Hvilke kompetencer skal den offentlige sektor bruge for at lave vellykkede kontrakter med den private sektor?
Det spørgsmål har professor (mso) Ole Helby Petersen har fået 6,2 millioner kroner til at forske i, oplyser Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
Bevillingen sker i forbindelse med Danmarks Frie Forskningsfonds uddeling til særligt talentfulde, yngre forskere, de såkaldte Sapere Aude-forskningsledere.
"Projektet er det første forskningsprojekt både i Danmark og internationalt, som målrettet sætter fokus på sammenhængen mellem kompetencer og effekter i kontrakter mellem den offentlige og private sektor," siger Ole Helby Petersen, som er tilknyttet Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil.
En væsentlig del af forskningsprojektet bliver et træningsprogram, der vil blive tilbudt i et randomiseret nationalt felteksperiment til alle offentlige indkøbere i de danske kommuner og regioner, hvor indkøberne inddeles tilfældigt i eksperiment- og kontrolgrupper.
Over en periode på fire år vil vi altså blive klogere på, om man kan træne offentlige indkøbere til at indgå bedre kontrakter med det private – en transaktion, der hvert år beløber sig til næsten 355 milliarder kroner.
Ole Helby Petersen får selskab af flere internationale forskere i arbejdet.
Indsigt
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år


















































