Debat

Forsker: Kommunal erhvervsstøtte undergraver vækst, velstand og balance

KRONIK: De økonomisk stærke kommuner har bedre råd til at hjælpe erhvervslivet end de økonomisk svage kommuner. Det skævvrider et Danmark, som i forvejen er i ubalance, skriver forsker Roger Buch.

Når kommunerne nærmest instinktivt vil hjælpe det lokale erhvervsliv, forstærker det skævhederne i Danmark, skriver kommunalforsker Roger Buch.
Når kommunerne nærmest instinktivt vil hjælpe det lokale erhvervsliv, forstærker det skævhederne i Danmark, skriver kommunalforsker Roger Buch.Foto: Louise Skeldahl/DMJX
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Roger Buch
Kommunalforsker og centerleder, Media Maker Space, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kommunerne har under coronakrisen forsøgt at redde arbejdspladser og virksomheder gennem økonomisk håndsrækning, men det har ført til, at kommunerne har skabt et mere skævt Danmark med mindre velfærd og velstand.

Det virker ellers logisk med "tænk lokalt, køb lokalt, oplev lokalt," som det har lydt under coronakrisen. Vækst og velstand i Danmark, Europa og verden er imidlertid opbygget af stik modsatte logikker: Græseoverskridende tænkning, arbejdsdeling og samhandel.

Fremgangen siden Anden Verdenskrig er bygget på specialisering. Lande og landsdele perfektionerer produktionen af det, som de er bedst til, og sælger disse varer og serviceydelser til andre, som til gengæld den anden vej sælger netop dét, som de er bedst til.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det har skabt vækst og velstand i en national og global arbejdsdeling, som til gengæld også har indbyggede svagheder, som coronakrisen nådesløst afdækker. Når de globale forsyningskæder bryder sammen, har lande og virksomheder pludselig ikke adgang til livsnødvendige forsyninger. Det rammer økonomien massivt.

Tænker egoistisk i en krisesituation
I en sådan situation lukker landene og landsdele om sig selv og tænker egoistisk på egne borgere, virksomheder og forsyninger. Hvis de kan få testudstyr, værnemidler og respiratorer, må de andre sejle deres egen sø.

Meget af det, som sker, er også på kant med principper om ligebehandling og økonomisk ansvarlighed.

Roger Buch
Kommunalforsker og centerleder, Media Maker Space, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Det er forståeligt, at der tænkes sådan i en krisesituation, ligesom det er forståeligt, at kommuner tænker på at støtte lokale virksomheder. Problemet er blot, at egoistisk tænkning i kommuner – som så mange andre steder – bliver til fordel for de stærkeste kommuner.

De økonomisk stærkeste kommuner har bedre råd til at hjælpe deres erhvervsliv end de økonomisk svage kommuner. Dermed skævvrides et Danmark, som i forvejen er i ubalance, og hvor mange i de senere år har arbejdet for at skabe mere balance.

Og værre endnu: Coronakrisens økonomiske effekter rammer ligesom tidligere økonomiske kriser skævt. De svageste kommuner bliver hårdest ramt.

Læs også

Kriser rammer kommuner med høj ledighed 
Finanskrisen slog hårdest ned i kommuner, som i forvejen havde dårligst økonomisk udvikling.

Omvendt blev de økonomisk stærkeste dele af landet mindre berørt og kom også hurtigere tilbage i god økonomisk vækst. Det var den kommunale lære fra den økonomiske krise, som startede i 2008.

Samme mønster genfindes allerede igen i det økonomiske tilbageslag, som coronakrisen har skabt. Tabellen viser, at stigningen i ledigheden efter coronanedlukningen var mere end dobbelt så stor i de kommuner, som i forvejen havde den højeste ledighed.

I de ti kommuner med højest ledighed inden coronanedlukningen steg arbejdsløsheden fra marts til april med 2,3 procentpoint, mens den i de ti kommuner med mindst arbejdsløshed steg med 1,1 procentpoint.

Men ikke nok med, at kommuner, som allerede har høj ledighed, rammes hårdere under kriser. De har også en svagere økonomi og kan derfor ikke bruge så mange penge på at hjælpe deres lokale virksomheder.

Ubalance forstærkes i dobbelt potens
En indikator for den økonomiske svaghed kan findes i den nye udligningsreforms tabere og vindere.

Tabellen viser også i den sidste kolonne, hvor meget kommunerne taber eller vinder ved udligningsreformen. Økonomisk svage kommuner vinder penge, mens økonomisk stærke kommuner taber penge på reformen.

Det ses tydeligt, at kommunerne, som rammes hårdt af coronaarbejdsløsheden, er økonomisk svage kommuner, mens kommuner som slipper med mindre stigning i arbejdsløsheden, er økonomisk stærkere kommuner.

De svageste kommuner bliver hårdest ramt af arbejdsløshed og har dårligst mulighed for at hjælpe deres erhvervsliv, fordi kommunerne er økonomisk svage. Ubalancen forstærkes i dobbelt potens. Når kommunerne nærmest instinktivt vil hjælpe det lokale erhvervsliv, forstærkes skævhederne i Danmark.

 

Hjælper kommunerne fair og rimeligt?
Et endnu mere alvorligt problem er, om kommunerne hjælper på en fair og rimelig måde?

Appellen med "tænk lokal, køb lokalt, oplev lokalt" kan hjælpe de lokale virksomheder bredt, hvis borgerne følger opfordringen. Men nogle kommuner er gået skridtet videre og har direkte støttet lokale virksomheder.

Fremrykning af betalinger, hurtigere opstart af projekter, udskydelse af husleje i kommunale ejendomme, udsættelse af opkrævning af gæld og øgede lokale indkøb er blot nogle af initiativerne.

Det kan forekomme indlysende og uproblematisk, men hjælpen når kun bestemte virksomheder og skævvrider derfor erhvervslivet og konkurrencen. Blot nogle få eksempler:

Virksomheder med gæld får hjælp i modsætning til virksomheder, som ikke har gæld til det offentlige. Virksomheder, som lejer kommunale ejendomme, får hjælp i modsætning til virksomheder, som lejer private ejendomme. Virksomheder, som producerer varer, som kommunen kan bruge, får hjælp, i modsætning til virksomheder, som producerer andre varer.

En afledt effekt kan også være, at virksomheder, som får hjælp af kommunen, lettere kan få hjælp af deres bank, end virksomheder, som kommunen ikke hjælper.

Direkte forskelsbehandling inden for idræt
Ud over de skjulte skævheder er der en mere direkte forskelsbehandling, hvor kommuner målrettet laver ekstraordinær hjælp til bestemte virksomheder, som kommunalpolitikerne har en forkærlighed for.

Eliteidræt er et oplagt eksempel, hvor en række kommuner har fremrykket betalinger, øget sponsoratet og lavet nye favorable aftaler med eliteidrætsklubber. Eksempelvis toårige kontrakter, hvor betalingen falder nu, men hvor modydelserne først skal leveres over de næste to år.

En sådan betalingsform ville mange kommunale leverandører sikkert gerne have, men den gives kun til eliteidrætsklubber – og man kan kun håbe, at klubben ikke er gået fallit om seks måneder.

Et andet eksempel er aftaler, hvor der gives penge, og først efterfølgende skal det konstrueres, hvad klubben skal give kommunen til gengæld. Mon ikke, at mange andre virksomheder gerne ville have sådan en aftale?

Eliteidrætsklubber er virksomheder lige som alle andre, men de får en massiv positiv forskelsbehandling. Igen – selvfølgelig – sker den positive forskelsbehandling især i de økonomisk stærke kommuner, for de svage kommuner har ikke råd til at støtte deres klubber på samme ekstravagante måde.

Oplagt fare for skævvridning
Selvom meget af det, som kommunerne gør for at hjælpe erhvervslivet, sker med de bedste hensigter, er der oplagt fare for skævvridning af Danmark. Meget af det, som sker, er også på kant med principper om ligebehandling og økonomisk ansvarlighed.

Men værst af alt er der stor risiko for samfundsmæssigt spild: At støtten gives til de dårligste som for eksempel gældsatte virksomheder, som overlever på bekostning af de dygtigste virksomheder, at støtten gives til virksomheder, som ikke leverer varen – eller den bedst mulige vare – til kommunen, eller at der samlet set ikke reddes én arbejdsplads mere i Danmark.

De stærke kommuner kan hjælpe deres virksomheder til overlevelse, som kan være på bekostning af arbejdspladser i de svageste kommuner, som ikke har penge til samme hjælp.

Hvad vinder Danmarks samlet ved det? Det skaber hverken vækst eller velfærd, fordi der formentlig ikke samlet set er en gevinst for Danmark, og fordi enhver krone, som bliver brugt på erhvervsstøtte, går fra anden velfærd. Støtten til eliteidrætten betyder eksempelvis, at der bliver færre penge til at støtte breddeidrætten.

Selv om coronakrisen er en historisk helt ekstraordinær situation, hvor der kan være stor forståelse for kommunernes ønske om at hjælpe, viser krisen med al tydelighed, hvorfor erhvervsstøtte ikke bør være en kommunal opgave hverken til hverdag eller under økonomiske kriser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00