S gør status: 2017 har været et år uden transportminister

DEBAT: Danmark har reelt set været uden transportminister, siden Lars Løkke Rasmussen dannede VLAK-regeringen for et år siden, skriver Rasmus Prehn (S).

Af Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

Altinget har bedt mig om at gøre status over året, der er gået rent transportpolitisk. Der er flere ting at tage fat på, og jeg skal prøve at komme rundt om det væsentligste, selvom det næppe lader sig gøre i en enkelt artikel. Der er nok af udfordringer og problemer på transportområdet, men også enkelte nye initiativer og politiske løsninger.

En sag forekommer dog mere slående end andre: Danmark har reelt set været uden transportminister i et år. Nemlig siden 28. november 2016, da Lars Løkke valgte at danne sin VLAK-regering, bl.a. med Liberal Alliance, hvor Ole Birk Olesen blev ny transportminister.

Transportpolitik uden transportministeren 
Danmark plejer at have transportministre, der samarbejder godt og bredt med de fleste partier i Folketinget, skaber løsninger på konkrete udfordringer og sikrer nødvendige investeringer i fremtidens infrastruktur. Her har Ole Birk Olesen valgt at definere rollen og opgaven som transportminister hele 180 grader anderledes. Ole Birk samarbejder ikke med nogen, han skaber ikke nogle løsninger, og de aftaler, der er lavet i Folketinget i hans periode som minister, er stort set alle indgået uden om ham som transportminister. Der bliver ganske vist ført transportpolitik i Danmark; regeringen og transportministeren er bare ikke med i arbejdet.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg faktisk personligt rigtigt godt kan lide Ole Birk Olesen. Han er både venlig, behagelig og utroligt sjov og humoristisk at være sammen med. Men han har afskaffet den koordinerende og løsningsskabende kraft, Transportministeriet bør have, og det synes jeg er både synd og skam. Ole Birk Olesen kunne sikkert sagtens løfte opgaven som transportminister. Men han har desværre valgt ikke at gøre det. Kigger vi tilbage på året, der er gået, ses en perlerække af sager, hvor ministeren har ladet tingene flyde, eller hvor tingene er blevet afgjort uden om regeringen.

Lummer flirt med sorte penge
Lad os starte med Taxiloven. Her valgte den nye VLAK-regering at gå ud med brask og bram. Allerede i regeringsgrundlaget lagde regeringen op til en lummer flirt med sorte penge, skattesnyd og social dumping. Barriererne for Uber skulle fjernes. I ly af ord som ny teknologi, modernitet og disruption, skulle alle regler fjernes. Pirattaxifirmaer som Uber skulle have lov at køre frit, selvom de var blevet forbudt i rigtigt mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Heldigvis fik regeringen og Ole Birk Olesen ikke held med deres nærmest anarkistiske forehavende. I stedet blev en moderne, teknologivenlig og ganske liberal taxilov vedtaget, men med klare regler imod skattesnyd og social dumping. I dette arbejde var det i høj grad alliancen mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, der pressede regeringen på plads.

Regeringen på et sidespor
Også i spørgsmålet om Togfonden er regeringen og Ole Birk Olesen heldigvis flere gange blevet sat til vægs. Liberal Alliance har flere gange været ude at melde, at jernbanen hører fortiden til, og at vi i fremtiden kun skal køre i selvkørende biler.

Enhver, der besøger Nørreport Station i myldretiden, kan se hvor urealistisk et projekt, det ville være, hvis de daglige mere end 100.000 passagerer i stedet gik op på for eksempel Nørre Voldgade og satte sig ind i en selvkørende bil. Alt ville jo ende i kaos.

På en studietur til Singapore, som navnlig LA havde sunget energisk for at gennemføre – fordi de var de moderne og fremtidssynede – fik transportudvalget den klare besked, at selvkørende biler vil kræve endnu mere jernbane og kollektiv trafik. Selvkørende biler er nemlig geniale som tilbringetrafik til den kollektive trafik, men umulig at gennemføre som transport, der skal stå alene, fordi vejene lynhurtigt vil sande til i kø og trængsel.

Derfor er der brug for milliardinvesteringen i jernbanen og den kollektive trafik. Vi skal opgradere skinnerne, så vi kan køre hurtigere, og vi skal elektrificere af hensyn til miljø, klima, sundhed, hastighed og fremtidens tog. Det gør de i Singapore, det gør de i resten af verden, og det gør vi nu også i Danmark med togfonden. Men regeringen har flere gange prøvet at sabotere fremtiden ved at angribe togfonden. Senest i september trådte togfondsforligskredsen sammen og sikrede med et flertal uden om regeringen ekstra to milliarder til at sikre togfonden.

Bedre og billigere kollektiv trafik
Med forliget om bedre og billigere kollektiv trafik, har regeringen også sat sig godt og grundigt uden for indflydelse. Hvert eneste år udmønter forligskredsen ellers en milliard kroner til bedre og billigere kollektiv trafik, herunder en pulje til fremme af cykelinitiativer.

I år blev det til bl.a. 250 millioner kroner til Aalborgs hurtigbusprojekt. Et projekt, der skal sikre letbanelignende busser til Danmarks tredjestørste kommune og fjerdestørste by, der jo blev snydt gevaldigt af Løkke-regeringen i 2015, da regeringen højst overraskende valgte at trække tilskuddet til letbane i Aalborg, selvom både København, Aarhus og Odense allerede havde fået deres letbaner. Det har forligskredsen for bedre og billigere kollektiv trafik nu løst med penge til hurtigbusserne.

Forligskredsen fandt også penge til hurtigbusprojekter i København, til undersøgelser af nye etaper af Aarhus Letbane, en cykelpulje på 100 millioner kroner og meget, meget mere. Igen er det et bredt flertal uden om regeringen, der tager ansvar og skaber transportpolitiske løsninger. Regeringen og transportminister Ole Birk Olesen står uden for. Det eneste, ministeren og regeringen bidrager med, er lidt billige forsøg på at modarbejde, hvad flertallet kommer med.

Signalkaos uden ansvar
Signalprogrammet har voldt voldsomme problemer med forsinkelser og fordyrelser. Mens ministeren sidder passivt med hænderne i skødet, har Banedanmark ”underholdt” det danske mediekorps med en sand dilettantoptræden. Den ene dag har de indgået en aftale og lagt et plan. Den næste dag melder de ud, at alt sejler og bliver dyrere. I stedet for at tage ansvaret på sig eller at sikre, at de svigtende parter i form af de private firmaer, der har solgt signalløsningen til Danmark uden at levere, stilles til ansvar, har Banedanmarks løsning hver gang været at betale endnu en dyr konsulentrapport, der så kunne komme med den samme bortforklaring, som de selv oprindeligt var kommet med.

Det eneste samfundet har fået ud af sådanne konsulentrapporter, er at miste tid og endnu flere penge, mens ansvaret svæver endnu mere i vinden. Direkte adspurgt om, hvem der skulle stilles til ansvar, svarede transportminister Ole Birk Olesen: Det er ”virkeligheden”. Tingene får lov at sejle, ministeren ved end ikke hvem, der har ansvaret, og han virker tilsyneladende som om, det kunne rage ham en høstblomst. Midt i det betydelige signalkaos, synes ministeren og regering så godt lige, at DSB kan spare yderligere nogle hundrede millioner. Så bliver det endnu sværere at kompensere de skuffede togpassagerer med lidt ekstra service.

Historisk stort behov for investeringer
Sjældent har der i Danmark været så stort et behov for nye investeringer i infrastruktur. Trængslen på vore veje er ved at vokse os over hovedet, den eksisterende Limfjordstunnel synker hver eneste dag, og om måske mindre end 30 år er der ikke længere motorvejsforbindelse til Vendsyssel, hvis der ikke foretages noget nu. Store byer som Viborg og Næstved har stadig ingen motorvejsforbindelse, København lider under manglende havnetunnel, og i Nordsjælland forstår de ikke, at Hillerød og Frederikssundsmotorvejene ikke snart bliver bygget færdige.

Her burde en ansvarlig minister kalde partierne sammen og lave en langsigtet masterplan for de næste mindst 30 år med finansiering og anlægslove for de største og mest påtrængende projekter. Det vil også hjælpe bygge-, anlægs- og asfaltbranchen til bedre at planlægge, ansætte medarbejdere og nye lærlinge. Ved man - som i dag - ikke, hvad der er at lave om bare 2-3 år, tør man ikke i så høj grad fastansætte folk eller tage en lærling. Det skal der styr på, og her er der brug for en rigtig transportminister.

Cykelpolitisk tænketank
Som en ganske vist mindre ting, er det faktisk lykkes alle transportordførere i Folketinget at gå sammen med alle de væsentligste interessenter på cykelområdet om en national ”cykelpolitisk tænketank”. Af hensyn til sundhed, klima, miljø og bekæmpelse af trængsel skal vi cykle mere i fremtiden. Gerne rigtigt meget mere. Derfor er det af afgørende betydning, at samtlige partier samt Cyklistforbundet, Cykelhandlerne, Dansk Cykelturisme, Dansk Cykel Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal og mange flere er gået sammen om at mødes og diskutere på tværs. Med det eneste formål at fremme cyklismen i Danmark. Selvom det lyder småt, er det faktisk stort.

Der findes altså enkelte positive takter i dansk transportpolitik. De kommer desværre bare ikke fra Transportministeriet. For Danmark har været uden en reel transportminister i et år nu.

Forrige artikel Professor: Opgaverne i de nationale tests er noget skrammel Professor: Opgaverne i de nationale tests er noget skrammel Næste artikel Folkeskolelærere:  Tak for Folkeskolelærere: Tak for "tilliden", Henrik Dahl! 
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Fuld kraft baglæns

    De er usædvanligt at Socialdemokratiet nu skulle bekymre sig om Trafikministeriet. Man har i årtier selv brugt dette ministerium som skammekrog for ulydige folketingsmedlemmer.

    At Socialdemokratiet nu snart i mange år har promoveret gammel teknologi er jo ingen nyhed, desværre kun. IC4, Fehmern og en regn af asfalt gennem vort alt for fattige naturlandskab. Det var under Socialdemokratiet vi afskaffede de kundevenlige sporvogne og erstattede dem med forhadte og forurenende busser. Socialdemokratiet har hovedansvaret for at Danmark er en ø med langsomme og forurenende dieseltog. Storebæltsbroen synes at få København til at sande til i befolkningsvækst og boligbobler.

    Den førerløse revolution beskrives bedst som metro på gummihjul der transporterer mennesker om dagen og varer om natten. Perspektivet er tomme motorveje som vi kender dem fra oliekrisen. På et tidspunkt vil man også komme i tanke om at realisere de hjemmearbejdspladser som ikke er blevet erstattet af kunstig intelligens.

    Hr. Prehn burde gøre sig det til en mærkesag at få trafikmafiaen og trafikministeren til at se ud som fortidslevninger fra en tid uden mennesker med perspektiv i tanker og handlinger.

  • Anmeld

    Jacob Frank Hansen · Selvstændig

    Spin - ja - men godt spin

    Jeg har lige fået en ny helt; hans navn er Prehn. Rasmus Prehn. Tør hvor andre tier.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Pensionist

    Ideologisk politik

    Der er ikke noget galt i ideologi, men tingene skal også fungere. Birk så nok Uber som et ideologisk korstog. I og med at de jo bil selv kunne bestemme om de ville betale skat til statsdjævlen. Og han har nok behandlet nogle DFer som var de nogle bonderøve. Uden tanke for at de jo faktisk kunne blokere for hans politik.
    Han har ærlig talt ikke gjort det godt som minister.
    Men han kan ,nu , træde i karakter . Og undersøge alle omstændigheder om twisten mellem trafikstyrelsen, Aarhus og Letbanen. At letbanen er blevet udsat er til gene for rigtigt mange Århusianere. Tanken rumsterer at der sidder nogle embedsmænd i Trafikstyrelsen som vil demonstrere deres magt.
    Forøvrigt mener jeg at udfasningen af sporvogne var kommunale beslutninger.

  • Anmeld

    s.m.andersen

    Heunicke versus Birk Olesen

    Ingen glemmer den seneste S transportminister der gik fra at være
    komiske Ali med de særdeles sandhedsmæssigt tvivlsomme udtalelser som spindoktor i Thornings regering, til at være et lysende eksempel på inkompetence på en vigtig post, særligt belyst i en mindeværdig debat med Mette Vibe Utzon.
    At vlak ikke kan stille med en bedre minister for trafikken end S i sin tid, og hvis, der reelt føres transportpolitik udenom ministeren, så kunne vi jo nedlægge det ministerium og spare adskillige millioner - bare en tanke!!

  • Anmeld

    Jan Sørensen · ingeniør, pensionist

    Økonomer og modeller uden basis i fakta!

    Claus Sønderkøge leverer en historie uden hold i fakta. Fakta om transport, eller mangel på transportkapacitet, på skinner i Danmark er:

    1. Storebæltsforbindelsen og elektrificeringen af baner uden for Sjælland blev stoppet på krav fra Venstre i august 1978, da SV regeringen blev dannet.

    2. DSB måtte derfor skrinlægge sine planer om eltog med lokomotiver, fordi færgerne på Storebælt er uegnet til hurtig passage med løse vogne.

    3. Ideen til IC3 toget med dieseldrift blev født, da planer for eldrift vest for Storebælt var udskudt et ukendt antal år i 1978. Det første af 99 IC3 togsæt kom i drift i 1989, det sidste i 1998.

    4. Schlütter regeringerne satte elektrificeringen af hovedbanerne på pause frem til dens afgang efter tamilsagen 14. januar 1993. Man ville ikke etablere el på hovedbanerne vest for Storebælt. Venstre var modstander af elektrificering, fordi det var for dyrt!
    Men Storebæltsforbindelsen, med tog- og vej- forbindelser, blev sat i gang i 1986.

    5. Storebæltsforbindelsen åbnede juni 1997 for tog. Nu kunne de 96 IC3 togsæt med dieselmotorer køre under elkabler fra København til Fredericia.

    6. I november 1999 blev der, sammen med finansloven for 2000, indgået et forlig mellem regeringen(S - RV) SF og EL om udvikling af kollektiv og individuel trafik i perioden 2000 – 2004. Dog uden at man afsatte økonomiske midler til opgaverne efter 2000. Elektrificering af hovedbaner nord og vest for Fredericia var ikke med.

    7. Elektrificeringsprojektet blev endeligt standset den 24. oktober 2001 efter en høring i Trafikudvalget om elektrificering. Man satsede på dieseltog med IC4 projektet, som man troede var en billigere løsning end eltog, da en elektrificering vest og nord for Fredericia ville koste ca 5 mia. kr. i 2001 priser. Det viste sig med årene frem til 2014 at være en dyr beslutning!

    8. 29. maj 2015 annoncerede Banedanmark en kontrakt med Aarsleff-Siemens, som omfatter en 2,8 milliarder kroners elektrificering af 1.300 km dansk jernbane. Arbejdet kommer til at foregå frem mod 2026. Den første nye elektrificerede strækning bliver Lunderskov-Esbjerg.

    Alle politiske partier er ansvarlige for Danmarks ringe standard på jernbaneområdet. Danmark har et ringere jernbanesystem end de fattige EU stater i Østeuropa.
    Venstre har gennem årene fra 1970 til 2017 et hovedansvar for, at Danmarks jernbanenet er så ringe, og at vi har spildt mange mia. kr. på en ”stop and go” politik for kollektiv trafik.

  • Anmeld

    kaj møldrup

    Venstres jernbane-sabotage

    Det er så sandt som skrevet. Og fuldt dokumenteret. Venstre har gennem mange år saboteret trafik på jernbane.
    Arbejdet med at få langt mere gods på bane -specielt over de lange strækninger - i stedet for at fylde vejene med "lastbil-tog" er sat i stå.
    Ligesom så meget andet i vort samfund under Lars Løkke Rasmussen.