Forskere: Gevinster ved udlicitering svinder ind

KONKURRENCE: Mens udliciteringer omkring årtusindskiftet gav pæne besparelser for offentlige sektorer, så er det de senere år svundet ind til næsten ingenting, viser nyt forskningsstudie.

Rengøring er et af de områder, hvor man med fordel kan vurdere, om man har nået et passende niveau af konkurrence, mener lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet.
Rengøring er et af de områder, hvor man med fordel kan vurdere, om man har nået et passende niveau af konkurrence, mener lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet.
Sine Riis Lund

Inden for de kommende måneder ventes regeringen at melde et måltal ud, der skal være med til at øge konkurrenceudsættelse af opgaver i kommunerne.

Og historisk har udliciteringens indtog da også været en succes for verdens skatteborgere.

Det fastslår en gruppe af danske forskere på tværs af universiteter og højere læreanstalter i Danmark.

De har gennemgået samtlige 43 internationale videnskabelige studier fra årene 2000 til 2014 og set på de opnåede effekter.

Vi mener, man skulle lade det kommunale selvstyre fungere i stedet for at udsende rigide tal på, hvor meget der skal sendes i udbud. Så bliver det ideologi, der driver udviklingen, uanset om det så kan betale sig eller ej.

Ellen Lykkegård
Formand for 3F's Offentlige Gruppe

Og i studier fra 2000 til 2004 blev der i gennemsnit opnået besparelser på ni procent.

Men de seneste resultater tyder på, at succesen kan være ved at nå sit breakeven. For mens besparelserne i de udenlandske undersøgelser fra årene 2005 til 2009 i snit faldt til seks procent, så blev der i studier fra 2010 til 2014 blot fundet besparelser på én procent.

Man kan ikke bare antage, at fordi det har været givet besparelser de sidste 15 år, så vil vi også opleve de samme besparelser de næste 15 år. Det har vi ret gode indikationer på, at man ikke vil.

Ole Helby Petersen
Forskningsleder for projektet EffektDoku

“Det tyder på, at når man når et vist niveau af konkurrenceudsættelse på et område, så er der ikke så meget ekstra at hente ved at udlicitere endnu flere opgaver. Man kan sige, at konkurrenceudsættelse måske virker op til et vist niveau, hvor man så når en øvre grænse for, hvornår det bliver billigere,” siger Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet, der er forskningsleder for projektet kaldt EffektDoku.

Danske erfaringer
For fagforeningen 3F passer forskningsresultatet godt til deres oplevelser med udlicitering også i Danmark. Formanden for 3F's Offentlige Gruppe, Ellen Lykkegård, påpeger, at der ofte opnås besparelser, når der første gang sættes fokus på et område, der måske har levet sit eget stille liv i en årrække. Det gælder uanset, om opgaven i sidste ende lander på private hænder eller ej. 

“Men når man så i anden eller tredje omgang går efter at udlicitere, så er der ikke ret meget at komme efter med ny organisering eller smartere arbejdsgange, fordi man allerede har hentet de rationaliseringsgevinster, der måtte være,” siger hun. 

Markedschef i Dansk Erhverv, Jakob Scharff, mener, at en plausibel forklaring på udviklingen er, at det offentlige verden over er blevet mere omkostningseffektive. Han mener dog, at man er nødt til at se studiets begrænsning i en dansk kontekst.

Han påpeger, at en tværgående analyse af danske rapporter fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde viser en gennemsnitlig økonomisk gevinst på omkring 14 procent også de senere år.

“Og nej, det er ikke forskning, men konkrete praktiske erfaringer, og det er tal fra det råd, som er nedsat af regeringen til at følge med i, hvordan det går. Så vi er meget fortrøstningsfulde over, at der stadig som oftest vil være en økonomisk gevinst,” siger Jakob Scharff.

Måltal på vej
Ole Helby Petersen pointerer, at der stadig kan være potentialer for besparelser inden for områder, der ikke før har været konkurrenceudsat, hvis de er egnede hertil.

“Men på nogle områder har man måske nået et effektivt niveau af konkurrence, og her taler vi eksempelvis om veje, rengøring og enkelte velfærdsområder,” siger han.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har meldt ud, at regeringen inden for et par måneder vil indføre et såkaldt måltal for, hvor stor en andel af kommunernes opgaver, som bør sendes i konkurrence. Det kommer som led i en bredere politisk plan for konkurrenceudsættelse.

Måltal blev oprindeligt indført af den tidligere VK-regering, og det seneste niveau blev i en aftale med KL sat til 31,5 procent. Måltallet blev imidlertid afskaffet, efter Helle Thorning-Schmidt (S) indtog Statsministeriet i 2011.

I 2014 konkurrenceudsatte kommunerne 26,4 procent af de offentlige opgaver, viser opgørelse fra Kommunernes Landsforening.

Vigtigt signal til erhvervslivet
Det er endnu uvist, hvad den nuværende regering vil sætte som nyt mål, men Dansk Erhverv kalder det “helt afgørende” med et nyt måltal.

“Sidste aftale om det her mellem kommunerne og regeringen flyttede en hel del, og vi ser det som ret afgørende, at det bliver et seriøst måltal, da det sender et klart signal til erhvervslivet om, at vi gerne vil invitere jer indenfor til at udvikle den offentlige sektor,” siger Jakob Scharff.

Dansk Erhverv har formuleret en målsætning om, at der frem mod 2020 skal konkurrenceudsættes for 50 milliarder kroner mere end i dag, hvad der vil svare til et måltal på omkring 38 procent.

Drop et rigidt tal
I 3F gruer man derimod for et nyt måltal.

“Vi mener, man skulle lade det kommunale selvstyre fungere i stedet for at udsende rigide tal på, hvor meget der skal sendes i udbud. Så bliver det ideologi, der driver udviklingen, uanset om det så kan betale sig eller ej,” siger Ellen Lykkegård.

Hun er særligt bekymret over koblingen mellem et omprioriteringsbidrag og et måltal.

“Vi frygter lidt, hvad der kommer ud af de to ting tilsammen. Kommunerne er jo desperate for at levere noget økonomi, så det bekymrer os, om man vil øge graden af udlicitering alene ud fra nød,” siger Ellen Lykkegård.

Kommuner vil udbyde mere
Ifølge en ny rundspørge fra Dansk Erhverv tegner alt da også til, at kommunerne vil øge graden af udlicitering.

“Ni ud af ti kommunalpolitikere siger, at selv om man har effektiviseret de seneste år, så mener man stadigvæk i dag, at der er et effektiviseringspotentiale. Det viser, at der stadig er noget at komme efter,” siger Jakob Scarff.

Ole Helby Petersen forventer, at regeringen vil melde et forholdsvis offensivt måltal ud, men han håber, at man undervejs vil skele til resultaterne af den internationale forskning.

“Man kan ikke bare antage, at fordi det har været givet besparelser de sidste 15 år, så vil vi også opleve de samme besparelser de næste 15 år. Det har vi ret gode indikationer på, at man ikke vil,” siger han.

Studiet viser, at de største besparelser er høstet inden for de tekniske områder. Her er der - set over hele den undersøgte periode - i gennemsnit nået besparelser på cirka syv procent. Omvendt har udlicitering inden for velfærdsydelser blot givet en besparelse på 0,2 procent i snit.

Det har ikke været muligt at få et interview med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Lykkegård

Fhv. gruppeformand, 3F (Den Offentlige Gruppe)
realeksamen (Lem Centralskole)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00