Læs hele Mette Frederiksens tale til åbningdebatten

Det talte ord gælder

Kære kolleger.

I lørdags sad jeg – som så mange andre danskere – og så Olsen Banden.

Det fik mig til at tænke på statsministeren.

Som alle ved, valgte regeringen at udskyde de fleste beslutninger fra foråret til det efterår, vi nu tager hul på. Og sæsonen er skudt i gang. Statsministeren har en plan.

En genial plan, må man forstå. Simpelthen genial. Alt er timet og tilrettelagt.

Statsministeren skal bare bruge et telt, nogle pløkker og så et par velvillige herrer, der kan hjælpe med at stramme bardunerne. Der er også en rigmand i Schweiz. Et pengeskab i Finansministeriet. Dynamit- Anders er klar.

Intet kan gå galt.
Men det gør det så måske alligevel.

Og som altid, så skyldes det – må man forstå – et hundehoved, en klamphugger, en pjalt, et pjok, en pudseklud, en sut – og nårh ja: en socialdemokrat.

***

Og det er rigtigt. Vi Socialdemokrater kan faktisk ikke se det geniale i at lade nedslidte danskere arbejde endnu længere, for at nogle få kan få en topskattelettelse.

Vi kan til gengæld se noget andet. Nogle udfordringer, der skal løses. Lad os samarbejde om at gøre det.

For det første er væksten i dansk økonomi for lav. Det samme er produktiviteten. For det andet kommer vi til at mangle kvalificeret dansk arbejdskraft. For det tredje skal vi kunne udvikle vores velfærdssamfund. - Og finde en helt ny måde at organisere arbejdet på. For det fjerde er der alt for mange ikke vestlige flygtninge- og indvandrere, der ikke er i arbejde. Og for det femte bliver vores land mere og mere skævvredet.

Udfordringerne er reelle. Men det har vi prøvet før. Og vi har gjort det før. Sammen. Løst problemerne skridt for skridt. Til gavn for flertallet. Ikke for de få.

Vi skal finde en vej til at møde vores udfordringer uden at lade uligheden stige. Uden at forlade vores egne værdier. Vi skal stole på Dannmark. På hinanden.
 
Der er skabt et råderum i dansk økonomi. På grund af fælles beslutninger og reformer. Det skal vi bruge klogt. På en målrettet vækstpakke. så vi skaber flere arbejdspladser. På at prioritere den fælles velfærd. På opkvalificering, så flere bliver dygtigere. Så flere kan klare sig i en hård global konkurrence.

Det er let at slå ud med armene og love topskattelettelser betalt af den nedslidte danske lønmodtager. Det er jo ikke svært at være modig for andres penge. For andres helbred. Et halvt år mere på arbejdsmarkedet betyder, at der skal løftes 33.000 flere kufferter hos bagageportørerne i Kastrup lufthavn.

Vi kan ikke bede dem om at arbejde mere, når arbejdsmiljøet ikke er til det. Og for hvad? En topskattelettelse, der ikke er retfærdig. Og som ikke løser Danmarks udfordringer.

Nej. Her skilles vandene.

Jeg står ikke på den her talerstol og lover guld og grønne skove. Og det er klart: Når vi ikke ønsker at skære i SU’en, nedregulere overførselsindkomsterne og beskære den grønne check – ja, så er der færre penge at gøre godt med. Men på den anden side. Når vi ikke prioriterer skattelettelser. Ja, så er der et råderum til at skabe ny udvikling.

Uenigheder til trods, så må vi finde en vej sammen. Hvis regeringen vil. Så vil vi.

Det, der kendetegner os danskere, er, at vi får tingene gjort. Vi har sjældent fidus til folk med store armbevægelser og flotte ord. Fordi vores erfaring er, at det næppe bliver til meget mere end bare ord. Og hvad nytter det så?

Når Danmark er bedst, er vi lykkedes med at forlige uenigheder og skabe fremskridt – sammen.

Derfor har vi brug for reformer. En vækstreform, der skaber bedre rammevilkår for vores virksomheder. En opkvalificeringsreform, der sikrer, at flere kan efteruddanne og opkvalificere sig, så de kan møde fremtidens krav. En velfærdsreform - med et opgør med New public management. Vores medarbejdere kan meget mere, end de får lov at vise i dag. Der skal fokus på resultater og ikke processer.

Og vi har behov for at kunne stole på hinanden. Den enlige mor med store sociale problemer skal kunne stole på, at vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet. At hun ikke bliver sat på gaden på grund af et kontanthjælpsloft. Danske og internationale investorer skal kunne stole på os. Det kræver, at alle står ved det energiforlig, der er indgået. Blot fordi en minister synes, kystnære møller er grimme, skal hverken den grønne omstilling eller Danmarks troværdighed sættes over styr. Vi skal stole på vores samfundsmodel. Vores sammenhængskraft. Derfor er der en grænse for, hvor mange nye udlændinge, vi kan tage imod. Og vi skal kunne stole på hinanden her i salen. Når der én gang er indgået en aftale om en togfond – en togfond, der skal binde hele Danmark sammen – så går det altså ikke, at vi har en regering, der ignorerer et flertal.

Respekt for ordet. Respekt for aftalerne. Respekt for hinanden. Det vil klæde os. ***

Derfor er min opfordring til regeringen klar: Lad os komme i gang med det, Danmark har brug for.

For der er ikke 90 mandater i dette Folketing, der ønsker at sænke topskatten og samtidig hæve pensionsalderen. Det var der ikke i sidste folketingssamling, det er der ikke i denne folketingssamling – og det er der heller ikke i næste folketingssamling.

Lad os løse de pligtopgaver, der venter – som har ventet i lang tid. Et nyt ejendomsvurderingssystem. En ny finansiering af den grønne omstilling.

Lad os gennemføre en vækstreform. En opkvalificeringsreform. En ny måde at styre vores offentlige sektor på.

Lad os vise, at vi i Folketinget evner at samarbejde på tværs om at bringe Danmark fremad. Derfor er mit budskab til regeringen: Indgå en bred 2025-aftale med os.

Men det skal være på et ærligt grundlag.

I Olsen Banden lægger Egon sin plan frem – kontant og uden omsvøb. Han kalder en spade for en spade. Med statsministeren er det anderledes. Her er det en leg med ord.

Når man vil forringe SU’en, bliver det mere ”robust”. Når man vil spare på kernevelfærden i kommunerne, kalder man det et ”omprioriteringsbidrag”. Når man vil hæve pensionsalderen, er det et udtryk for ”mod”. Nu hører vi så, at kontanthjælpsloftet i virkeligheden er en fremstrakt hånd til de udsatte i samfundet.

Det er ikke i orden.
Vi har i Socialdemokratiet givet statsministeren et løfte.

Vi vil gerne være med til at lave brede aftaler, hvor det gavner Danmark. Men vi vil være en hård modstander, når den førte politik rammer skævt og splitter Danmark. Det løfte står vi ved.