Formand i Mjølnerparken: "Islam repræsenterer et problem"

På mange måder har der været en mur mellem Mjølnerparken og omverdenen.

Søren Dalsgaard
Beboerformand, Mjølnerparken

Da Søren Dalsgaard tilbage i 2011 var spritny beboer i Mjølnerparken, blev han indimellem mødt af tilråb, når han cyklede hjem om aftenen. Unge knægte af anden etnisk herkomst samlede sig i klynger og antydede, at han var civilbetjent.

“Kommer du nu og tjekker os igen?” råbte de efter den nye beboer i kvarteret. Fordi de ikke i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at den blege mand på cykel var deres nabo, genbo eller underbo.

Omkring seks år senere er Altinget taget til Mjølnerparken for at tale med Søren Dalsgaard, som ikke længere er et fremmedelement i beboerområdet med det blakkede ry. I dag er han beboerformand i Mjølnerparken, som er en del af det civile murstenskonglomerat Lejerbo. 

I lange perioder har området, der er på den officielle ghettoliste, været et sort får i koncernen, dem, som helst ville passe sig selv. Men noget er ved at ændre sig. Derfor har Altinget bedt om et interview med beboerformanden.  

Fra starten er forventningen, at Søren Dalsgaard vil tage boligparken i forsvar, være en anelse i defensiven. Samt at han vil abonnere på fortællingen om, at integrationsproblemerne i Mjølnerparken overdrives af sensationshungrende medier.

“Det gør de måske også nogle gange, men jeg er på den anden side heller ikke nogen halal-hippie,” siger han dog meget tidligt og sætter efterfølgende trumf på.

“Islam repræsenterer et problem. Ikke kun radikale islamister, men islam som ideologi. Og det, synes jeg, er en snak, som vi ikke har,” siger han.

Dalsgaard lægger ikke skjul på, at hans kristne værdigrundlag skinner igennem i hans analyse. Det skal vi nok vende tilbage til.

Folk manglede tillid
Først skal vi dog lige se på nogle af de integrationsudfordringer, Søren er stødt på i sin hverdag i Mjølnerparken.

“Noget af det mest slående har været skepsissen, som jeg mødte i starten. På mange måder har der været en mur mellem Mjølnerparken og omverdenen,” siger han.

Den højt besungne tillid i det danske samfund har haft store problemer med at vinde indpas i Mjølnerparken. Beboerne har været utrygge ved konstruktionen. Mange har tænkt, at de betaler husleje måned efter måned, for at der er nogle magtfulde personer, der kan rage til sig.

“Der er nogle fordomme om, at dem, som sidder tættere på magtens tinde, har nogle privilegier,” siger Søren Dalsgaard og fortsætter:

“Mange har tænkt; nu har vi betalt husleje i så og så mange år, men bygningerne står her jo allerede, og I er ikke kommet og har ordnet vores vinduer. Ergo Lejerbo stikker pengene i sin egen lomme.”

Han stødte også på en del problemer i starten af sin formandstid, der blev indledt i 2013.

“Der var en mistillid over for folk udefra, som ville komme og gøre sig kloge på hverdagen i Mjølnerparken. Man ville gerne løse problemerne internt,” husker han.

Man har dog forsøgt at ændre kurs, og Søren Dalsgaard har været med til at reetablere dialogen med myndighederne og resten af Lejerbo-familien. Og det ser ud til, at indsatsen har båret frugt.

I starten af året blev Mjølnerparken udsat for noget så sjældent som positiv pressedækning. Her skrev blandt andet Politiken, at andelen af beboere i Mjølnerparken uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet er faldet fra 70 til 43 procent, mens andelen af beboere med en dom nu for første gang er under 3 procent. Alligevel er alt ikke fryd og gammen.

Lyssky aktiviteter i kældergangene
Eksempelvis er kældergangene under boligblokkene en konstant hovedpine.

“De opleves som utrygge, fordi der gennem tiden har været rigtig meget uhensigtsmæssig ophold dernede. Der er kriminelle grupper, folk der laver hærværk, tisser, skider og ryger hash."