Forsvarschef advarer mod højreekstremister i egne rækker

EKSTREMISME: Forsvarschefen advarer mod ekstremisme blandt danske soldater, efter at det tyske forsvar har afsløret højreekstremister og islamister i egne rækker. Forsvarsministeren har ikke kendskab til konkrete tilfælde.

Forsvarets Efterretningstjeneste advarer mod "højreekstremistiske medarbejdere i Forsvaret".

Det skriver forsvarschef Bjørn Bisserup i et brev – et såkaldt temasignal – som forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sendt til Forsvarsudvalget i Folketinget.

Bjørn Bisserup kalder det "væsentligt, at medarbejdere, som sympatiserer med ekstremistiske miljøer, ikke får mulighed for at udgøre en trussel mod Forsvarets sikkerhed, omdømme og kerneværdier".

Forsvarschefens advarsel kommer, efter at det tyske forsvar har afsløret ekstremisme i egne rækker. Men advarslen er ikke udtryk for, at der aktuelt er problemer med ekstremisme, oplyser forsvarsminister Trine Bramsen.

"Det her brev – for det er et fokusområde – er for at forsøge at forebygge det samme, som vi ser, at eksempelvis det tyske forsvar har været ude og problematisere," siger Trine Bramsen.

En rapport fra forsvarsministeriet i Tyskland viste i marts, at militæret havde afskediget 49 personer i 2019, fordi de havde højreekstremistiske holdninger eller adfærd.

Også Tysklands militærets kontraefterretningstjeneste havde afsløret 14 højreekstremister. Otte var højreekstreme, fire var islamister, og to var mistænkt for at tilhøre grupper, som ikke anerkendte forbundsrepublikken Tyskland og den nationale lovgivning.

"Ingen former for ekstremisme er foreneligt med at være ansat i det danske forsvar," siger Trine Bramsen.

Ministerens svar er "utilstrækkeligt"
Bjørn Bisserup skriver i brevet, at Forsvarets Efterretningstjeneste udsendte et temasignal i 2017 om "risikoen for militant islamistisk radikalisering i Forsvaret".

Såvel militant islamistisk radikalisering som højreekstremisme udgør stadig en trussel mod Forsvaret, understreger forsvarsministeren.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted, har som medlem af Forsvarsudvalget stillet Trine Bramsen et spørgsmål om "afdækningen i tyske medier af muslimske ekstremister i det tyske forsvar".

Han har spurgt, hvorvidt Forsvaret fører "tilsyn med, at der gennemføres grundige screeninger ved ansættelser af medarbejdere med mulige islamistiske synspunkter".

Ministeren har svaret, at "alle medarbejdere indenfor Forsvarsministeriets område skal være sikkerhedsgodkendt," men det er ifølge Bøgsted et "utilstrækkeligt" svar.

"I brevet står der, at man selvfølgelig screener de ansatte, og hvis potentielle ansattes ekstremisme er til fare for landet, så kan man vælge at afvise dem. Men det, synes jeg, er et mærkeligt svar. For i mit univers skal ingen under nogen omstændigheder ansættes i Forsvaret, hvis de har ekstremistiske holdninger," siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted havde forventet at få oplyst om antallet af screeninger og antallet af afvisninger.

"Men det får vi intet at vide om. Vi synes, at det burde stå klart, at ekstremister under ingen omstændigheder kan ansættes i Forsvaret. Jeg tror ikke, at vi får et ordentligt svar, men så må overveje, om vi skal have indkaldt ministeren til samråd," siger han.

Radikale bakker forsvarschefen op
Radikale Venstres fungerende politiske ordfører, Anne Sophie Callesen, skriver i et skriftligt svar, at "forsvarschefen passer sit arbejde".

"Vi ville være mere bekymrede, hvis der ikke blev gjort opmærksom på en eventuel risiko. Vi skal naturligvis ikke være naive overfor, at der er mennesker, som vil angribe vores demokrati, og det skal vi gøre alt for at forhindre. Vi stoler på, at Forsvaret kender risikoen bedst og reagerer relevant, som vi også ser her," skriver hun.

Bør ekstremisme blandt medarbejdere i Forsvaret i visse tilfælde accepteres? 

"Der skal selvfølgelig ikke være medarbejdere i Forsvaret, der støtter, opfordrer til eller forherliger vold og terror. Offentligt ansatte har ytringsfrihed og ret til at udtrykke forskellige politiske holdninger, og det skal respekteres, men der er en klar grænse, når de udgør en sikkerhedsrisiko for staten".

Bjørn Bisserup nævner i brevet ingen konkrete initiativer, som kan forebygge ekstremisme i Forsvaret. Anne Sophie Callesen har tiltro til, at "Forsvaret har værktøjerne til at håndtere risikoen".

"I dag er der krav om sikkerhedsgodkendelse til en lang række stillinger i Forsvaret. Vi stoler på, at Forsvaret er de bedste til at kende risikoen og gøre opmærksom på det, hvis de mangler yderligere redskaber," skriver hun.

Trine Bramsen siger, at hun ikke har kendskab til nogen sager om ekstremisme i Forsvaret.

"Såfremt der er nogle sager, vil der også være tale om personalesager. Men jeg mener, at vi har et særligt ansvar for at holde ekstra øje med det her," siger hun.

,

Forrige artikel Dagens overblik: Tidligere minister mener, at Danmarks styreform er i dyb krise Dagens overblik: Tidligere minister mener, at Danmarks styreform er i dyb krise Næste artikel Trine Bramsen: Trine Bramsen: "Forsvaret kan ikke acceptere ekstremisme blandt ansatte"