Fra udskrivelse til fintælling og dronningerunde: Sådan foregår valget

Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg til afholdelse 1. november 2022. Men hvad skal der så egentlig rent formelt ske nu? Det kan du blive klogere på her.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup

Vi har ventet længe. Og valgkampen har egentlig været i gang i snart flere måneder.

Men onsdag 5. oktober skete det endelig: Mette Frederiksen udskrev valg - og det betyder, at vi skal til stemmeurnerne 1. november 2022.

Men hvad skal der egentlig ske fra nu af, og indtil vi har fået en ny regering? Det kan du blive klogere på i denne artikel, der er lavet i samarbejde med professor Kasper Møller Hansen.

Statsministeren udskriver valg

Ifølge Grundloven skal der være valg til Folketinget mindst hver fjerde år. Statsministeren kan dog udskrive valg, når som helst inden de fire år er gået. Af praktiske hensyn skal der ifølge valgloven gå minimum 20 dage, fra valget er udskrevet, til det bliver afholdt.

Valgudskrivelse sker formelt set ved, at den siddende statsminister anmoder Dronningen om at sende et åbent brev til befolkningen. Det vil blive bragt i Statstidende, og derefter er det betragtet som offentligt kendt. Der er dog tradition for, at statsministeren også meddeler det ved et pressemøde eller i folketingssalen.

Mette Frederiksen udskrev som bekendt 5. oktober valg til afholdelse 27 dage efter, altså 1. november 2022.

Pause i Folketinget

Når valget er blevet udskrevet, går valgkampen officielt i gang. Det betyder samtidig, at langt det meste af Folketingets arbejde sættes på pause indtil efter valget.

Det er egentlig ikke nogle regler for, at Folketinget skal indstille sit arbejde. Men som hovedregel bliver alle møderne i Folketingssalen og aflyst. Og det samme gør alle udvalgsmøder - med undtagelse af møder i Europaudvalget og Finansudvalget. 

Derudover bortfalder alle de lovforslag og beslutningsforslag, der endnu ikke er blevet færdigbehandlet. Det betyder mere konkret, at et folketingsmedlem skal fremsætte sit forslag igen efter valget, når de nye Folketing er blevet sammensat.

Valgplakater

Ifølge vejloven må partier og kandidater tidligst hænge valgplakater op ved middagstid den fjerde lørdag før valget. Det betyder, at kandidaterne må hænge valgplakater op fra 8. oktober.

Opstilling af nye partier

Senest 15 dage før valget er sidste frist for anmeldelse af nye partier til Indenrigs- og Boligministeriet. For at et parti kan blive opstillingsberettiget, skal det have indsamlet og godkendt 20.182 vælgererklæringer. Det svarer til 1/175 af alle gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.

Om artiklen

Artiklen er lavet i samarbejde med Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Og den er derudover baseret på informationer fra Folketinget og Indenrigs- og Boligministeriet.

Siden folketingsvalget i 2019 er der kommet en række nye partier til, som altså er blevet opstillingsberettigede i løbet af den her valgperiode. Det betyder, at der i alt vil være 14 partier på stemmesedlen 1. november.

Opstilling af kandidater

Ved folketingsvalget kan man opstille enten som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som løsgænger. Kandidatanmeldelsen skal indleveres senest 11 dage før valgdagen.

Det sker temmelig sjældent, at der er personer, der stiller op som løsgængere ved et folketingsvalg. Men skal man være opstillingsberettiget som løsgænger, kræver det, at man bliver anbefalet af mindst 150 og højst 200 vælgere. Og det er faktisk kun sket to gange siden 1953, at der er en løsgænger, der er blevet valgt ind i Folketinget. Det lykkedes senest for Jacob Haugaard, der i 1994 fik 23.253 personlige stemmer.

Brevstemmer

Man kan brevstemme i enhver kommune før valget i stedet for at møde op og stemme på valgdagen. Man kan tidligst brevstemme tre uger før valget og senest tredjesidste dag før valget (fraregnet søndage). Det vil altså sige, at den sidste dag, det er muligt at brevstemme, i udgangspunktet 28. oktober 2022.

Valgdag

På valgkortet står, hvor man skal gå hen for at stemme på valgdagen. Hvis valgdagen falder på en hverdag, foregår afstemningen mellem klokken 8.00-20.00. Som bekendt skal vi denne gang til valg tirsdag 1. november.

Hvis du vil blive klogere på, hvem du er mest enig med, inden du beslutter dig for, hvor du sætter dit kryds, kan du tage Altingets kandidattest.

Læs også

Optælling

Stemmeoptællingen foretages på afstemningsstederne umiddelbart efter afstemningens afslutning. Resultatet indberettes til Danmarks Statistik.

Du kan følge med løbende hos Altinget, efterhånden som stemmerne bliver talt op rundtom i landet.

Fintælling

Senest dagen efter valgdagen foretages en fintælling af stemmerne for hvert afstemningsområde for sig og herefter for hele opstillingskredsen under ét. Resultatet indberettes til Danmarks Statistik.

Klagemulighed

Sidste frist for at klage er en uge, efter valget er afholdt. Klager sendes til Indenrigs- og Boligministeriet, men bliver afgjort af Folketinget.

Valgplakater

Senest otte dage efter valgdagen skal valgplakaterne være taget ned.

Dronningerunde

Når stemmerne er talt op, skal det afklares, om regeringen kan fortsætte eller må gå af.

Hvis regeringen ikke kan fortsætte, skal der findes en ny regering. Der sker ved dronningerunden, hvor partiernes repræsentanter besøger Dronningen på Amalienborg. Her peger de hver især på en forhandlingsleder, der nu skal forhandle om dannelse af en ny regering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00