Fra prestigemøde til krisemøde

Der er ved at være en udbredt følelse i Nordeuropa, at man er træt af at betale for en fejlslagen økonomisk politik i Sydeuropa.

Peter Nedergaard
Professor i Statskundskab, Københavns Universitet

Ambitionerne var store forud for EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag. EU's konkurrenceevne skulle forbedres og økonomien igen på fode igennem vedtagelsen af den såkaldte europagt og forhøjede budgetmidler i EU's krisefond, samt vedtagelse af en ny, permanent krisefond efter 2013.

Men med regeringskrisen i Portugal, der betød, at landets premierminister, Jose Socrates, trådte tilbage onsdag aften, efter at parlamentet havde forkastet en spareplan fra hans mindretalsregering, er der opstået stor usikkerhed omkring, hvilke formelle aftaler, der kan indgås på topmødet. Dermed kan der indgås politiske aftaler, men ikke juridisk bindende aftaler.

Portugal spænder ben for beslutninger
Portugal er nemlig formelt nu uden regering, men vil dog være repræsenteret på topmødet ved Jose Socrates, som nu er leder af et såkaldt forretningsministerium. Det vil han dog ikke være særlig længe, og Portugal vil ikke kunne give sit samtykke til større EU-beslutninger, før en ny formel regering er dannet.

Og da de store beslutninger i eurozonen skal have opbakning fra alle 17 eurolande, kan man nok opnå enighed, men flere af de formelle beslutninger vil blive udskudt til topmødet i juni. Det vurderer Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

"Jeg vil forvente, at man ikke tager afgørende beslutninger før efter et nyvalg i Portugal. Det er jo svært at vedtage et forslag, når Portugal er uden en fungerende regering," siger Peter Nedergaard.

Uenighed om krisefonde
En af de beslutninger, som det ser ud til ikke vil lykkes at indgå formel aftale omkring på dette topmøde, er krisefonden.

Foruden problemerne i forhold til den portugisiske regering har den finske regering nemlig meldt ud, at de ikke vil stemme for en forstørrelse af budgettet i EU's midlertidige krisefond før efter parlamentsvalget i Finland i april. Det skyldes, at det stærkt EU-kritiske parti True Finns, der står til at blive valgt ind i det finske parlament med et stor mandattal, samt andre dele af oppositionen på forhånd har afvist at stemme for flere hjælpepakker til kriseramte EU-lande.