Forsker: Græsk EU-formandskab bliver skildpaddeagtigt

Grækenland vil køre et skildpaddeagtigt formandskab: Sikkert, uden at stikke hovederne for langt frem og de vil være yderst påpasselige, for de har ikke brug for flere fiaskoer på nuværende tidspunkt.

Derek Beach
Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet

Hele EU's problembarn, Grækenland, har fra 1. januar sat sig i formandsstolen, hvorfra de skal lede den daglige drift af EU frem til 1. juli. Grækerne har ry for at afholde katastrofale formandskaber, men det bliver ikke tilfældet denne gang, vurderer forsker.

Grækenland har erfaring fra fire tidligere formandskaber, og efter Lissabontraktaten er det blevet en lettere opgave at varetage. Men det betyder ikke, at der er lagt op til en bragende succes. Det vurderer Derek Beach, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet:

"Kravene til formandskabet er mindre nu med en formand for udenrigspolitikken, for det europæiske råd og de facto også en fast formand for eurozonen. Indførelsen af holdformandskabet betyder også, at det ikke er så frygtelig meget, som grækerne selv skal stå for. Men det skal nok blive ineffektivt, som de har en historisk erfaring for," siger han.

I praksis varetages formandskabet i et samarbejde mellem tre medlemslande, som hver er formand i et halvt år. Grækenland afslutter dette trioformandskab, hvor Irland var formand i foråret 2013, og Litauen har været formand i efteråret, inden grækerne overtog rollen.