For tidligt at frygte for Ø-mærket

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte budskabet fra fødevareminister Karen Hækkerup (S), da hun på et nærmest historisk kort samråd i Folketinget onsdag redegjorde for, hvordan hun forholder sig til EU-Kommissionens verserende overvejelser om det nationale økologimærkes fremtid.

"Lige nu er der ingen trussel mod vores Ø-mærke. Men vi handler ud fra et forsigtighedsprincip alene på risikoen for, at der kunne være nogen, som begyndte at kigge på vores Ø-mærke," siger Karen Hækkerup.

Kun 11 minutter tog det de fremmødte ordførere og ministeren at blive enige om, at alt det tunge politiske skyts vil blive kørt i stilling, såfremt EU skulle vise sig som en reel trussel mod det danske Ø-mærke.

Et underpunkt
For nyligt kunne forskellige medier i kølvandet på en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevare berette om EU's truende adfærd over for nationale økologimærker og dermed også det danske Ø-mærke.

Baggrunden er, at Kommissionen i forbindelse med sin evaluering af den europæiske økologiforordning gør sig forskellige overvejelser om nationale mærkningsordninger. Blandt andet arbejder Kommissionen på tre forskellige skitser for, hvilken udviklingsvej europæisk økologi skal følge fremadrettet.

Kommissionens endelige forslag vil tidligst blive præsenteret til foråret. Men allerede nu lyder forventningen fra flere sider, at den 'principregulerede' vej er det mest sandsynlige udgangspunkt. Når forslaget er fremsat, skal det efterføglende godkendes i Europa-Parlamentet og af medlemslandene i Ministerrådet.

Vi ved ikke, om det overhovedet bliver aktuelt. Men hvis det gør, kan jeg garantere, at regeringen går i kamp for det røde Ø-mærke.

Karen Hækkerup (S)
Fødevareminister

Det er som et ud af flere mulige underpunkter til skitsen for netop den principregulerede model, at Kommissionen peger på muligheden for at udfase nationale økologimærker. Og det er særligt dette underpunkt, der har sagt gang i bekymringerne.

Mulig handelshindring
Et andet element, der har givet anledning til nervøse trækninger på vegne af det danske Ø-mærke, er, at Kommissionen i en mundtlig overlevering skulle have fremlagt overvejelser om, at de nationale mærkningsordninger kan være i strid med EU-lovgivning.

Kommissionens argument er, at de nationale regler skal svare til EU-reglerne, og derfor vil de nationale mærker stå for det samme som EU's eget logo. Og Kommissionen mener ikke, at man kan have et mærke, hvor der ikke ligger nogle særlige kvaliteter bag.

Grundlæggende set handler det om, at nationale mærker ikke må kunne fungere som en handelshindring, der modvirker varernes frie bevægelighed på tværs af grænserne. Det danske modargument er, at økologimærket ikke er et kvalitetsmærke, men et kontrolmærke, som ikke er forebeholdt danske varer.

Danmark har tidligere skullet forholde sig til spørgsmålet om lovligheden af det danske mærke. Senest da et svensk mærkningsfirma henvendte sig til det svenske SOLVIT-center, der arbejder for at minimere tekniske handelshindringer. Sagen endte med, at Fødevarestyrelsen fik medhold.

Alle elsker Ø-mærket
Det er med alle disse ting in mente, at Karen Hækkerup og flere andre aktører, heriblandt Økologisk Landsforening, maner til besindighed. Det er at tage bekymringerne på forskud, hvis man allerede nu begynder at frygte for det røde Ø's fremtid.

Noget af det forunderlige ved debatten om Ø-mærket er den brede konsensus blandt Folketingets partier, erhvervets interesseorganisationer og forbrugernes stemme i Forbrugerrådet. Alle elsker Ø-mærket og vil kaste sig helhjertet ind i kampen for at forsvare det, hvis det bliver truet.

"Vi ved ikke, om det overhovedet bliver aktuelt. Men hvis det gør, kan jeg garantere, at regeringen går i kamp for det røde Ø-mærke. For der findes vist ikke en eneste dansker, som mener, at det ikke vil være en god ting at gøre," siger Karen Hækkerup.

Kanoner kørt i stilling
På samrådet lod hun forstå, at regeringen allerede har "rullet de store kanoner ud". Mere konkret er ledende embedsmænd fra ministeriet gået i dialog med Kommissionens direktorat for landbrug. Samtidig er der taget kontakt til potentielt allierede i Frankrig og Tyskland, som også har et nationalt mærke at forsvare.

Herudover vil ministeren aflevere et positionspapir til klimakommissær Connie Hedegaard og orientere de danske europaparlamentarikere om sagen. Sidst, men ikke mindst er der tæt kontakt mellem ministeriet, erhvervet og Forbrugerrådet, for at få aktiveret et så bredt netværk i Bruxelles og Europa som muligt.

"Alle er ved at positionere sig og gøre klar til kamp. Men det er en kamp, som vi slet ikke håber eller ved, om det bliver nødvendig at kæmpe," lød fødevaremininster Karen Hækkerups sidste ord på et hurtigt overstået samråd.