Forsyningsredaktør: Det skal du huske fra 2017

En fem år gammel sag om ekstraregninger i fjernvarmen blev begyndelsen på enden for regeringens drøm om at liberalisere forsyningssektoren. Balladen begyndte, da Energitilsynet i januar 2017 blåstemplede det midtjyske fjernvarmeselskab EGJ Varmes ønske om at opkræve 172 millioner kroner i historisk forrentet indskudskapital hos kunderne.

I 2012 fik samme selskab tilladelse til at trække 282 millioner kroner ud af kunderne. Politikerne fordømte dengang metoden, som nærmest var at sammenligne med simpelt tyveri. Men vreden blev aldrig omsat til handling, så da mønstret fem år senere gentog sig, førte det til krav om reformer. Eller snarere aflysning af allerede bebudede reformer.

Regeringen lancerede i efteråret 2016 Danmarks første forsyningsstrategi, som ved hjælp af øget konkurrence og tilførsel af privat kapital skulle effektivisere sektoren for rundt regnet syv milliarder kroner.

Men forliset af 2025-planen og kortslutningen i skatteforhandlingerne betød, at reformen blev sparket til hjørne. Og da ordførerne i sommeren 2017 endelig satte sig til bords, var modstanden mod den foreslåede kapitalisering vokset regeringen over hovedet.

Et centralt element i forsyningsstrategien var ønsket om, at selskaberne skulle kunne udlodde økonomisk overskud til ejerne. Men da sommerens forlig om fjernvarmens fremtid blev underskrevet, stod det lysende klart, at man ikke kunne trække penge ud af sektoren.

Altså et klokkeklart nederlag til regeringens stort anlagte strategi.