Forsker: Det politiske Danmark massakrerer arbejdsmiljøet

DEBAT: Det kemiske arbejdsmiljø er ikke blevet en snert bedre siden 70'erne. Under mantraet om “et sikkert og sundt arbejdsmiljø” ignorerer man fortsat de nødvendige tiltag, skriver Frode Sørensen, pensioneret kemiingeniør og arbejdsmarkedsforsker. 

Af Frode Sørensen
Pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker

Forskning i substitution af farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet med mindre farlige muligheder var i perioder fra 1976 til 1993 politisk muligt at gennemføre på Medicinsk-Kemisk Institut, KU og Institut for Kemiteknik, DTU (læs om det her).

Artiklen herom på Wikipedia har det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, redigeret i 2017, men kun tilføjet flere links, for eksempel til Green Chemistry, hvorfra der så er link tilbage. NIOSH har også vedhæftet deres relaterede artikel om "harzard substitution", hvor de under "chemicals" fremhæver vores artikel som hovedartikel med link tilbage, altså en promovering.

Begrænset dansk interesse
I Danmark har vores rapporter om substitution inden for den grafiske branche og jern- og metalindustrien været brugt af den nu nedlagte bedriftssundhedstjeneste. Men ellers har det kun været en begrænset interesse. Selv kræftfremkaldende stoffer, som er forbudt i nabolande, er det umuligt at få forbudt i Danmark, hvor arbejdsgiverorganisationerne har kontrollen over arbejdsmiljøet og de regeringsbærende partier. Ifølge ILO dør der godt 2.000 årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark, endnu flere bliver invalideret. Samfundsudgifterne løber op på omkring 100 milliarder kroner.

Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet.

Lov uden indhold
Det begyndte med arbejder/akademikerrapporterne i 70’erne, som udstillede det dårlige danske arbejdsmiljø. Medierne omtalte rapporterne, så arbejdsminister Svend Auken gik i forhandlinger med arbejdsgiverorganisationerne. Det blev en lov om arbejdsmiljø med mange flotte formuleringer, men uden reelt indhold. Der kom lidt flere penge, og forskningsudgifter kom op på en tiendedel af, hvad de var per indbygger i Sverige.

På Medicinsk-Kemisk Institut etablerede vi en gruppe til undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt, et databladsprojekt og et procesteknisk projekt på Institut for Kemiteknik. Herved blev der udarbejdet datablade med en kvalitet til substitution og en procesteknisk metode til at finde teknisk anvendelige og mindre farlige muligheder.

Databladene gav en detaljeret redegørelse om den foreliggende viden om kemiske stoffers langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrelser, som det er vanskeligt at beskytte sig imod med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger.

Et forbud er nødvendigt
Hovedproblemet med substitution er at få den gennemført i alle virksomhederne inden for en overskuelig fremtid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Således kom forbuddet mod asbest alt for sent, så der stadig dør 130 årligt i Danmark af den lungehindekræft, som asbest forårsager. Denne specifikke viden gælder ikke for andre kræftfremkaldende stoffer, så her må man anvende forsigtighedsprincippet for et forbud, hvis man reelt vil gå ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Samtidig blev der på DTU gennemført projekter inden for jern- og metalindustrien, men med stigende politiske vanskeligheder. Der var to år mellem et forprojekt og et hovedprojekt. Problemerne var, at der kom brugbare resultater ud af vore projekter, og at arbejdsgiverne ikke havde den fulde kontrol. Således blev vores hovedprojekt om substitution af organiske opløsningsmidler forhindret.

Manglende interesse for langtidsvirkninger
Der var modsatte kræfter i gang. Farvelakbranchen fik bevilget penge til et projekt for datablade, hvis udformning også skulle anvendes i andre brancher. LO satte mig ind i følgegruppen. Arbejdstilsynet blev repræsenteret af en fra det daværende Arbejdsmiljøinstitut, som kaldte sig akut toksikolog, og her var han meget kvalificeret, men han interesserede sig kun lidt for langtidsvirkninger og slet ikke for, at databladene også skulle kunne bruges til noget.

Heroverfor krævede jeg, at de kemiske langtidsvirkninger skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at branchen kunne vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne de mindst farlige produkter. Det blev afvist af Arbejdstilsynets repræsentant.

Garanter for det dårlige arbejdsmiljø
Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution blev ikke taget alvorligt. På den baggrund mener jeg, at arbejdsgiverne/Arbejdstilsynet er grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, som vindmøllevirksomhedernes omgang med kemiske stoffer såsom epoxy er et udtryk for. Det kan her kun løses seriøst gennem substitution.

Et godt eksempel herpå er fra Danfoss, hvor man ved metalaffedtning gennemførte en substitution fra trichlorethylen til vandbaseret affedtning. Vi havde haft et projekt herom, og jeg forsøgte forgæves at overbevise Danfoss om fordelene herved. Men i 1986 indførte Vesttyskland et forbud mod trichlorethylen, og da Danfoss dengang var orienteret mod syd, realiserede de hurtigt denne substitution, som var billigere og gav renere emner, mindre forbrug af vand og energi og et bedre arbejdsmiljø. Men de socialdemokratiske ministre Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget ikke indføre et forbud.

Danmark sakker bagud
En mere detaljeret beskrivelse af behandlingen i Danmark af en arbejdsproces kunne være sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give silikose og kræft. Derfor blev det forbudt i England i 1948 og i Tyskland og Sverige i 1970'erne. I 1980'erne havde vi det inde i et projekt og undrede os over, at noget tilsvarende ikke var sket i Danmark.

Det syntes Arbejdstilsynet også, som derefter forsøgte at komme igennem med forbud, men den konservative regering satte en jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser højere end arbejdernes liv og helbred.

Passive politikere
Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget heller ikke indføre et forbud. Den nuværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), har i et mailsvar til mig afvist et forbud. Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen indleder deres svar med at bedyre, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Under Fogh-regeringen begyndte minimeringen af forebyggelsen med nedlæggelsen af bedriftssundstjenesten med 700 ansatte, som blev gennemført af blå blok, Socialdemokratiet og De Radikale på kraftig inspiration af arbejdsgiverorganisationerne.

En massakre af Arbejdstilsynet
Det næste slag mod forebyggelsen er den igangværende massakre af Arbejdstilsynet med reduktion af tilsynsførende fra 400 til 245 fra 2013 til 2016. De tilsynsførende repræsenterer den positive side af Arbejdstilsynet, idet de i et vist omfang kan begrænse arbejdsgiverens kontrol over arbejdsmiljøet. Der er yderligere forringelser af Arbejdstilsynet på vej i det fremsatte finanslovsforslag.

I arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020 indgår ikke det kemiske arbejdsmiljø, men tre andre områder, hvoraf de to, nemlig det psykiske og muskel-/skeletområdet, viser en cirka 20 procent forringelse.

Vi er ikke kommet et skridt videre
Den eneste større forbedring i arbejdsmiljøet i Danmark har været omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader. Den blev hovedsaglig gennemført af græsrodsbevægelser uden om det officielle arbejdsmiljøsystem.

Arbejdsmiljøet var dårligt i 1970’erne, og med den fortløbende minimering af forebyggelsen er vi nået tilbage dertil – under mantraet “et sikkert og sundt arbejdsmiljø”.

Forrige artikel Økonom: Danmark er mere ulige, end vi tror Økonom: Danmark er mere ulige, end vi tror Næste artikel Fuldmægtig: Skal embedsmænd have ansigtsløft? Fuldmægtig: Skal embedsmænd have ansigtsløft?
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Green Chemistry

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af syntetiske kemikalier, ikke har bidraget til en sundere mindre naturødelæggende økologisk produktion, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, green chemistry og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for arbejdsmiljøet, naturen, folkesundheden, dyrevelfærden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Demokratisk åbenhed en mangel vare på det danske arbejdsmarked

    Tak for en god og sober beretning/beskrivelse,, ang det vi der på "gulvet" står med de problematikker,som vi havde kæmpe store problemer med at få løst og i det hele taget løsninger for, frem til brugerne.
    Og faktisk når det var særdeles seriøse problematikker ,ikke forstod ,hvad der hindrede disse løsninger ,i at blive både iværksat og anvendt samt fremsendt ,til os.
    Til anvendelse for og til kollegearene samt os selv, i arbejdets udførsler.
    Og et spørgsmål trænger sig på både nu og tidligere, hvor var og erLO samt forbundne ,,,når det skulle løses,,,trods alle deres såkaldte aftaler, ang emnerne og farlighederne,med dødelige virkninger.
    Da disse facts som vedkommende blotlægger årsagerne til ,og som må være kendte af både LO og fagforbundene ,men desværre uden at tage kampen op mod arbejdgiver dominansen.
    Som vi på gulvet dog fornemmede og bliver ramte af ,men aldrig direkte kunne påpege, men dog grundet disse ,løb ind i mange uforståelige løsninger og ikke løsninger,, som endda til tider, fjernede den lille beskyttelse der evt var tilstede og muligt at anvende.
    Så håbet er at ikke bare, de røde øre ,men også rødmen over at have "forladt " og efterladt stortset alle for og frontkæmperne ude på arbejdspladserne.
    Og begynder at tage deres arbejde seriøst ,fremfor at grave deres egne grave ,som det foregår nu. FOR LO FAGBEVÆGELSEN og er sket over flere årtier

  • Anmeld

    birger · Pensionist

    Send det ud af landet

    Det kan være på sin plads at sende farligt arbejde ud af landet. - Det kan ses i andre sammenhænge, hvor man sender danske soldater ud for at kæmpe for regeringen.
    Nå de kommer hjem er de skadet på krop og sjæl, og så samler vi alle ind til dem, indtil de får fede erstatninger for manglende arme, ben og hjerne.
    Det er ikke et billigt system, men det giver penge på bunden hos bestemte virksomheder, - skatteyderne betaler for oprensning og rehabilitering. (Det giver også mulighed for at lave nogle "kompetente" udsendelser i TV.
    Jeg synes det er ærgerligt , at vi sender unge mennekser i krig. - Jeg synes det er endnu mere ærgerligt, at danske politikere praler af at vi får soldater med amputerede lemmer og hoved hjem fra en krig.
    De soldater der kommer af sted til udlandet, er i et arbejdsforhold. Derfor er deres skader at betragte som "erhvervet arbejdskade".
    Hvis nu man giver arbejdskadede i DK, de samme erstatninger som dem der bliver "eksporteret" får, - så kan det være løftestang for, at man igen syntes det er interessant at være i arbejde i DK, i stedet for det mere ambitiøse mål, at vælte verden, koste hvad det vil.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Demokratisk ansvarsforflygtigelse

    Netop at udsende professionelle og lønnede soldater. for at kæmpe med våben magt, under falske påskud om udbredelsen af demokrati.
    mens hvis og når de kommer hjem som body back Og lemlæstede individer er dér absolut ingen ansvar for dé der udsendte dem på falske forudsætninger med løn.
    Men uden at BARE sikre dem arbejdsmarkedets ringe sikringer mod både økonomiske lemlæstelser og direkte bevidste ødelagte tilværelser både for enkelt og familie personale,
    Frihed i liberalt konstruerede ansvars løsheder og direkte frasigelser bevidst udført politisk af sort blå reg magt

  • Anmeld

    Christian X

    Mandag Morgen fik år tilbage beregnet et bud på de daværende omkostninger. Det blev opgjort til 110 milliarder pr. år.


    Den voksende internationale konkurrence presser de fleste i den private sektor. Omsætningsmål, produktivitetskrav, salamibesparelser og hyppige regelændringer presser alle i den offentlige sektor. Den eskalerende teknologiske udvikling, med hyppige forandringer og disruption i kølvandet, vil presse og stresse de fleste.

    Den modvægt der skulle beskytte arbejdstagere er for ringe. Lovgivningen og incitamentsstrukturen er forældet - og arbejdstilsynet er i samme forfatning som Skat.

    Problemerne med dårligt arbejdsmiljø vil derfor fortsætte med at vokse.
    Udviklingen vil også betyde, at flere får brug for hjælp. Det vil belaste den offentlige sektor yderligere og de tilbageværende arbejdstagere vil også belastes yderligere. Det kan ende i en negativ spiral, hvis ikke arbejdsmiljøet forbedres.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Arbejdsmiljøet ukendt

    Den såkaldt "øgede" konkurrence er og har altid været tilstede uanset næsten branche,
    Dét der har og skaber skredet mod wild West, ér manglende tiltag fra vort fællesskab og demokrati, som begge udelukker, fremfor at samle og dette ikke med samarbejde demokratisk.
    Og hvor arbejdersiden altid først efter store unødige ofre grundet blå sorte egoisters hærgen af demokratiet, og at disse også findes i fagbevægelsen, med dette ene formål bare nærmeste at kortslutte SOC faktisk lige fra 2 vk, og fremefter og bla via blå Bjarne, som dansk "harz" reformator og flere fra samme parti og på den anden side i rød blok har kommunister og nuv liste ø, som de store nedbrydere af de fællesskaber dér har været ligeved og næsten, at ikke fuldføre , men at opnå de bedste forhold og udformninger af demokratiet.
    Men hver gang dette var næsten fuldbyrdet sprang SOC fra og efterlod "bordet" ikke bare "ubevogtet" men det var næsten fyldt.
    Og egoisterne venter efterhånden på at dette skal ske hver gang de har afgivet magten som vi ser siden "finanskrisen" fik lov at hærge sammen med, at de næsten ramte dem selv først der var SOC igen samarbejds villige i en begrænset udgave,, som også den nuv leder svigter også hendes oprindelse osv
    For sålænge SOC sammen med egoist partierne kan stoppe alle tiltag.
    Føler SOC sig som betydningsfuld, uden at enten forstå eller ikke vil indse, at de styres af egoismen som dét netop sker lige nu i Danmark
    Med og via egoismens system via netop begrænsninger udelukkelser, og allerværst isoleringene af de svageste, som SOC opfattes at forsvare
    Helt klart grundet af deres oprindelige kamp.

  • Anmeld

    Hanne Koplev · Dyrlæge

    Tak til Frode Sørensen for et velskrevet indlæg om arbedsmiljø.

    Stor tak til kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker Frode Sørensen for at turde tage bladet for munden og i et omhyggeligt og begrundet indlæg udtale: at arbejdsmiljøet var dårligt i 1970’erne, og at vi trods mantraet “et sikkert og sundt arbejdsmiljø” ikke er nået videre.

    Et sikkert og sundt arbejdsmiljø forudsætter viden og politisk vilje. I denne forbindelse vil jeg gerne se tilbage på sagen om tandklinikassistenterne, der var fremme i medierne for 10-12 år siden.
    Ca. 1700 klinikassistenter og tandlæger havde meldt ud, at de mente, at deres helbred var blevet skadet ved arbejdsmæssig udsættelse for kviksølv gennem brug af dental amalgam, som indeholder ca. 50 % kviksølv.

    I år 2009 deltog jeg på vegne af den lægelige forening (der beskæftiger sig bl.a. med miljømedicin): ”Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin” i denne kongres: ”Nordisk konference 14-15 april 2009 København: Klinikassistenters og tandlægers mulige sundhedsskader som følge af lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv”.
    Det kan bemærkes, at kongressens titel kan forekomme besynderlig ud fra den betragtning, at belastningen med kviksølv ved visse håndteringsopgaver ikke kunne måles, af den årsag, at der ikke eksisterer måleinstrumenter, som kan måle så høje koncentrationer af kviksølv.
    Dokumentation: https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/prho85002005/10-05-2005

    I indledningen til kongressen gjorde en arbejdsmediciner tydelig opmærksom på fra talerstolen, at det handlede om ”mediehysteri”!
    Der var udført en stor rapport, hvor danske arbejdsmedicinere, med stor grundighed, havde ledt efter kviksølv…………..dér hvor det ikke findes!
    Metallisk kviksølv har en halveringstid i blodet på ca. 2 døgn, hvorimod kviksølv, som har deponeret sig i f.eks. hjernen, har en halveringstid på 25-30 år.
    Det siger sig selv, at man ved mistanke om kronisk kviksølvforgiftning ikke får noget ud af at bedømme forgiftningen ud fra blod- eller urin-prøver, men må anvende andre biomarkører, som indikerer ophobningen af kviksølv i de indre organer.

    Prof. Philippe Grandjean gjorde opmærksom på, at konferencen ikke var en konsensuskonference, idet dette indebærer, at alle skal være enige, hvilket ikke var tilfældet. Den afsluttende rapport var derfor IKKE et konsensuspapir og måtte omskrives til at være en pressemeddelelse fra ”Følgegruppe”. Det kan derfor undre, at dokumentet af arbejdsmediciner Jesper Bælum er tilsendt Helsedirektoratet i Norge som et konsensus-papir!

    Jeg kan derfor tilslutte mig Frode Sørensen´s citat: ” Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet”.