Forskere: Råd til et højere anlægsloft

Situationen er ekstraordinært gunstig, og man skulle være et skarn ikke at udnytte den situation til at sætte gang i økonomien.

Jesper Jespersen
Professor ved Roskilde Universitet

Landets kommuner ønsker tilsammen at bruge 2,5 milliarder kroner mere til blandt andet at bygge nye skoler og daginstitutioner, end de 15,5 milliarder kroner, kommunerne har aftalt med regeringen at bruge på nye anlægsprojekter i 2013.

Kommunerne har bedt om lov til at hæve det såkaldte anlægsloft, men det har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) pure afvist med henvisning til blandt andet tilliden til den samlede danske økonomi.

Men kommunerne har råd til at bruge de ekstra penge i 2013, og 2,5 milliarder kroner er reelt småpenge i det samlede billede for dansk økonomi, lyder det fra en række økonomiske eksperter.

"Der er ingen tvivl om, at kommunerne har pengene. Det er i sidste end et spørgsmål om en politisk prioritering," siger Jens Blom Hansen, der er professor ved Aarhus Universitet, til Altinget | Kommunal.

Han bliver bakket op af Jesper Jespersen, professor ved Roskilde universitet, og Kurt Houlberg, seniorforsker ved Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner.

Kommunerne skal inden 15. oktober, hvor de kommunale budgetter skal være klar, have fundet en løsning, så man ikke skyder over anlægsloftet.

Bedre forhold end nogensinde
På grund af den ekstremt lave rente i Danmark er det muligt at låne penge til en negativ realrente, fordi inflationen er højere end udlånsrente, påpeger Jesper Jespersen.

"Situationen er ekstraordinært gunstig, og man skulle være et skarn ikke at udnytte den situation til at sætte gang i økonomien. Når vi er kommet ud af krisen, har man i stedet for at have brugt en masse penge på understøttelse fået nogle håndgribelige goder som broer og skoler, som befolkningen kan få gavn af, og samtidig sørger man for at mindske antallet af landtidsledige," siger han.

Han betoner, at det kun skal være "fornuftige" kommuner, der skal kunne hæve deres anlægsbudgetter: "Der skal foreligge et fornuftigt og realistisk budget," slår han fast.

Henstillinger fra EU om, at det offentlige underskud ikke må overstige tre procent, og regeringens frygt for at miste tilliden fra finansmarkederne, giver Jesper Jespersen ikke meget for.

"2,5 mia. kr er småpenge, og for det andet er en overholdelse af underskudsgrænsen blot en henstilling fra EU-Kommissionen, fordi vi ikke er med i euroen. Men grundlaget for den henstilling burde kunne udfordres," siger han.

Lokalvækst nedprioriteres
Det er to forskellige hensyn at tage her, mener Kurt Houlberg. For det første er der hensynet til at skabe vækst og få gang i den lokale økonomi, og på den anden side er der hensynet til styringen af de samlede offentlige finanser.