Forligskredsen splittet: Uenighed om flere milliarder til forsvaret

FORSVAR: Mens de borgerlige partier ønsker at hæve Danmarks Nato-bidrag til to procent af bnp, hænger oppositionen i bremsen. Få overblik over forligspartiernes holdning til forsvarsbudgettet her. 

Der er uenighed om, hvorvidt Forsvaret skal have flere penge ved de kommende forligsforhandlinger (Michael Drost-Hansen/Scanpix).
Der er uenighed om, hvorvidt Forsvaret skal have flere penge ved de kommende forligsforhandlinger (Michael Drost-Hansen/Scanpix).
Mette Pabst

Både Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har opfordret Nato-landene til at holde deres ord til Nato og øge forsvarsbudgetterne til to procent af landenes bruttonationalprodukt.

Selvom Danmark i dag kun bruger 1,17 procent af bnp på forsvaret, har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bebudet, at Danmark er klar til at leve op til kravet. Men det skal regeringen ikke forvente at finde stemmer til hos Socialdemokratiet, lyder det fra Socialdemokratiets forsvarsordfører.

"Vi er ikke klar til at hæve forsvarsbudgettet så meget. Det er rigtig mange penge, og jeg ser ikke for mig, at vi finder de penge på kort eller mellemlang sigt," siger Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen.

DF vil finde pengene
Alle Natos stats- og regeringschefer blev for to år siden enige om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar inden for ti år. 

Og det mål skal stadig nås, fastslår Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som i disse dage besøger Danmark.

Torsdag mødtes han med Folketingets partier i Udenrigspolitisk nævn. Efter mødet gjorde Dansk Folkeparti det klart, at de gerne ville være med til at hæve budgettet.

"Sådan er det, hvis man skal være med i en forening, der hjælper Danmark med sikkerheden. Hvis vi skulle stå alene uden for Nato, så tør jeg slet ikke at gætte på, hvad det vil koste," lyder det fra DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, ifølge Jyllands-Posten.

Dermed er DF klar til at finde de ekstra 31 milliarder kroner, som det kræver, hvis Danmark skal nå målet.

Også hos Konservative er der villighed til at finde pengene, så Danmark kan leve op til Nato-målet. 

"Hvis det stod til os, kom vi op på de to procent i næste forligsperiode," siger Rasmus Jarlov, forsvarsordfører for Konservative, til Altinget TV.

Rasmus Jarlov tror dog ikke på, at det kommer til at ske. Han mener ikke, at der er politisk vilje hos de andre partier til at imødekomme kravet. 

"Jeg tror ikke, der er flertal for det. Mit realistiske håb er blot, at vi kommer nærmere de to procent med næste forlig," siger han.

Radikale: Under ingen omstændigheder
Der er dog ikke velvilje til at finde pengene hos forligspartiet Radikale. En sådan forøgelse kan slet ikke komme på tale, lyder det.

"Under ingen omstændigheder vil vi hæve bidraget til to procent," siger Martin Lidegaard, forsvarsordfører for Radikale.

Martin Lidegaard vil dog ikke udelukke, at forsvarsforliget til efteråret munder ud i lidt flere penge, men så skal pengene også bruges på de bløde områder.

"Vi kan godt gå med til at bruge lidt mere på forsvarsbudgettet, men kun på de bløde områder som stabilisering og forebyggelse," siger ordføreren.

Det nuværende forsvarsforlig udløber i år og skal derfor genforhandles til efteråret. Det er Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, der står bag forliget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Rasmus Jarlov

MF (K), fhv. formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00