Friluftsrådet: Friluftsliv spænder ikke ben for mere og bedre natur

REPLIK: Rune Engelbreth klandrer Friluftsrådet for at ville obstruere regeringens naturpolitik. Jeg kan berolige ham med, at det langt fra er tilfældet. Faktisk tværtimod, skriver formanden for Friluftsrådet.

Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand for Friluftsrådet 

I Altinget stiller Rune Engelbreth Larsen fra Danmarks Naturfredningsforenings hovedbestyrelse spørgsmålet, om Friluftsrådet vil obstruere regeringens naturpolitiske gennembrud.

Det er måske lidt for stor magt at tillægge Friluftsrådet, og jeg kan berolige med, at det langt fra er det, vi vil. Faktisk tværtimod. Friluftsrådet hilser regeringen og den ambitiøse naturpolitik velkommen, og jeg synes ikke, vi har sagt noget andet.

Vi glæder os over udsigterne til større biodiversitet og mere skov i Danmark. Vi glæder os til mere sammenhængende natur og urørt skov. Vi glæder os til en biodiversitetspakke, til jordfordeling og skovrejsning. Vi ser rigtig mange gode muligheder for flere og bedre friluftsoplevelser forude i en rigere natur i det ”forståelsespapir”, som det politiske flertal har udarbejdet.

Og så har vi ikke engang berørt de gode takter om at forbedre friluftslivet, som flere partier luftede under valgkampen. Der skal derfor ikke være tvivl om, at Friluftsrådet ser frem til, at regeringen trækker i arbejdstøjet, så visionerne kan blive realiseret.

Når det sker, er det for Friluftsrådet helt afgørende, at arbejdet baseres på et solidt fagligt grundlag. Der skal selvfølgelig være evidens for de initiativer, som sættes i gang, og vi skal prioritere de initiativer, som giver os mest mulig og bedst mulig natur inden for de økonomiske rammer. Det er der forhåbentlig ikke nogen, som er uenige i. Friluftsrådet anerkender behovet for større sammenhængende naturområder med en mere selvforvaltende natur og den værdi, som det kan skabe for naturen og befolkningen.

Vi anerkender selvfølgelig også forskernes anbefalinger om, at sikre bedre rammer for naturlig dynamik og naturlige processer herunder hydrologi, græsning, ild, med videre som beskrevet i Friis-Møller rapporten fra 2018.

I det ligger også en anerkendelse af behovet for flere store planteædere i den danske natur. Vi er også enige i, at rigtig mange danskere tager på udflugt for at se vilde heste og bisoner, og at den øgede biodiversitet forbedrer mange friluftsoplevelser. Og selvfølgelig minder vi også om, at alle interesser skal tilgodeses i vores fælles natur - også friluftslivets, der tæller ryttere, spejdere, jægere, orienteringsløbere og mountainbikere og mange andre, der også bruger vores fælles natur.

Rewilding som eneste løsning?
Som jeg også udtaler i artiklen i Politiken, som Rune Engelbreth Larsen selv citerer fra, så er Friluftsrådet netop ikke imod rewilding generelt. Det kan næsten lyde sådan, når det er Rune Engelbreth Larsen, der gengiver det. Men vi tillader os at sætte et forsigtigt spørgsmålstegn ved, hvordan vi skal prioritere rewilding i forhold til andre indsatser for naturen i Danmark.

Når vi læser de internationale artikler, kan vi for eksempel se, at Jens-Christian Svenning, der vel er en af de mest markante fortalere for rewilding internationalt, sammen med blandt andet Rasmus Ejrnæs, Frans Vera med flere konstaterer, at den empiriske forskning om rewilding stadig er ”sjælden, fragmenteret, og med bias i forhold til geografi og med en litteratur præget af essays og holdningsbaserede tekster” (Svenning et al, 2016).

Carsten Rahbek med flere har sat spørgsmålstegn ved, om rewilding er den nye Pandoras æske i naturbevarelse og blandt andet peget på behovet for yderligere forskning i effekterne for biodiversiteten, omkostningseffektiviteten af tiltaget og samspillet mellem mennesker og dyr (Nogués-Bravo et al, 2016). Og Jens-Christian Svenning har sammen med flere andre forskere så sent som i 2019 påpeget, at der er ”behov for objektive, evidensbaserede undersøgelser af rewilding-initiativer for at gøre rewilding projekter fuldt pålidelige for fonde, offentligheden og forskningen”.

Og det er endda kun citater fra forskere, der mener, at rewilding har en effekt. De nuancer og usikkerheder i den faglige forskning, skal vi vel også have med, når vi skal prioritere rewilding i udviklingen af naturen i Danmark?

Natur og friluftsliv går hånd i hånd
Friluftsrådet er naturligvis særlig opmærksom på, at udviklingen af naturen i Danmark fortsat skal sikre gode muligheder for befolkningens oplevelser.

Vi tror fuldt og fast på, at hvis der skal være en bred opbakning til mere og bedre natur i Danmark på lang sigt, så kræver det også, at befolkningen kan komme ud og opleve naturen. Kærligheden til naturen skabes i høj grad af gode oplevelser i naturen. Den mulighed skal vi da ikke tabe, når der nu er momentum for et nyt kapitel i dansk naturhistorie.

Derfor bliver vi bekymrede, når det anbefales, ”at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring”, som Rune Engelbrecht Larsen fremhæver. Og det er ikke uden grund. For eksempel fremhæver Jens-Christian Svenning, Rasmus Ejrnæs med flere selv, at rewilding ”også kan forårsage konflikter mellem mennesker og dyr” (2016), ligesom Carsten Rahbek med flere udpeger ”konflikter i sameksistensen mellem vilde dyr og mennesker”, som en potentiel konsekvens af rewilding (2016).

I mine øjne ville det være useriøst, hvis vi ikke først undersøger, hvordan vi opnår de største gevinster for naturen og samtidig undersøger, hvordan det påvirker befolkningens rekreative muligheder. Det er vel ikke for meget at forlange, at der også er brug for faglighed og evidens, når vi skal sikre samspillet mellem en vildere natur og brugen af naturen og finde de bedste fælles løsninger.

Det balancerede hensyn mellem beskyttelsen og brugen af naturen har lovgiverne haft forståelse for, da Naturbeskyttelsesloven blev lavet, hvor både natur og friluftsliv er ligestillede formål. Og det har lovgiverne været opmærksomme på, da de beskrev formålet med Naturstyrelsen, som også skal fremme både natur og friluftsliv.

Og det har også været et centralt hensyn, da vedtægterne for Danmarks Naturfredningsforening blev skrevet, hvor ”befolkningens muligheder for gode naturoplevelser” og ”adgang til naturen”, er en central del af formålet. Den balance tror vi også på er vejen fremad og derfor siger vi: husk at tænke friluftslivet ind fra start i de forskellige naturindsatser.

Vi skal have mere natur, vi skal have bedre natur, og vi skal have en vildere natur. Biodiversitet og friluftsliv ikke er hinandens modsætninger, men bedre natur og bedre naturoplevelser kan og skal gå hånd i hånd. Vi tror på, at vi skal have befolkningen ombord, når vi udvikler Danmarks natur, og vi tror på, at en løsningsorienteret, evidensbaseret, nuanceret dialog og et tillidsbaseret samarbejde er vejen frem, når vi sammen skal skabe en endnu bedre natur i Danmark.

Den balance ser vi også afspejlet blandt Socialdemokratiet og dets parlamentariske grundlag. Vi glæder os derfor til at bidrage til et bredt samarbejde om, hvordan den ambitiøse naturpolitik kan blive realiseret samtidig med, at vi sikrer, at den også kan blive til gavn for befolkningens friluftsliv og naturoplevelser.

Forrige artikel Replik: Nej, turismen driver ikke rovdrift på København Replik: Nej, turismen driver ikke rovdrift på København Næste artikel 3F: S-regering indvarsler paradigmeskift i debat om udenlandsk arbejdskraft 3F: S-regering indvarsler paradigmeskift i debat om udenlandsk arbejdskraft