
Flere pressehenvendelser til Folketinget udløser et behov for at styrke presseområdet.
Derfor hyres der en presserådgiver til Folketingets formand med henblik på at supplere det eksisterende presse- og kommunikationsteam, oplyser Folketinget i en tidligere jobannonce.
Det bliver Jesper Tidemann, der indtager rollen som presserådgiver for folkestyrets øverste chef Søren Gade, fortæller Tidemann selv i et opslag på Linkedin.
Det er en udvidelse af staben i Folketinget, da Folketingets formand i forvejen har adgang til andre presse- og kommunikationsmedarbejdere, som er ansat i administrationen.
Selv glæder den nye presserådgiver sig til at arbejde i demokratiets tjeneste.
"Jeg glæder mig til at få min daglige gang på Christiansborg, og få mulighed for - i bogstavelig forstand - at arbejde i demokratiets tjeneste sammen med en masse dygtige mennesker," skriver han på Linkedin.
Jesper Tidemann kommer direkte fra en stilling som strategisk kommunikationsrådgiver hos Helsingør Kommune, hvor han har tilbragt de sidste syv år. Foruden har han arbejdet som pressechef hos Arbejdstilsynet og som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Beskæftigelsesministeriet.
Da stillingen blev slået op i december, vakte det blandt andet undren fra tidligere formand for Folketinget Pia Kjærsgaard, der ikke ser et behov for at have flere presserådgivere.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel




















































