Forstå sagen: Kan Danmark blive i Europol?

”Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det.”

Sådan sagde 1. næstformand i EU-Kommisionen, Frans Timmermans, tirsdag, efter at Danmark ved folkeafstemningen 3. december sidste år stemte nej til at ophæve det danske retsforbehold.

I 2017 overgår det europæiske politisamarbejde, Europol, til at være overstatsligt samarbejde, og i den forbindelse spænder det danske retsforbehold ben for fortsat dansk deltagelse.

På trods af Frans Timmermans udmelding satser regeringen stadig på en diplomatisk løsning i form af en parallelaftale.

Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i EU, forklarer, hvad der er op og ned i Frans Timmermans udmelding og Danmarks situation i forhold til et fortsat Europol-medlemsskab.

Hvordan skal man forstå Frans Timmermans udmelding?

”Der kan være flere forklaringer. Den ene er, at Kommissionen ikke har lyst til alt rodet med en parallelaftale. Det skaber en meget mudret og forvirrende situation, hvor de embedsmænd, der arbejder med systemet, derimod ønsker så enkelt et system som muligt.”

”Der kan også være interne papirer, der viser, at der simpelthen er for store udfordringer og problemer med at lave en parallelaftale." 

"Det ene kan være politiske udmeldinger, som man ikke behøver at være så bekymret for, mens den juridiske er langt mere bekymrende. Hvis Timmermans udmeldinger kommer på baggrund af juridiske eksperters vurdering af situationen, så har Danmark et kæmpe problem.”

Hvor stiller det Danmark i processen om at få en parallelaftale?

”Hvis der ikke er nogen juridiske udfordringer, så er det et spørgsmål om politisk magt og signal. For at få en parallelaftale handler det om at få positive meldinger fra Tysklands forbundskansler Angela Merkel og de andre europæiske toppolitikere på banen. Et pres på Kommissionen, kan tvinge armen om på ryggen af den.”

"Det kan godt være, at det bliver noget bøvl og noget juridisk makværk, men politik er det muliges kunst.”

”Det næste stykke tids arbejde kommer til at gå ud på, at Lars Løkke Rasmussen eller politikere på et lavere niveau går rundt og prøver at påvirke Kommissionen og andre europæiske politikere.”

Hvad står så i vejen for parallelaftalen?

”Det store problem for Danmark er, at EU har rigeligt med kriser på højeste niveau lige nu. Brexit, flygtningekrisen og diskussioner om euro-reformer betyder, at et lille problem som det danske drukner i andre sager.”

Har Brexit påvirket Kommisionens stilling til den danske parallelaftale?

”Både direkte og indirekte påvirker Brexit det danske Europol-medlemsskab. I en situation, hvor der er rygstød fra de europæiske ledere, kan Kommissionen lægge pres for at få en folkeafstemning i Danmark.”

Hvad kommer så til at ske?

”Man vil formentligt tage en folkeafstemning. Regeringen skal først prøve den diplomatiske kanal, men en folkeaftemning udskrevet i forbindelse med kommunalvalget i 2017 er sandsynlig.”

Hvorfor under kommunalvalget?

”Den store udfordring med en folkeafstemning kun om Europol er valgdeltagelsen. Da det er så småt et emne, bliver det svært at hive folk op ad stolene. Det bliver kun de mest inkarnerede EU-modstandere, der vil dukke op.”

Hvis du skulle kigge ind i krystalkuglen og give et bud på, hvad der kommer til at ske?

"Både politisk og juridisk vil det være mest optimalt at få en ny folkeafstemning. Men den store ubekendte handler om dansk indenrigspolitik. Hvis man taler om en folkeafstemning, skal man afholde højrefløjen fra også at kræve afstemning om Schengen-samarbejdet. Det kan blive en "Pandoras æske" for regeringen. Dog tror jeg stadig, at en folkeafstemning er det mest sandsynlige."