Hvornår har du sidst haft analsex med en ny partner? Snart skal alle donere blod på lige vilkår

Når danskere fremover vil donere blod, skal der ikke skeles til køn eller seksualitet. Det betyder, at mænd, der har sex med mænd, får lettere ved at blive godkendt som bloddonorer.

Det oplyser Sundhedsministeriet til Altinget.

Det sker på baggrund af en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at der intet fagligt er til hinder for at lempe reglerne ved bloddonation for mænd, der har sex med mænd.

I dag er det sådan, at mænd, der har sex med mænd, kun må donere blod efter en karantæne på fire måneder fra deres seneste samleje med en anden mand. Den regel er flere gange blevet kritiseret for at diskriminere og stigmatisere særligt homoseksuelle mænd.

Med det nye regelsæt vil SVM-regeringen fremover indføre en karantæneperiode for alle personer, der har haft analsex med en ny partner inden for de seneste fire måneder, hvis de ønsker at donere blod. De nye regler vil ikke nævne specifikke køn eller seksualiteter. 

Sundhedsministeriet oplyser til Altinget, at karantænereglerne forventes lempet fra midten af 2024.

Nye regler varslet i august

Det var allerede i forbindelse med sommerens Copenhagen Pride, at sundhedsordførerne fra de tre regeringspartier i Altinget meldte sig klar til at ligestille reglerne for bloddonation. 

"Det er på høje tid, at vi giver homoseksuelle mænd, der lever i faste forhold, mulighed for at blive bloddonorer uden at stille krav om en fire måneders karantæneperiode. Det samme har man gjort i lande som eksempelvis Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig," skrev ordførerne Flemming Møller Mortensen (S), Linea Søgaard-Lidell (V) og Monika Rubin (M) i august.

Her kaldte de karantænereglerne for "diskrimination" af homoseksuelle og henviste til, at der er stadig færre, som vælger at blive bloddonorer, og at flere blodbanker i perioder "mangler blod på hylderne".

Dengang lød det fra ordførerne, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) delte holdningen, og at hun derfor havde bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at se på, hvordan reglerne kunne lempes "uden at vi går på kompromis med patientsikkerheden".

Det er det arbejde, der nu er færdiggjort, og den nye model er blandt andet inspireret af Storbritannien, der har haft lignende regler i omkring to år.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået bistand fra en arbejdsgruppe med repræsentanter for regionernes blodbanker, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Danske Bioanalytikere og Statens Seruminstitut, oplyser Sundhedsministeriet.