Debat

Forskere: Klima og miljø dominerede ikke valgkampens dagsorden

DEBAT: Klima og miljø var valgkampens mest omtalte emne, men dominerede langtfra dagsordenen. Vælgerne viste dog med ord og handling, at de satte det grønne øverst, skriver Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst.

Vælgerne viste både før og under valgkampen, at de satte klima og miljø øverst, viser en analyse af to forskere fra RUC.
Vælgerne viste både før og under valgkampen, at de satte klima og miljø øverst, viser en analyse af to forskere fra RUC.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst
Forskere ved journalistik, Roskilde Universitet

Valgkampen til folketingsvalget 2019 blev udskrevet 7. maj, men på daværende tidspunkt havde valgkampen allerede været i gang længe. Hvor længe kan man diskutere.

Nogle vil mene, at valgkampen startede helt tilbage i 2018 med Mette Frederiksens kommentar at være ’børnenes statsminister’. Mange vil nok være enige i, at valgkampen startede med alle de udspil, idéer og aftaler, der så dagens lys i løbet af de første måneder af 2019.

Socialdemokraterne lagde op til en pensionsreform, og det endte regeringen også med at lave. Desuden var der fokus på den nære sundhed og vilkårene for flygtningebørn.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Så man på vælgernes dagsorden, lå et andet emne typisk øverst og havde gjort det længe: klima og miljø.

Sammen med Detektor på DR og med hjælp til informationsindsamling fra Infomedia fulgte Roskilde Universitet hele valgkampen, som den udspillede sig både i de traditionelle nyhedsmedier og på de sociale medier (Facebook, Instagram og Twitter).

Både europaparlamentsvalget og folketingsvalget har sat klima og miljø på dagsordenen på en måde, som ikke tidligere er blevet set i hverken nationale eller europæiske valgkampe.

Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst

Før valgkampen startede, udvalgte vi en række emner, som vi besluttede os for at følge gennem hele valgkampen. Disse emner var enten emner, som politikere eller vælgerne havde sat på dagsordenen op til valgkampen, eller emner, der ’plejer’ at være i spil op til valgkampe. Disse emner var: klima og miljø, pension, sundhed, økonomi, velfærd, EU, forsvar, flygtninge og indvandrere og minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Hvordan gik det så gennem valgkampens fire lange uger? Vi svarer her på baggrund af data fra 99 nyhedsmedier inklusive både radio og tv samt papiraviser og online nyhedssites.

Kamp om dagsordenen
Valgkampen startede med fokus på en gammel valgklassiker, nemlig flygtninge og indvandrere. Dette emne fik mest omtale den dag, valget blev udskrevet, og blev godt hjulpet på vej af Rasmus Paludan og Stram Kurs, der også fik meget omtale i valgkampens begyndelse.

Men ellers kæmpede flere emner om pladsen på dagsordenen i den første uge fra 7. maj til 14. maj, og der var således også plads til at tale om ’velfærd’, ’klima og miljø’ og ’EU’.

Da valgkampen til Folketinget jo for første gang kørte samtidig med europaparlamentsvalget, viser vores analyse, at der i tiden op til europaparlamentsvalget 26. maj sker en form for sammensmeltning af emner, der er relevante i begge valgkampe.

I folketingsvalgkampen begynder EU at blive et af de mest omtalte emner. Men de to emner, som også er store i europaparlamentsvalgkampen – klima og miljø samt flygtninge og indvandrere – vokser også i omtale i folketingsvalgkampen. Som europaparlamentsvalget mere og mere, efter pres fra befolkningen, bliver et klimavalg, jo mere kommer klima til at fylde i folketingsvalgkampen.

Det betyder, at klima og miljø, ud over emnet EU, bliver det mest dominerende emne i folketingsvalgkampen op til og lige efter europaparlamentsvalget.

Klima og miljø i top
Efter europaparlamentsvalget er der næsten udelukkende tale om en slutspurt mellem to emner ’klima og miljø’ og ’flygtninge og indvandrere’. Dette til trods for et sidste fokus på normeringer i daginstitutioner, der på grund af TV 2's dokumentar kæmper sig højere op på dagsordenen, for så hurtigt at forsvinde igen.

På valgdagen 5. juni ligger emnerne ’flygtninge og indvandrere’ samt ’klima og miljø’ på en næsten fælles førsteplads med et lillebitte forspring til flygtninge og indvandrere.

Ser vi på vores samlede analyse af alle emnerne over hele valgkampen, så blev ’klima og miljø’ det mest omtalte emne. Men det var et emne, der langtfra var alene om at være på dagsordenen, og det dominerede heller ikke dagsordenen gennem hele den fire uger lange valgkamp.

Ser vi på resultatet og på politikernes udlægning af samme, er det dog klart, at både europaparlamentsvalget og folketingsvalget har sat klima og miljø på dagsordenen på en måde, som ikke tidligere er blevet set i hverken nationale eller europæiske valgkampe.

Denne udvikling kan ikke tilskrives de store partier, Socialdemokratiet og Venstre, der først et stykke inde i valgkampen begyndte at rykke på klimadagsordenen. Det skyldes snarere, at vælgerne i både ord (meningsmålinger) og handlinger (stemmeafgivelse) viste, at de satte klima og miljø øverst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mark Blach-Ørsten

Professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 2003), cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1999)

0:000:00