Fra en pølsevogn prøver Frederik Vad at bremse ham. Men på Sjælland virker Morten Messerschmidt ustoppelig

“Herude er der sgu ikke nogen, der slår på mig for min udlændingepolitik. Det er ikke det, der er problemet,” griner Frederik Vad.

“Da jeg kom med den tredje erkendelse, blev jeg fuldstændig smadret og gjort til grin af politiske kommentatorer, der sagde, at jeg prøvede at genoplive en død kæphest. Sludder og vrøvl. Udlændingepolitikken har aldrig været væk på Sjælland. Det er her, arbejderklassen mærker konsekvenserne.”

Udlændinge er også afgørende for mureren, der af samme årsag ikke vil have sit navn i avisen. Han har nærmest kun stemt socialdemokratisk hele sit liv og hælder mod at gøre det på tirsdag:

“Men jeg kan stadig nå at stemme på Morten Messerschmidt.”

Magten til at afgøre valg 

Det er han langt fra den eneste, der overvejer. Faktisk står Dansk Folkeparti til at tredoble deres mandattal i Sjællands Storkreds, viser Altingets seneste mandatprognose. I 2022 vandt de kun et enkelt.

Den viser også, at Socialdemokratiet står til et hak i tuden: Fra syv til fem mandater i en landsdel, som traditionelt er en solid S-bastion.

Mens Magnus Heunicke, Kaare Dybvad og Frederik Vad umiddelbart ser ud til at blive genvalgt, er der udsigt til et hårdt opgør om de sidste to pladser mellem de nuværende folketingsmedlemmer Kasper Roug, Rasmus Horn Langhoff og Tanja Larsson og de to nye kandidater Carl Emil Lind og Julie Kølskov.  

Men der er mere på spil for partiet på Sjælland.

Rød og blå bloks tilbagevenden indvarsler genkomsten af et klassisk opgør i dansk politik:

Kampen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om en vælgergruppe, der har magten til at afgøre valg ved at krydse midten – og har gjort det før.

I 2019 trak Socialdemokratiet vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti ved at gå til højre på udlændingepolitikken og til venstre på fordelingspolitikken. 

Og da efterårets meningsmålinger viste blåt flertal, var årsagen i høj grad, at Dansk Folkeparti byggede sin himmelflugt på frafaldne socialdemokrater.  

Siden er en del af de tabte S-vælgere hentet tilbage, men der tegner sig stadig et klart billede. 

Hvorfor stormer Dansk Folkeparti frem i Sjællands Storkreds? 

Den oplevede uretfærdighed 

“Mange anser Sydjylland som DF’s kerneland, men de overser Sjælland. Nogle af partiets mest loyale vælgere bor her,” siger Søren Søndergaard, der gennem 15 år var pressechef i partiet. 

Mens Dansk Folkeparti i 2022 blev banket ned på 2,6 procent på landsplan, var resultatet 4,3 procent i Sjællands Storkreds. I Guldborgssund stemte næsten hver tiende vælger på partiet, mens det blødte i resten af landet.  

Det er ikke tilfældigt, mener Søren Søndergaard og peger på Sjællands mange rekorder, når det kommer til social og geografisk ulighed: 

Flest ufaglærte og faglærte. Flest langvarigt syge. Hver sjette elev går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. I flere vest- og sydsjællandske kommuner er mellem hver femte og hver fjerde på offentlig forsørgelse. 

“Det handler om den oplevede uretfærdighed. Den arbejdede jeg meget med, da jeg var i DF,” siger den tidligere pressechef.  

“Det er ikke altid, det faktisk er uretfærdigt. Men hvis du har det svært, giver du fanden i regnearket. Og samtidig kan du se udlændinge, der hæver førtidspension hele livet eller begår kriminalitet uden at blive udvist. Det er præcis den oplevede uretfærdighed, som Mette Frederiksen har været god til at italesætte.” 

Morten Messerschmidt peger selv på fødevarepriser og udlændingepolitik, da han ringer mig op fra en skov nær Bording, hvor Dansk Folkeparti lige har præsenteret “den strammeste udlændingeplan i danmarkshistorien”: 

“Det er det, jeg hører hyppigst på Sjælland. Man vil have råd til at lave den mad, man har lyst til, til sin familie og man vil kunne sende sin børn i skole og til fest fredag aften uden at være bange for, de bliver slået ned,” siger han. 

“Det mest interessante er, at det faktisk er alle aldersgrupper. Jeg oplever, at særligt mange unge er begyndt at kigge i vores retning,” fortsætter han. 

Svært at hamle op med fortælling 

Foran pølsevognen i Korsør spørger Frederik Vad to unge ordblinde, om de har fået den hjælp, de har krav på. Det har de ikke. 

Imens fortæller Steen, der arbejder med biltransport, at han godt kunne finde på at stemme på den unge socialdemokrat:

“Jeg er selv ordblind og har valgt at sende min datter i privatskole, fordi skolerne hernede ikke er gode nok. Han (Frederik Vad, red.) går meget op i at hjælpe unge mennesker, der har det svært. Og som verden ser ud lige nu, skal det måske være med Mette Frederiksen som statsminister.”  

Men den tidligere lastbilchauffør og Venstre-vælger er på vippen. 

Hans kandidattests siger nemlig, at han er mest enig med Morten Messerschmidt. Og han tror, Dansk Folkeparti har større chance for at gøre noget ved de skatter og afgifter, som hiver penge op af lommen på folk: 

“Udlændingepolitikken fylder ikke så meget for mig, men der er mange her i området, der er bange. Jeg tror udlændinge og økonomi er årsagen til, at rigtig mange kommer til at pege på Morten Messerschmidt.” 

Socialdemokratiet har ellers ført en valgkamp, der synes skræddersyet til vælgerne i Korsør: fødevarecheck, udlændingestramninger, formueskat og forbedret Arne-pension.  

Hvorfor er det så alligevel Dansk Folkeparti, der står til en tredobling, mens socialdemokraterne går tilbage? 

“For det første tror jeg, at vi har talt for lidt om gruppeoverfald, dominansadfærd og det, jeg kalder hverdagsterrorisme. Og så tror jeg, Messerschmidt – med algoritmernes hjælp – er lykkedes med at give indtryk af, at han kan få alt til at ske på én gang: lavere afgifter, lavere pensionsalder, flere penge til ældre, sundhed og børn,” siger Frederik Vad. 

Den fortælling er blevet så stærk, at den er svær at hamle op med – selvom Messerschmidts økonomiske politik i virkeligheden er blå, mener han.  

“Så jeg tror, vi skal tale mere om kombinationen af rød velfærd og hardcore udlændingepolitik. Det er det, jeg oplever flest mennesker på Vestsjælland efterspørge. Og hvis de ikke synes, at vi er klare nok i vores kommunikation, så er det ikke dem, der har et problem. Det er os.” 

DF-formanden afviser, at han lover for meget: 

“Jeg siger bare, hvad jeg mener. Jeg er da ked af, hvis Frederik Vad har brug for at starte en krig, for jeg oplevede egentlig, at Frederik og jeg var på samme side i hvert vores parti. Jeg håber da, at han og jeg og vores partier kan samarbejde uanset valgresultatet.”  

Bustrafikal bombe 

Klokken var otte om morgenen, da den første bilist kørte ind for at holde i kø på Go’on-tankstationen i Sallerup, der ligger mellem Næstved og Vordingborg.  

Dansk Folkeparti begyndte ellers først at sælge diesel og benzin til 9,5 kroner literen klokken 12.00. 

“Tænk at komme fire timer før. Det siger alt om, hvor pressede folk er,” siger Søren Lund Hansen, der er nummer to på DF’s liste i Sjællands Storkreds, da jeg fanger ham over en telefonforbindelse.  

Det næste han siger overrasker mig. Hvis han er folketingsmedlem i næste uge, vil det ikke være på grund af udlændingepolitik, lyder det:  

“Det fylder ikke i landsbyerne. Vi har ikke nogen udlændinge. Herude handler det om, at folk føler sig helt og aldeles overset. Vi har lige hørt, at regionen skal spare mere end 100 millioner på bustrafikken. Det er en bombe! Samtidig bruger man milliarder på metroen i København.”

Det centrale valgtema i storkredsen er Christiansborgs forsømmelse af udkantens levevilkår, mener Søren Lund Hansen.

“Det er det eneste, jeg hører folk snakke om.”

Jeg er jo liberal, Søren 

I en storkreds, hvor stemmesedlen også tæller strammerprofiler som Pernille Vermund (LA), Morten Dahlin (V), Marcus Knuth (C) og Peter Skaarup (DD), er udlændingepolitikken “givetvis et fundament for mange vælgere”, mener TV 2 Østs politiske redaktør David Arnholm.

“Så kan man have en fordel af at bygge ovenpå. På Sjælland er rigtig mange afhængige af deres bil og kan mærke det med det samme, hvis benzinpriserne stiger. DF har været hurtige til at kapre den dagsorden.”

Udlændingepolitik, kløften mellem land og by og benzinbilister – det lyder jo som Inger Støjberg. Og det rejser et nyt spørgsmål:

Hvorfor er det ikke Danmarksdemokraterne, der vælter sig i nye stemmer på Sjælland? De står lige nu til at bevare de to mandater, de vandt i 2022.

“Messerschmidt har – til trods for, at han minder lidt om Nordsjælland og dyre vine – arvet en social profil, der har fulgt DF i 30 år. Det vinder han på,” siger tidligere DF-pressechef Søren Søndergaard og fortsætter: 

“Hver gang jeg forsøgte at hive Inger Støjberg over i DF, svarede hun: ‘jamen, jeg er jo liberal, Søren.’”

Debat afslører forskelle 

Det er et helt andet Sjælland, man møder i Tunehallerne, der ligger mellem Roskilde Lufthavn og Greve Golfklub.

Her kan man spille padel på funklende nye linoleumsgulve, og den lokale idrætsforening i en by med 5.000 indbyggere kan trække kirkeminister Morten Dahlin (V) og andre folketingsprofiler til debat med temaet ‘NEJ TIL RING 5’ modereret af politisk kommentator Søs Marie Serup.

Mens motorringsprojektet, formueskat og spørgsmålet om raps eller jern på markerne får det til at slå gnister, forsøger DF-kandidaten Malte Larsens at få udlændingedebatten til at fænge. Uden held. 

Men debatten afslører markante forskelle mellem Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Peter Skaarup (DD) forsvarer landmændene og de mange arbejdspladser, de skaber. Malte Larsen (DF) vil hellere beskytte danskerne mod drikkevandsforurening og kræft end at “tilgodese landbrugslobbyens særinteresser”.

Peter Skaarup tordner også mod formueskatten, der vil “straffe iværksættere og produktionsdanmark” og kalder endda indvandring positivt, hvis det hjælper virksomhederne med arbejdskraft.

“Problemerne med kriminelle udlændinge fylder i byer som Nakskov, Slagelse, Kalundborg og Korsør. Og så spiller landbruget en større rolle ved det her valg, end jeg har oplevet før,” siger Peter Skaarup til mig efter debatten.

Han anerkender ikke præmissen, da jeg spørger ham, om Dansk Folkeparti ikke lige nu høster vælgere på emner, der også kunne være DD-mærkesager.

“Vi fik et fremragende valg på Sjælland sidst. Kan vi ende omkring otte procent igen, vil jeg være meget tilfreds.”

Messerschmidt-effekten

Til en valgdebat i Altingets gård i indre København, fanger jeg beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S).

Når han står på torvet i Asnæs, er han “udmærket klar over”, at det ikke er Radikale, han kæmper om stemmerne med:

“Der er DF og Venstre, folk overvejer i stedet. Det er anderledes, end hvis man er opstillet på Østerbro.”

S-ministeren, der selv er vokset op nær Holbæk, fremhæver Morten Messerschmidts gennemslagskraft:

“Han suger meget opmærksomhed, det må man give ham. Og så tror jeg, der er meget appel i de mange uløste indvandrerproblemer i byer som Korsør og Slagelse, som DF kommunikerer meget tydeligt omkring. Det synes jeg også, Frederik Vad gør, men Messerschmidt har en langt større mikrofon.” 

På parkeringspladsen i Korsør taler man ikke om at stemme Dansk Folkeparti, men om at stemme på Messerschmidt.

Han kan blive en af kredsens store stemmeslugere, forudser Søren Søndergaard: 

“Om man kan lide Morten eller ej, så kan man føle ham og mærke ham og høre ham,” siger den tidligere DF-pressechef.

DF-formanden fortæller selv, at han ikke behøvede tænkte sig om længe, da Pia Kjærsgaard stoppede som spidskandidat i storkredsen:

“Uden at tage dig for langt ned ad memory lane, så var mit allerførste folketingskandidatur i den daværende Storstrøms Amtskreds. Min fars familie er arbejdere fra Lolland. Til familiefødselsdage er det fødevarepriserne og pensionsalderen, der bliver snakket om. Der er mange ting, der gør, jeg føler mig hjemme her.”

Kaare Dybvad minder om, at Dansk Folkeparti i 2015 blev større end Socialdemokratiet i en række sjællandske valgkredse. Det var en “mærkelig følelse”, men ved de sidste to valg er hans parti gået frem i storkredsen.

“Jeg synes i hele taget, det er et problem for Socialdemokratiet, hvis vi taber faglærte og ufaglærte stemmer. Udover at være den største vælgergruppe, er det også dem, vores parti er stiftet ud af. Men lad os nu lige se vente og se valgresultatet, inden vi skriver dødsdommen.”