Forskningsredaktør: Det skal du huske fra 2017

Det var uddannelsespolitik på den store klinge, da et samlet Folketing i november lagde op til et opgør med den ensidige taxameterstyring af de videregående uddannelser. Udspillet kommer, efter at der i en årrække er rejst kritik af taxametermodellen, som har været dominerende siden 1990’erne.

Den har i sin meget enkle incitamentsstruktur – jo flere du uddanner, jo flere midler får du – et fokus på at løfte uddannelsesniveauet for flere unge.

Men efter store problemer med høj dimittendledighed på visse uddannelser og med et øget fokus på at få flere til at vælge en faglært uddannelse er der blevet stillet spørgsmål ved ambitionerne om flere studerende, særligt på de lange videregående uddannelser.

I aftalen er der dog ikke lagt op til det helt store opgør med taxameteret. Det udgør stadig hovedparten af bevillingen til uddannelse.

Til gengæld er der i bedste new public management-stil blevet indført, at en del af bevillingen gøres afhængig af de resultater, som den enkelte uddannelse opnår, både i forhold til beskæftigelse og færdiggørelsestid.

Det nye bevillingssystem skal nu udmejsles. Det er forhandlinger om detaljerne, som kommer til at afgøre, om der bliver tale om et nyt styringsparadigme for området, som også vinder de mere hårdnakkede modstandere over.

Samtidig skal de videregående uddannelser fortsat spare to procent om året med omprioriteringsbidraget. Så når alt gøres op, vil uddannelsernes kvalitet i det lange løb nok være mere afhængig af, om omprioriteringsbidraget forbliver eller fjernes.