Friis Bach leverer Mette Frederiksens bedste argument for SVM-regeringen

”Tæller du mandater, er der lige nu et blåt flertal i Folketinget. Vi er godt tilfredse med, at der sidder en socialdemokratisk statsminister i den situation.”

Sådan opsummeres situationen af en af de socialdemokratiske strateger ved indgangen til det nye folketingsår. Ikke en dybfølt begejstring for midterprojektet, ikke en tro på, at de elendige socialdemokratiske meningsmålinger ændrer sig lige om lidt, men en lidt resigneret ”hvad skulle vi ellers have gjort-holdning”.

Og sandt er det, at Christian Friis Bachs overraskende skifte til Venstre understreger statsminister Mette Frederiksen (S) væsentligste grund til at indgå i et fast forhold med sine gamle borgerlige fjender, Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).

Det var frem for alt den manglende tillid til stabiliteten i valgaftenens spinkle rød-grønne flertal, der fik S-formanden til at søge mod midten. Ulysten til at lade folk som Zenia Stampe (R),Theresa Scavenius (UP) og Aki-Matilda-Høegh Dam sidde med det yderste mandat. Eller for den sags skyld den nu tidligere radikale, Christian Friis Bach.

Den skepsis er blevet endeligt bekræftet med Friis Bachs afhopning til Venstre, og det kan på de indre linjer styrke Mette Frederiksens ræsonnement efter valget.

Problemet er bare, at det over for offentligheden er et lukket kort: Socialdemokraterne kan ikke offentligt kalde deres gamle parlamentariske grundlag ubrugeligt, og de kan heller ikke i klartekst sige, at samarbejdet med Lars Løkke har karakter af et tvangsægteskab.

Socialdemokrater kan ikke offentligt kalde deres gamle parlamentariske grundlag ubrugeligt og samarbejdet med Lars Løkke for et tvangsægteskab,

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Den modige regering
Da SVM-regeringen blev dannet, blev den præsenteret som en krise-regering, der skulle tackle myriaden af presserende kriser, men da de forduftede en for en, blev argumentationen ændret: Nu skulle den brede regering frem for alt være ”den modige regering”, der gennemførte ting, som ingen andre regering havde stamina til.

Den målsætning er bare ikke nået. Gennemgår man SVM-regeringens reformer, ville det meste sagtens kunne gennemføres af en blå eller rød sammen med et flertal over midten:

Det gælder ældrereformen, som blev landet i en meget bred aftale i foråret, og som de fleste allerede har glemt indholdet af. Mere historisk var den heller ikke.