Færøsk forsker: Så fantastisk er det altså heller ikke at være dansk

Retorikken, der bliver brugt til at ophøje danskhed og til at nedgøre og udelukke dem, der ikke drikker mælk eller dem, der hedder Nawa til efternavn eller ikke har danske bedsteforældre, har en modsat effekt. Den understreger blot en manglende dannelse og modsiger det, den prædiker.

En udannet kolonimagt

Manglende dannelse kommer til udtryk gennem selvtilfredshed og selvtilstrækkelighed. Man er udannet, fordi man i sin selvoptagethed ikke kan se andre.

Det er pinligt, for disse andre kommer ofte med en indsigt, som kunne gavne en. Det er også pinligt, fordi andre ser ens blinde vinkler, som for eksempel at man opfatter sig selv som værende overlegen, fordi man har været – og til dels stadigvæk er – en kolonimagt.

Men det at have været en kolonimagt reflekterer på ingen måde, at man har været et dannet folk. Tværtimod.

Det at have været en kolonimagt reflekterer på ingen måde, at man har været et dannet folk. Tværtimod.

Sigri M. Gaïni
Underviser, Universitetet på Færøerne

Det dannede menneske – det grundtvigianske menneske – er ydmygt. Ikke på en underdanig måde, men på en menneskelig og indsigtsfuld måde, blandt andet med den indsigt, at andre mennesker og andre folk nok ikke er dummere end en selv, for hvorfor skulle de være det?

At være dannet er netop at se. At være dannet er at observere andre med ægte nysgerrighed samt at evne at se sig selv gennem andres øjne på godt og ondt.

Det udannede menneske er begrænset og fattigt i sin viden og i sit livssyn. Det udannede menneske er uinteresseret i andre, det vil kun bekræftes og spejles i sin egen fortræffelighed.

Det udannede menneske forstår ikke – og kan ikke forstå – at nysgerrighed er en del af det at være dannet. Det udannede menneske begriber ikke, at det at åbne sig for verden og andre mennesker er det, der gør livet rigt.

Det udannede menneske ved heller ikke, at det er udannet, fordi det netop er fastlåst i sin egen selvtilstrækkelighed. Dermed ser det ikke sig selv. Og det ser ikke, at det er en tåbe.

Fri os fra at være danske

Fri os fra at vinde prisen for at blive kategoriseret som danske, hvis det at være dansk er at være laktosetolerant og spise svinekød.

Fri os også fra at vinde prisen for at være danske, hvis det kræver underdanighed og tilbedelse, og at vi skal føle os stolte og beærede.

Lad være med at forsvare frihedsrettigheder, menneskerettigheder og demokratiske rettigheder, samtidig med I prædiker, at man skal kunne tåle at drikke mælk og have genetisk danske bedsteforældre for at kunne være omfavnet af disse rettigheder.

Fri os fra at vinde prisen for at blive kategoriseret som danske, hvis det at være dansk er at være laktosetolerant og spise svinekød.

Sigri M. Gaïni
Underviser, Universitetet på Færøerne

Det er ignorant og idiotisk, latterligt, faktisk, at tage patent på universelle rettigheder, der repræsenterer et livssyn og et menneskesyn, der står i diametral modsætning til jeres primitive og begrænsede verdenssyn.

I jeres ufattelige ignorance glemmer I alle de tusindvis af borgere, der ikke drikker mælk og ikke har genetisk danske bedsteforældre, men som er med til at opretholde det danske samfund gennem deres arbejdskraft og aktiviteter. 

Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter. Lærere og pædagoger. Ingeniører og jurister. Tandlæger og fysioterapeuter. Buschauffører, Togførere, butiksassistenter, butiksindehavere. Kunstnere og forfattere, skuespillere og musikere. Politikere, forskere, journalister og rådgivere.

Jeg kunne naturligvis blive ved, men stopper her.

Forestil jer så, at alle, der er laktoseintolerante eller har bedsteforældre, der ikke er "etnisk danske" valgte at strejke i næste uge. Eller bare i morgen. I en enkelt dag. Hvad ville der ske med Danmark?

Provinsialisme er ikke kun latterlig

Alle de værdier, som bliver fremhævet som danske værdier og som demokratiske værdier, for eksempel ytringsfrihed, lighed for loven og religions- og trosfrihed, er værdier, som for det første (gen)opstår i Europa i Oplysningstiden. Og dermed ikke er særskilt danske.

Og for det andet udgår af den præmis, at de er universelle, da de ellers mister deres betydning og fundament.

Den tyske oplysningsfilosof, Immanuel Kant (1724-1804), advarede os allerede for over 200 år siden imod national snæversynethed og provinsialisme.

Så fantastisk er det altså heller ikke at være dansk eller norsk. Køb nogle sko, der passer, og kig ud i verden.

Sigri M. Gaïni
Underviser, Universitetet på Færøerne

National snæversynethed og provinsialisme står i modsætning til oplysning og humanisme og trækker os ind i en afgrænset, lille verden, der tror, den ved bedst, uden nogensinde at vise interesse for det, der er uden for den selv.

Den snæversynede provinsialisme, som Kant advarede os om, har været ekstra synlig i det sidste stykke tid – og skønt den er så latterlig, at man har lyst til at grine af den, så er den også farlig.

Udtalelser, som at man ikke kan regnes for at være dansk, hvis man ikke har et bestemt sæt gener, eller som i den norske udgave (udtalt af en af Fremskrittspartiets rådgivere, Hårek Hansen for nylig), at pakistanere er "minusvarianter" og helst ikke bør få børn i Norge, er farlige og bør under ingen omstændigheder ignoreres.

Så fantastisk er det ikke at være dansk

Vi ved, hvad hadtale kan føre til; det er bevist igen og igen.

Vi har set det i praksis, som for eksempel i forbindelse med borgerkrigene i Rwanda og Eksjugoslavien, samt i udviklingen af nazismen. Og vi har mange videnskabelige undersøgelser, der bekræfter, at hadtale fører til hadkriminalitet, blandt andet Helga Eggebøs og Elisabeth Stubberuds omfattende rapport fra 2016.

Til de provinsielle danske (og norske) politikere og rådgivere, der går i stramme sko: Så fantastisk er det altså heller ikke at være dansk eller norsk. Køb nogle sko, der passer, og kig ud i verden – og med det, få et realistisk blik på jer selv.