Forsker: Græsk EU-formandskab bliver skildpaddeagtigt

Grækenland vil køre et skildpaddeagtigt formandskab: Sikkert, uden at stikke hovederne for langt frem og de vil være yderst påpasselige, for de har ikke brug for flere fiaskoer på nuværende tidspunkt.
Derek Beach
Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet
Lissabontraktaten har givet en række ændringer af hvordan EU er repræsenteret udadtil med blandt andet en fast formand for Det Europæiske Råd og en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Formandskabet for Ministerrådet har dog stadig en stor betydning for tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres i Ministerrådet. Det land, som har formandskabet, har til opgave at tilrettelægge og lede Ministerrådets møder.
Hvert land foretager sin egen prioritering af hvilke sager og områder, det vil arbejde med i løbet af formandskabsperioden.
Formandskaberne koordinerer deres arbejde i såkaldte 18-måneders trioformandskaber bestående af tre på forhånd fastsatte medlemslande.
Det nuværende trioformandskab består af Irland, Litauen og Grækenland.
Det næste trioformandskab består af Italien, Letland og Luxembourg.
Formandskabets rækkefølge er besluttet af Ministerrådet.
Grækenland har erfaring fra fire tidligere formandskaber, og efter Lissabontraktaten er det blevet en lettere opgave at varetage. Men det betyder ikke, at der er lagt op til en bragende succes. Det vurderer Derek Beach, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet:
"Kravene til formandskabet er mindre nu med en formand for udenrigspolitikken, for det europæiske råd og de facto også en fast formand for eurozonen. Indførelsen af holdformandskabet betyder også, at det ikke er så frygtelig meget, som grækerne selv skal stå for. Men det skal nok blive ineffektivt, som de har en historisk erfaring for," siger han.
I praksis varetages formandskabet i et samarbejde mellem tre medlemslande, som hver er formand i et halvt år. Grækenland afslutter dette trioformandskab, hvor Irland var formand i foråret 2013, og Litauen har været formand i efteråret, inden grækerne overtog rollen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































