Ejrnæs: Sådan får vi et vildere Danmark

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og forsker, Aarhus Universitet 

2017 var året hvor Exmoor-ponyerne og Galloway-okserne overlevede vinteren i Mols Bjerge.

Nu var vinteren måske heller ikke så hård, men kvæget havde vænnet sig til at blive fodret vinteren igennem, så de stod længe og tiggede om mad ved den gamle foderstation.

Til sidst gav de op og gik ud i terrænet og åd gammelt græs, gyvel, brombær og bark. Både heste og kvæg klarede sig så godt gennem vinteren, at alle dyr fik levedygtigt afkom i løbet af forår og sommer 2017.

Molslaboratoriet fik i 2016 en bevilling fra Den Danske Naturfond, så de kunne sætte en fast hegnslinje omkring 120 hektar med blandet skov, hede, overdrev og eng til erstatning for 15 gamle små indhegninger og indkøbe en flok Exmoor-ponyer, som kunne supplere deres egen besætning af Galloway.

Ved projektets realisering frasagde man sig fremtidig landbrugsstøtte, eftersom dyrene ikke længere skulle sælges som bøffer, men leve og dø i naturen som vilde dyr.

Jo sjældnere og vildere og mere enestående naturen er, jo mere tiltrukket er vi af den.

Rasmus Ejrnæs
Forsker, Aarhus Universitet 

Heste udfordrer forvaltningen 
Men så let skulle det ikke være. For det første kan dyr ikke sådan bare forvildes. I praksis kan de godt, men juridisk set betragtes køer og heste stadigvæk som tamdyr, som skal tilses, mærkes og noteres i kartotekerne.

Når en hest eller okse dør af sult, sygdom eller alderdom, skal den fjernes og destrueres frem for at blive efterladt som ådsel til den naturlige fødekæde af ådselsfluer, ådselsbiller, tornskader, rovdyr og rovfugle.

Mod syd ejer Molslaboratoriet et strandstykke med egeskov og strandoverdrev, og det ville være optimalt for dyrenes adgang til mineraler og levestedsvariation, hvis de kunne komme herned.

Det kunne let realiseres i praksis, men ved udsigten til at skulle kæmpe mod reglerne for en kommunal asfaltvej kastede man straks håndklædet i ringen. I de kommende år skal Molslaboratoriet dokumentere på kryds og tværs, at den vilde natur ikke overtræder gældende dansk og international lov, idet de 120 hektar både er udpeget som Natura2000-område og også rummer en hel del fredsskov.

For slet ikke at tale om balladen, hvis en besøgende bliver mast af en ko eller sparket af en hest. Vi kan rumme det, hvis den slags sker i en stald eller på et dyrskue, men ude i naturen?

Det er tankevækkende, at et eksperiment, som blot omfatter sølle 120 hektar og består i at forvilde en lille flok heste og køer, i den grad kan udfordre os på forvaltningen af natur og biodiversitet og forholdet mellem mennesker og dyr.

Flere naturområder kan sammenstykkes
2017 var også året, hvor Aarhus Universitet på opdrag fra Miljøstyrelsen udgav en rapport om naturpleje og arealstørrelser i Danmark.

Rapporten viste, at man kunne sammenstykke 55 store naturområder ud fra eksisterende mindre områder, hvis man var villig til at acceptere passage af store dyr over mindre veje, til at sammenlægge beskyttede naturområder på tværs af ejendomsskel og til at forvalte statslige skove mere naturligt i samspil med de lysåbne heder, overdrev, enge og moser.

Disse 55 store naturområder ville have en størrelse som kunne berettige til en vildere naturforvaltning med store dyr a la Molslaboratoriet.

2017 var sandelig også året, hvor Rune Engelbreth Larsen udgav storværket ”Vildere Vidder i dansk natur”. Bogen beskriver i ord og billeder, hvordan man kan finde mere end 1000 kvadratkilometer natur fordelt på 35 større områder i Danmark, helt overvejende offentligt ejede og ubeboede.

I denne vision indskrænker den politiske udfordring sig altså til at træffe en beslutning, hvorefter Danmark med et slag kunne få en rigere natur. Bolden har aldrig ligget mere til højrebenet end lige nu – hvem sparker den ind i 2018?

Vild natur fascinerer 
Hertil vil nogen sikkert indvende, at vi danskere er glade for det tamme kulturlandskab, hvor de store farlige dyr er udryddet, men faktisk tyder undersøgelser på det modsatte:

Jo sjældnere og vildere og mere enestående naturen er, jo mere tiltrukket er vi af den.

Det myldrer med besøgende til vildhestene på Molslab og Langeland og bilerne holder i kø til elgene i Lille Vildmose. Ja, selv ulven er de fleste danskere klar til at acceptere som en del af landets natur.

Og når vi rejser til udlandet, er det jo ikke for at se på majsmarker, men derimod ikoner som Yellowstone eller Serengeti.