Formandskab tager lille skridt mod energisejr

EU: Et ”kunstgreb” fra det danske formandskab har skabt et skrøbeligt mandat før de afgørende energispareforhandlinger. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) kalder forhandlingerne en gyser, mens Parlamentets forhandler er forsigtig optimist.
Det danske formandskab håber på en energiaftale i næste uge.
Det danske formandskab håber på en energiaftale i næste uge.Foto: Bjarke Ørsted / eu2012.dk
Morten Øyen
Det er et af det danske formandskabs største mærkesager, som bliver afgjort i næste uge, når medlemslandene og Parlamentet skal forsøge at blive enige om en stor energispareaftale. Og det er en "gyser", der i øjeblikket "står på vippen", fortæller klima- og energiminister Martin Lidegaard, som sidder for bordenden under forhandlingerne.

"Hvis vi kan beholde det nuværende mandat - som kun har et flertal på fire lande - og måske skrue ambitionen lidt op. Og hvis Parlamentet fortsætter den konstruktive linje, de har vist i denne uge, så er der et berettiget håb om, at vi kan nå en aftale i næste uge," siger Martin Lidegaard.

Aftaleteksten er endt et godt stykke fra ambitionsniveauet i det oprindelige forslag, der skulle sikre energibesparelser på 20 procent i 2020 i EU. Gennem forhandlingerne har en stribe medlemsstater nemlig fået udvandet spareforslagene ganske kraftigt. Og det har samtidig gjort det svært at blive enige med Europa-Parlamentet, som ønsker ambitionerne løftet.

Men et nyt "kunstgreb" fra det danske formandskab har skabt optimisme før det sidste forhandlingsmøde i næste uge.

Opbakning til "kunstgreb" 
"Hjertet i aftalen er artiklen om energiselskabernes spareforpligtelser. Og her er det lykkes med et lille kunstgreb, så artiklen ikke bliver så udvandet," siger Martin Lidegaard.

Fakta
Sagen kort:

Det danske EU-formandskab forsøger i øjeblikket at leve op til sin egen ambition og henstillingen fra EU's stats- og regeringschefer om, at der skal opnås enighed med Europa-Parlamentet om et energieffektiviseringsdirektiv inden udgangen af juni.
Europa-Parlamentet kræver energibesparelser på omkring 20 procent i 2020 samt mulighed for at presse prisen på CO2-kvoter op. Imens ser medlemslandene kun ud til at kunne blive enige om energibesparelser på 15-16 procent.

1. juli overtager Cypern EU-formandskabet.

Kunstgrebet har været at få et lille flertal af medlemslandene til at bakke op om en lille fleksibilitet i forhold til sparekravene - men samtidig accepteret at sætte en stopper for alle de mange forslag, der var præsenteret, og som ville udvande forslaget. Man kan så at sige vælge et, men ikke alle forslag, der vil udvande forslaget.

Og den model har parlamentarikerne i store træk accepteret.

Ingen skal være i tvivl om, at det danske formandskab ønsker et så ambitiøst direktiv som overhovedet muligt. Men det står også helt klart, at der er grænser for, hvad vi kan levere med de meldinger, der kommer fra de andre medlemslande.

Martin Lidegaard
Klima- og energiminister, (R)

"Der er fremskridt i forhandlingerne, så jeg er optimistisk omkring en aftale. Selvom der stadig er et godt stykke, før vi er i mål. Vi har givet os her fra Parlamentet, og nu håber vi, at medlemsstaterne her til sidst vil give sig lidt mere," siger en af Parlamentets forhandlere, socialdemokraten Britta Thomsen.

Parlamentets "knivtang"
Allerhelst så parlamentarikerne gerne, at medlemsstaterne ville holde fast i Kommissionens oprindelige forslag om energirenoveringer af de offentlige bygninger. Men det ønsker medlemsstaterne kun skal omfatte centraladministrationens bygninger, og det er i nogle lande et fåtal af de offentlige bygninger.

Derfor forsøger parlamentarikerne nu at kæde et kompromis omkring de offentlige bygninger sammen med en plan for bygningsrenoveringer frem mod 2050.

"Vi ønsker en sikring for, at man kan regne med, at der vil blive gjort noget ved bygningsrenoveringer frem mod 2050. Det vil være et vigtigt signal til industrien at komme med," siger Britta Thomsen.

Ambitionsniveau må ikke sænkes
Tidligere ønskede Parlamentet også, at der skulle ses på CO2-kvotesystemet, men det har medlemsstaterne udelukket. Der er dog nået enighed om en række af artiklerne i den store aftale. Men der skal sættes en spurt ind, før formandskabet kan få en aftale i hus.

"Vi arbejder som heste lige nu. Der er brug for - både fra medlemsstaterne og fra Parlamentet - at vise politisk lederskab. Ingen skal være i tvivl om, at det danske formandskab ønsker et så ambitiøst direktiv som overhovedet muligt. Men det står også helt klart, at der er grænser for, hvad vi kan levere med de meldinger, der kommer fra de andre medlemslande. Derfor bliver Parlamentet også nødt til at forstå, at de må give sig lidt nu," siger Martin Lidegaard.

Onsdag forsøgte det danske formandskab på ambassadørniveau at få en mere sikker opbakning bag mandater inden det sidste møde med parlamentarikerne og ministermødet i næste uge.

"Det er vigtigt, at det ikke udvandes yderligere, for så mener Parlamentet slet ikke, at det giver mening med en aftale. Og jeg mener heller ikke, at det skal udvandes mere. Vi arbejder for at opretholde det ambitionsniveau, vi har nu, og gerne få det lidt op," siger Martin Lidegaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Brian Thomsen

Chefkonsulent, Dansk Akvakultur Producent Organisation, medlem, DTU Aqua’s advisory board, formand, EU Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur, formand, Agri-Aqua Innovation Denmark, vicepræsident, Federation of European Aquaculture Producers
HD i organisation og ledelse (Aarhus Uni. 2013), MBA (Heriot-Watt Uni. 1999), cand.polyt. (DTU 1985)









0:000:00