Folketinget stemmer asyl-stramninger igennem

ASYL: Folketinget har onsdag vedtaget regeringens omstridte straksindgreb, der blandt andet betyder en ny og lavere integrationsydelse på SU-niveau.

Integrations- og socialminister Inger Støjberg (V) i Folketingssalen ved tredje behandlingen af regeringens asylstramninger. 
Integrations- og socialminister Inger Støjberg (V) i Folketingssalen ved tredje behandlingen af regeringens asylstramninger. Foto: Claus Bech/Scanpix
Cecilie Gormsen

Fra på tirsdag vil asylansøgere, som kommer til Danmark, komme på en integrationsydelse, som svarer til SU-niveau.

Folketinget har onsdag eftermiddag vedtaget det omstridte staksindgreb på asylområdet. Enlige uden børn vil fremover få 5.945 kroner om måneden mod 10.849 kroner om måneden i kontanthjælp i dag. Har man børn, kommer der et forsørgertillæg oveni, ligesom der er en sprogbonus på 1.500 om måneden, hvis man lærer dansk.

Regeringen fik opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, mens en samlet opposition stemte imod efter en halvanden time lang debat. 

"Vi har haft en god politisk debat om lovforslaget i dag, og jeg har en forventning om, at det nok er en debat, som fortsætter," sagde Inger Støjberg fra Folketingets talerstol og fortsatte: 

"Med vedtagelsen af lovforslaget i dag indfrier vi et løfte fra valgkampen, og dermed tager vi første skridt til at bringe udlændingepolitikken tilbage på sporet."

Blandt kritikerne af lovforslaget er Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som inden lovforslaget blev vedtaget gav sin mening til kende i Folketinget.

"Det er en ualmindelig trist dag. Særligt integrationsydelsen – og jeg mener det oprigtigt, når jeg siger, at et mere passende udtryk ville være anti-integrationsydelse – vil betyde, at flere børn kommer til at vokse op i fattigdom i Danmark,” sagde hun.

DF: Et skridt på vejen
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er derimod positivt stemt: 

”Vi mener, at det er helt afgørende, at vi nu gennemfører nogle tiltag, som begrænser tilstrømningen til Danmark – især tilstrømningen gennem asylsystemet. Nu er vi i gang og prøver at få bedre styr på indvandringen, og det her er de første skridt på vejen. Vi er ikke i hus, men vi er på vej," sagde han. 

Den nye lov har ikke bare mødt stor modstand fra oppositionens side, men også fra blandt andre Rød Kors, Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder og FN. Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er stramningen på kant med konventionerne, fordi den diskriminerer og forskelsbehandler flygtninge, der ikke længere kan få en ydelse på kontanthjælpsniveau, som danskerne kan.

Ændringsforslag kasseret
Enhedslisten havde stillet to ændringsforslag til lovforslaget, som dog blev nedstemt af de borgerlige partier og dermed forkastet. Med den nye lov kan asylansøgere få en sprogbonus, hvis de har bestået danskkurset Danskprøve 2.

En stor del af asylansøgerne starter dog med Danskprøve 1, og hvis de gennemfører den, skal de selv betale for at komme gennem Danskprøve 2. Enhedslistens ændringsforslag gik på, at det skulle være gratis at tage Danskprøve 2, selv om man har bestået danskprøve 1. Samtidig ville Enhedslisten fjerne gebyret på 1.200 kroner for at gå op til prøven.

Selv om Konservative har erklæret sig enig i netop disse to punkter stemte partiet alligevel imod:

”Vi er enige med Enhedslisten i, at nyankomne flygtninge, der går fra danskprøve 1 til 2, ikke skal betale for det. Det står vi ved, men vi kan ikke stemme for ændringsforslaget,” lød det fra Naser Khader.

Han begrunder det med, at finansieringen ikke er på plads, og det ville være aftalebrud i forhold til den aftale, der er indgået mellem partierne i blå blok.

Den nye lov træder i kraft 1. september.

OPDATERET kl 14.40: Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 56 for og 50 imod. 

Dokumentation

Hovedpunkterne i den nye lov: 

Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.

Ydelsesniveau: Satserne for integrationsydelsen tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp (satser for unge under 30 år uden uddannelse i kontanthjælpssystemet), der blev indført med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014. Satserne for uddannelseshjælp blev fastsat med udgangspunkt i SU-systemet.

For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden. Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

Dansktillæg: Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00