dårlige liv". 

Hvor stor en del af landets udgifter til sundhed tror du, den ene procent dyreste patientgruppe koster? Tre procent? Fem procent? Ni procent? Nej, nej: 29 procent.

De ti procent dyreste patienter lægger beslag på hele 74 procent af de samlede meget store udgifter til dansk sundhed på omkring 85 mia. kr. i måleåret 2012.

Det er hinsides sund fornuft. Uanset om den ene procent, der napper 29 procent af skattekronerne til vores alle sammens såkaldt "lige adgang" til gratis, dansk sundhedbehandling, så er på overførselsindkomst eller betaler topskat.

Lad os få en politisk debat om dét. Skal der være et loft over, hvad hver borger årligt kan modtage i gratis sundhedsydelser, f.eks. 100.000 kr.? Med begrænset adgang til mere i tilfælde af særlige sygdomme? Det kunne sikkert fremme en af de ventede tendenser i de næste ti års sundhedsvæsen, nemlig at vi skal lære selv at forebygge, så vi slet ikke kommer på sygehuset.

Tænk, hvad samfundet kunne bruge på cykelstier, ældreplejen, folkeskolen, hjælp til iværksættere, lavere selskabsskat i konkurrence med udlandet osv., hvis den dyreste procent af befolkningen ikke kunne lægge beslag på 29 procent af landets sundhedsudgifter. Dét er en prioriteringsdebat, der er værd at tage, frem mod de nye regionsråd skal vælges.

Kommunerne har muligheden for at genskabe respekten for folkestyret. For det er jo hér, vi møder den borgernære service, hvor vi mærker, hvad vi får for skatten.

I København, hvor jeg bor, dumpede for nylig et venligt borgmesterbrev ind. "Nu kan du sortere dit bioaffald," fortalte han,  uden at nævne en lyd om, at der snart er valg igen. Der kom en spand til lejligheden og en container til gården. Og minsandten om der ikke var grønne poser med. Det er vel nok borgerservice. En folder fortæller i få ord, hvad der så er bioaffald, der kan genbruges, f.eks. æggeskaller og køkkenrulle. Jeg får hver morgen grønne fingre, når jeg flytter bioaffald fra den store spand til den grønne. Man skal jo lige lære det. Men så er dagen så godt begyndt. 41 procent af køkkenaffaldet er bioaffald, der kan bruges til elektricitet, varme og brændstof.

Vi på Altinget gør også noget for, at KV-17 bliver en succes for styreformen, og for at politikerleden holdes i ave. Vi har netop lanceret en komplet kandidat-database for alle de henved 10.000 opstillede kandidater, hvor man kan matche sine egne holdninger til 25 kommunale politikområder med hele kandidatfeltet og se, hvem man er mest enig med. Der er læsestof nok fra nu, til valgstederne lukker. Iøvrigt er Valgtesten lavet i et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde med DR.

God valgkamp – men pas nu på styreformen undervejs, så vi ikke mister den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00