Forfatter: Ministerium vildleder stadig om førtidspension og fleksjob

Debat: Folketingets “præcisering” af reglerne om førtidspension og ressourceforløb er mere spin end indhold. Pressen svigter deres ansvar, når de ikke stiller spørgsmål til den propaganda, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) slipper af sted med, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

24. maj vedtog Folketinget et lovforslag, som præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb i reformen fra 2012.

Beskæftigelsesministeriet udsendte i den anledning en pressemeddelelse herom med overskriften: ”Bredt flertal præciserer regler om førtidspension”.

Klogt spin, men dårlig information
I pressemeddelelsen udtalte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V): ”Lovforslaget er et vigtigt skridt til at sikre, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Men arbejdet stopper ikke her. Den samlede evaluering af hele reformområdet peger på flere udfordringer, og jeg vurderer, at der er behov for yderligere ændringer.”

Ritzau videregav samme dag pressemeddelelsen i en nyhed med overskriften: ”Enigt Folketing justerer omstridt førtidspension”, som cirkulerede i de fleste danske medier.

Her blev ovennævnte citat af ministeren gengivet med følgende ord: ”Justeringerne er kun et første skridt i en samlet evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Ministeren forventer, at der er behov for flere ændringer.”

Uopmærksomme læsere, som folk er flest, vil let komme til at udskifte beskrivelsen ”præciseringer” (fra ”præciserer” i overskriften) i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse og i nyhedsartiklen fra Ritzau med beskrivelsen ”ændringer” nede i brødteksten.

Man læser altså, at der er foretaget ændringer i loven, selvom der er tale om præciseringer. En del af befolkningen vil derfor opfatte pressemeddelelsen og nyhedsartiklen, sådan at der er tale om en lovændring.

Det er godt spin, men ikke god information. Og som under vedtagelsen af reformen af førtidspension og fleksjob i 2012 svigtede størstedelen af pressen som kritisk vagthund og kom ikke med egenhændige, kritiske artikler om, hvad der foregik.

Den brede del af befolkningen vil derfor igen tro, at forholdene for mennesker, der påvirkes af denne lovgivning, er gode – i det store hele. Det er jo dét, som Beskæftigelsesministeriet og den tamme presse har meldt ud.

Spil for galleriet
Kun Fagbladet 3F, Ugebrevet A4 og Avisen.dk bragte selvstændige kritiske artikler om den italesatte lovændring om brugen af ressourceforløb.

I Fagbladet 3F skrev man i en artikel 24. maj, at ”… Advokatsamfundet og juraprofessor Kirsten Ketscher [har] kritiseret den nye lovgivning for at være alt for upræcis. Tvivlstilfælde om, hvorvidt et ressourceforløb kan forbedre arbejdsevnen eller ej, vil stadig opstå.”

Og Ugebrevet A4 bragte 25. maj en analyse med overskriften: ”Eksperter: Ændring af førtidspension er et figenblad”, som også er blevet citeret i Avisen.dk.

Her havde Ugebrevet talt med advokat med speciale i socialret Mads Krøger Pramming og arbejdsmarkedsforsker og postdoc ved Aalborg Universitet Iben Nørup.

De afviste begge, at der er tale om egentlige lovændringer.

Mads Krøger Pramming understregede, at man med Folketingets lovændring 24. maj bare har sat en tyk streg under reformen af førtidspension fra 2013:

”Hvis jeg ser på det som jurist, så er ændringen et ret usædvanligt dokument. For det står direkte i forslaget, at man ikke ændrer loven. Det er blot en præcisering af loven til Ankestyrelsen og kommunerne, og det betyder, at der teknisk set ikke bliver ændret en fløjtende fis.”

Med andre ord er ”præciseringen” i det store hele et spil for galleriet, der slår et stort brød op af ingenting.

Hvorfor overhovedet lave et lovforslag, der ikke ændrer noget i juridisk forstand, men blot ”præciserer”?

Historien fortsætter i den tandløse presse 
Som jeg har skrevet i en kronik her i Altinget i februar måned, så afslører det vedtagne lovforslag, at reformen langt hen ad vejen har været, og stadig er, mere ideologi end realisme.

Og den vil formentlig ikke medføre nogen reelle forbedringer i virkelighedens verden, når forligskredsen samtidig afviser at komme med andre indrømmelser, herunder flere præcise rettigheder til borgerne og en ændring af det vedtagne økonomiske provenu af reformen.

Reformens tilstand som ideologi og økonomi snarere end som respekt for syge borgeres virkelighed afspejles også af, at det politiske krav om færre tilkendelser af førtidspension og andre ydelser til mennesker med lægeattesterede fysiske funktionsnedsættelser langt hen ad vejen har overrulet hensynet til borgernes helbredstilstand og sociale forhold.

Denne erfaring af disrespekt for syge mennesker som værende syge og for de lægefaglige vurderinger heraf er også baggrunden for det borgerforslag, ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken”, som jeg stillede i april måned sammen med syv andre borgere, herunder praktiserende læge Anders Beich.

Se mere herom i mit debatindlæg i Altinget 24. april og i en ny kronik af Anders Beich og mig i Ugeskrift for Læger 18. maj.

Opmærksomme og kritiske redaktioner ville have bemærket, hvordan borgerforslaget vidner om en diametralt modsat erfaring med reformen hos store grupper af syge mennesker end den historie, som er blevet italesat fra politisk hold og af en mange steder tandløs presse.

Hvorfor skriver man ikke om det?

Propaganda, mens vi venter
Det er propaganda, når et ministerium italesætter ingenting som ændringer, og det er propaganda, når ministeriet nedtoner grel kritik. Jeg finder det stadig utroligt, at den brede presse bare lader det passere.

Vi venter nu på sjette år stadig på, at ministeren og forligskredsen vil foretage reelle ændringer af en reform, som har påført så mange sygdomsramte mennesker med ingen eller nedsat arbejdsevne store lidelser og uretfærdigheder.

Ud over det meget kritiserede ressourceforløb er der også mange andre uretfærdige forringelser i reformen, som allerede blev kritiseret massivt under den første høring i 2012, og som nogle af os også har forsøgt at komme til orde om i årene, som er gået siden reformens ikrafttrædelse.

Det er blandt andet forringelser af fleksjobordningen, for så vidt angår tilkendelsesprocessen, klientgørelsen af arbejdstagere i fleksjob og lønvilkårene, ligesom det er forringelser af adgangen og selve tilkendelsesprocessen til førtidspension for selv meget syge og uarbejdsdygtige borgere.

Se alle mine 14 kritikpunkter og ændringsforslag til reformen her.

Forrige artikel Stefan Hermann: Lad der ikke gå selvsving i trivselsdebatten Stefan Hermann: Lad der ikke gå selvsving i trivselsdebatten Næste artikel A-kasse: Dimittenderne får ikke job, selvom man waterboarder dem A-kasse: Dimittenderne får ikke job, selvom man waterboarder dem
Farvel til velfærdsstaten – husk din forsikring

Farvel til velfærdsstaten – husk din forsikring

FEATURE: Op mod 400.000 danskere har tegnet lønforsikringer, og tallet stiger. Mens vi i de sidste tyve år har talt om udlændinge, er den danske samfundsmodel blevet skrevet om – uden debat.