Forsker: Derfor taber Løkke formentlig vælgere på sin åbningstale

Af Henrik Bech Seeberg
Valgforsker, ph.d., Aarhus Universitet

Statsministerens åbningstale i Folketinget står for døren og tiltrækker igen i år stor opmærksomhed. Det er for Lars Løkke Rasmussen en ganske særlig mulighed for at tale til vælgerne, som Mette Frederiksen kun kan se på med misundelse. Uden at blive afbrudt af kritiske journalister eller uenige oppositionspartier kan statsministeren uforstyrret sætte den politiske dagsorden.

Det må umiddelbart være værdsat midt i finanslovsforhandlinger med megen opmærksomhed på uenigheder i blå blok og et muligt valg. Mens han fremlægger regeringens planer for det kommende folketingsår, kan statsministeren vise vælgerne, hvilke emner han finder vigtige, samt hvad regeringen gør eller allerede har gjort for at løse dem.

Man skulle således tro, at åbningstalen gav mulighed for at vinde vælgere. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Snarere tværtimod. Det er faktisk mere sandsynligt, at regeringen mister vælgere efter dagens åbningstale.

Giv et godt indtryk
For at få et så præcist billede som muligt af sammenhængen mellem åbningstalen og vælgernes syn på regeringen er det nødvendigt at kigge på, hvordan vælgerne vurderer regeringen på tværs af politiske emner. I en ny analyse vurderer vælgerne regeringens evne til at løse problemer på et givet område. Hvis regeringen i vælgernes øjne gør det godt, har regeringen et såkaldt emneejerskab på området.

Analysen ser på sammenhængen mellem åbningstaler og vælgernes vurderinger af regeringen i ni lande over de sidste 25 år. Den viser, at så længe statsministeren taler om et emne, hvor det går godt, ser vælgerne mere positivt på regeringens kompetencer på det område. Det kunne for eksempel ske, hvis statsministeren i dagens åbningstale fokuserer på flygtninge- og indvandrerområdet, hvor flygtningestrømmen pt. er langt lavere end sidste år.

Muligheden for at give et godt indtryk gælder ifølge studiet i særlig grad, hvis statsministeren tager fat i et emne, hvor vælgerne har relativt lave forventninger til, hvad regeringen normalt kan eller vil levere.

Problemer skal adresseres
Det er imidlertid sjældent, at en statsminister kan tillade sig at bruge sin tid på at fremhæve successer på netop denne type emner. Regeringen har nu engang ansvaret for, hvor godt det går med arbejdsløsheden, bandekriminaliteten og griseeksporten, og regeringen kan derfor hurtigt blive set som uansvarlig, hvis ikke presserende problemer tages alvorligt.

Selvom statsministeren nok tager et problem op for at tage toppen af bekymringerne, ender han ifølge studiet i sidste ende ofte med at henlede endnu mere opmærksomhed på problemerne. Og det foranlediger et fald i vælgernes syn på regeringens kompetencer på området. Studiet viser, at når regeringen taler om emner, hvor det går skidt, falder vælgernes tiltro til regeringens kompetencer på det område.

Det gælder i særlig grad, hvis det handler om et emne, hvor vælgerne har store forventninger til regeringen. Det kunne være i forhold til eksport fra landbruget, hvor det fortsat går sløjt, og hvor Venstre typisk står stærkt i vælgernes øjne.

Løkke er særligt udfordret
Ifølge analyserne er faldet i vælgeropbakningen ikke i småtingsafdelingen. Hvis statsministeren i sin åbningstale giver et emne i dårlig udvikling meget opmærksomhed, kan regeringen forvente, at vælgernes tiltro til dens kompetencer på området forværres med op til 15 procent. Så selvom åbningstalen umiddelbart forekommer at kunne hjælpe regeringen, vil det modsatte ofte være tilfældet.

Faktisk viser analyserne af de mange forskellige regeringer i de ni lande, som er blevet analyseret, at Lars Løkke Rasmussen er særligt udsat for, at åbningstalen koster vælgere, fordi han står i spidsen for en snæver mindretalsregering.

En sådan regering er i modsætning til eksempelvis britiske flertalsregeringer afhængig af andre partier for at vedtage lovgivning, og studiet viser, at vælgerne giver udtryk for en særlig lav tiltro til en sådan regerings evner til at løse problemer på et område, hvis opmærksomheden i åbningstalen henledes på et politikområde i en skidt udvikling.

Effekten er klar
Studiet peger således på udfordringerne ved at være i regering. Regeringen har – måske ofte mest hypotetisk set – mulighed for at øge sin vælgertilslutning, men vil reelt set ofte gøre det modsatte, fordi problemer hele tiden kalder på opmærksomhed og løsning.

Studiet giver således også et bud på, hvorfor regeringen sjældent genvælges mere end en til to gange. Nok får regeringen mere opmærksomhed end oppositionen, men det er langt fra altid af den positive slags.

Det er værd at være opmærksom på, at studiet kun ser på, hvad regeringen siger, og ikke hvad regeringen gør. Ofte vil de to ting følges ad, men det er ikke altid tilfældet. Studiet her kan altså ikke sige noget om, hvorvidt regeringen ved at gøre ord til handling på længere sigt forbedrer sit omdømme hos vælgerne. Men den umiddelbare effekt er ganske klar.

Kilde: Seeberg, Henrik Bech (under udgivelse). “What can a government do? Government Issue Ownership and Real World Problems”. European Journal of Political Research.