Formand for Nye Borgerlige Ungdom: Folkeskolen svigter sin opgave

 Af Jakob Terp-Hansen

22-årige Mikkel Bjørn Sørensen er formand for det relativt nye ungdomsparti Nye Borgerlige Ungdom. I dette interview, skrevet af 15-årige Jakob Terp-Hansen, fortæller han om sit syn på uddannelse, kultur og Det Konservative Folkeparti. 

Mikkel, hvordan kom du ind i politik?

"Jeg har været interesseret i politik, siden jeg var lille. Min far stemmer Venstre, og jeg har altid vidst, at jeg var borgerlig. Efter gymnasiet følte jeg, at jeg manglede noget socialt fællesskab. Derfor læste jeg de højreorienterede ungdomspartiers programmer igennem og fandt ud af, at Konservativ Ungdom passede meget godt," siger Mikkel Bjørn Sørensen og fortsætter:

"Jeg fandt relativt kort tid efter ud af, at jeg var konservativ, og at jeg abonnerede på de idéer, konservatismen er funderet på - idéerne om, at samfundet skal ændres langsomt og i respekt for de traditioner og institutioner, som samfundet allerede bygger på, fordi de har vist sig levedygtige. Og at vi skal værne om den arv, vi har fået fra vores forfædre, samtidig med at vi fører en ansvarlig økonomisk politik til gavn for kommende generationer."

Senere blev du så ekskluderet fra Konservativ Ungdom og endte ovre i Nye Borgerlige og Nye Borgerliges Ungdom. Hvorfor blev det der frem for for eksempel Dansk Folkeparti eller Dansk Samling?

"Det faldt mig relativt naturligt, fordi den primære grund til, at jeg blev ekskluderet var, at jeg havde tilkendegivet, at jeg eventuelt ville stemme på Nye Borgerlige ved næste folketingsvalg," siger Mikkel Bjørn Sørensen og fortsætter:

"Det ville jeg, fordi jeg synes, at Nye Borgerlige i højere grad repræsenterer den egentlige konservative tænkning, sammenlignet med eksempelvis Det Konservative Folkeparti. Nye Borgerlige repræsenterer respekten for traditionerne og respekten for arven. Men samtidig er partiet også villig til at føre en udlændingepolitik, der tager ansvar for det samfund, vi skal give videre til kommende generationer, og en EU-politik, som også indtænker det forhold, at Danmarks suverænitet vægter over internationale konventioner og overstatslige enheder som EU."

"Der synes jeg, Det Konservative Folkeparti har svigtet. De har historisk været meget glade for EU, og det er de fortsat. På indvandringspolitikken har partiet ganske vist på det seneste rykket sig, men jeg mener stadig, at de er for lempelige," siger Mikkel Bjørn Sørensen, der ikke ser sig selv som ungdomspolitiker, men som en person, der har nogle værdier og holdninger, han gerne i højere grad vil se repræsenteret i samfundet.

Kun støtte til kulturbevarende kultur
De fire vigtigste mærkesager er for ham meget lig Nye Borgerliges, nemlig udlændingepolitik, EU, den økonomiske politik og så kulturpolitikken.

"Kulturen binder os sammen og giver os en fælles referenceramme. Den skaber tryghed og tillid folket imellem. En ansvarlig økonomisk politik er nødvendig at føre, hvis vi ønsker at give et samfund videre til vores kommende børn og børnebørn, der er lige så velstående som det, vi har fået i arv. Udlændingepolitikken er også afgørende for den tryghed og sikkerhed, samfundet skal bygge på i fremtiden."

Ifølge Mikkel Bjørn Sørensen er der ved at udbrede sig en popkultur i samfundet. En kultur, Nye Borgerliges Ungdom og Nye Borgerlige er modstandere af. Det er han også selv.

"Jeg mener, den kultur, der skal have støtte, er den kultur, der er kulturbevarende eller i hvert fald viderefører en tradition, og ikke bare er avantgarde for at være avantgarde eller provokerende for at være provokerende. Kultur skal sige os noget. Det skal tale til noget, der er dybere og større end det, der bare er. Der synes jeg, at moderne kultur har en tendens til bare at ville provokere og gøre op med alt det, samfundet bygger på."

Mikkel Bjørn Sørensen studerer til lærer, og han mener i tråd med den nu afdøde konservative debattør Mads Holger, at folkeskolen er Danmarks største kulturinstitution, men også at den sejler - af mange grunde.

"Læreruddannelsen har ikke et højt nok fagligt niveau, og jeg mener, at den bør omlægges til en universitetsuddannelse. Den skal i hvert fald forlænges, og der skal mere fokus på faglighed. Det er der ikke så meget fokus på lige nu, kan jeg sige som én, der går der. Det handler rigtig meget om, hvordan man lærer, og det er også vigtigt. Men det er vigtigt med faglighed, fordi det er det indhold, der skal gives videre," siger Mikkel Bjørn Sørensen.

Folkeskolen skal være fri
"Jeg synes også, at folkeskolen svigter den opgave, den har i at viderebringe arven, traditionen og kulturen til vores børn. Vi har afskaffet sådan noget som morgensang i folkeskolen, som jeg mener er en af de mest fundamentale ting, som folkeskolen bør tage sig af. Vi skal videregive vores kultur og vores sangskat til vores kommende generationer.

Hvad skal der så gøres ved det her problem?

"Nye Borgerlige og Nye Borgerliges Ungdoms holdning er, at folkeskolen skal være fri. Ikke forstået på den måde, at man selv skal betale for den, men pengene skal følge eleven. Der skal være et beløb, som hver enkelt elev får, og så kan man selv vælge den skole, som passer bedst til ens behov. Det vil skabe bedre konkurrence skolerne imellem, og det vil øge fagligheden, fordi skolerne vil være tvunget til at konkurrere på kvalitet, og ikke bare på pop eller hvad de ellers beskæftiger sig med i dag," siger Mikkel Bjørn Sørensen.

"Folkeskolen er præget af, at der er rigtigt mange forældre, der trækker deres børn over i privatskoler, netop fordi folkeskolen ikke leverer det høje niveau, som mange privatskoler gør. Det er der nogle, der synes er en skam. Det synes jeg ikke nødvendigvis, men det er synd for de elever, som er tvunget til at sidde tilbage i folkeskolen, fordi deres niveau falder jo drastisk, når alle de elever, der har højt niveau og økonomisk kapacitet, flytter i privatskoler," siger Mikkel Bjørn Sørensen og fortsætter:

"Jeg tror, at en privatisering af folkeskolen og en frigørelse af folkeskolen vil gøre, at de svage elever får ekstra meget ud af det. Det er jeg slet ikke i tvivl om."

Mikkel Bjørn Sørensen kan sætte sine visioner for hele uddannelsessystemet på kort formel:

"Folkeskolen skal frigøres, og der skal være højere krav til at komme ind på gymnasiet. Gymnasiet er trædestenen videre til universitetet. Derfor skal man i folkeskolen være bevidst om, at hvis man ønsker at komme videre i det her system, og hvis man ønsker at få en ordentlig uddannelse, så skal man rent faktisk gøre en indsats."