For tre måneder siden fik statsministeren stående bifald – søndag samlede fagbevægelsen tusindvis til demonstration
Landets største fagforbund opfordrede på ny SVM-regeringen til at droppe planerne om at afskaffe store bededag. Det skete ved en demonstration, der forenede Revolutionære Socialister og Konservative.
Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistDet er ikke mere end tre måneder og fem dage siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) blev mødt med stående klapsalver fra de delegerede, da hun lagde vejen forbi Scandic Falkoner som gæstetaler ved kongressen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Det var dagen før folketingsvalget 1. november 2022, og i god tid før den nye SVM-regering kom ud fra regeringsforhandlingerne med et sidenhen så kontroversielt forslag om at afskaffe store bededag.
Søndag eftermiddag havde fagbevægelsens pibe fået en anden lyd ved en stor demonstration, der markerede det foreløbige højdepunkt i den faglige modstand mod at afskaffe helligdagen.
70 busser var kørt til København med demonstranter fra hele landet, og Christiansborg Slotsplads fremstod fyldt – ifølge arrangørerne deltog 50.000 mennesker. Blandt dem var alt fra den marxistiske forening Revolutionære Socialister til sognepræst Marie Høgh og Det Konservative Folkepartis kirke- og beskæftigelsesordfører, Helle Bonnesen. Det, der bandt de ellers så forskellige politiske kræfter sammen, var parolen ”Bevar store bededag”.
14. december 2022:
SVM-regeringen offentliggør regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark. Her står der, at regeringen vil ”fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024”.
4. januar 2023:
Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked går i gang, og topforhandlerne afviser at tage forslaget om at sløjfe en helligdag med ind til forhandlingsbordet. Fagbevægelsen opfordrer regeringen til at droppe forslaget.
12. januar 2023:
Beskæftigelsesministeriet sender lovforslaget i høring og giver organisationerne en uge til at komme med indvendinger. Det fremgår af lovforslaget, at lønmodtagere med en fast månedsløn skal kompenseres med et løntillæg for at øge arbejdstiden.
17. januar 2023:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) opfordrer regeringen til at afholde en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. Samtidigt sætter fagbevægelsen gang i en underskriftindsamling.
24. januar 2023:
Regeringen fremsætter lovforslaget, L 13, i Folketinget. Flere meningsmålinger viser, at der i befolkningen er et flertal imod at afskaffe helligdagen. Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer, at regeringen med lovforslaget griber ind i overenskomsterne.
2. februar 2023:
Førstebehandling af lovforslaget i Folketinget. Otte oppositionspartier forsøger at få regeringen til at udskyde beslutningen til efter næste valg, men det afviser SVM-regeringen. Samtidigt melder Radikale Venstre ud, at partiet vil forhandle med regeringen om afskaffelsen af store bededag.
5. februar 2023:
Demonstration på Christiansborg Slotsplads arrangeret af FH. Ifølge arrangørerne deltog 50.000 mennesker i demonstrationen.
Fra scenen buldrede blandt andre formændene for landets tre største fagforbund: 3F, HK og FOA.
”Jeg skal hilse regeringens top fra 3Fs mere end en kvart million medlemmer og fortælle, at vores problemer er nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og stigende pensionsalder. Svaret på de problemer, venner, er ikke, at vi skal dikteres til at arbejde mere, have en fridag mindre og snydes for betalingen oveni. Tag lovforslaget af bordet, og bevar store bededag,” sagde - eller rettere råbte - 3F-formand Henning Overgaard.
”Regeringen kunne jo bare droppe de planlagte skattelettelser på fem milliarder om året. Så er der flere skejser i statskassen, end de påstår at opnå ved at diktere et indgreb i vores overenskomster,” lød det fra Henning Overgaard.
Han blev efterfulgt af FOA-formand Mona Striib.
Arbejdsmarked
EU
