Forsvarsforlig uden penge til lokal sikring mod terror og oversvømmelse

AFTALE: Regeringen indgik i weekenden en aftale om et nyt forsvarsforlig med et økonomisk løft af forsvaret såvel som det statslige beredskab. KL er skuffet over, at de kommunale beredskaber blev forbigået.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) indgik søndag en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale om et nyt forsvarsforlig.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) indgik søndag en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale om et nyt forsvarsforlig.Foto: /ritzau/Liselotte Sabroe
Kim Rosenkilde

Kommunal terrorsikring og nødberedskaber blev ikke en del af et nyt forsvarsforlig, som KL ellers havde håbet.

Det står klart, efter at regeringen søndag indgik en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale om forsvarets økonomi frem til 2023.

I løbet af forligsperioden vil Forsvarets bevillinger i alt blive øget med 12,8 milliarder kroner. Løftet indføres gradvis med 800 millioner ekstra i 2018 til 4,8 milliarder i 2023, hvilket vil være en stigning på 20 procent i forhold til i dag.

Selv om der er tale om et forsvarsforlig, er beredskaberne også tænkt med ind. I hvert fald de statslige beredskaber, som kan se frem til yderligere 25 millioner kroner årligt samt 125 yderligere værnepligtige og ekstra befalingsmænd.

De kommunale beredskaber må til gengæld nøjes med, at der gennemføres en analyse, som frem mod 2019 ser på, om de værnepligtige i det statslige beredskab kan understøtte det kommunale beredskab. Det skuffer KL.

"I KL er vi ærgerlige over, at forligspartierne ikke har afsat penge til de kommunale beredskaber i forsvarsforliget. Vi savner blik for, hvor stor en rolle de kommunale beredskaber spiller i den nationale sikkerhed,” siger Jørn Pedersen (V), formand for KL’s miljø- og teknikudvalg samt borgmester i Kolding Kommune, i en pressemeddelelse.

Regeringen: En nødvendig prioritering
KL har sammen med flere af landets største kommuner ad flere omgange forsøgt at få de kommunale udgifter til blandt andet terrorsikring og håndtering af oversvømmelser ind i forsvarsforhandlingerne.

Regeringen har dog hver gang afvist og sagt, at den diskussion hører hjemme i de årlige økonomiforhandlinger og ikke i et forsvarsforlig. Her har fokus og prioritering ifølge regeringen været et andet.

”Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation. Den aftale, som vi i dag har indgået, udstikker den strategiske retning for Forsvaret. Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar – med flere soldater og mere materiel – og hvor også beredskabet styrkes,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00