Køb abonnement
Annonce
Om  
Peter Harling Boysen
Michael Wiggers Hyldgaard
Gunner Arpe Nielsen

Fungerende forsvarschef udpeger ny chef for Hæren

Peter Boysen (th.) har været tilknyttet Forsvaret siden 1983.
Peter Boysen (th.) har været tilknyttet Forsvaret siden 1983.Foto: Jessica Hill/AP/Ritzau Scanpix
12. april 2024 kl. 11.34

Den fungerende forsvarschef, Michael Hyldgaard, har udpeget generalmajor Peter Harling Boysen som ny chef for Hæren.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

"Jeg er både glad og stolt over, at forsvarschefen har valgt mig til at stå i spidsen for Hæren," siger Peter Harling Boysen og fortsætter:

"Der venter mange vigtige opgaver forude, herunder blandt andet den planlagte opbygning af Hærens 1. Brigade samt implementering af centrale og nødvendige tiltag, så vi kan fastholde vores dygtige medarbejdere og samtidig rekruttere mange nye."

Læs også

Peter Harling Boysen kommer fra en stilling som næstkommanderende for Nato's multinationale korps i Polen, der inkluderer soldater fra 21 medlemslande.

Han overtager rollen 1. maj 2024 fra Gunner Arpe Nielsen, der skifter job til vicechef for Udviklings- og Planlægningsstaben.

"Peter Boysen er rette mand til jobbet. Hæren står på tærsklen til en helt ny virkelighed, hvor både opbygning og udvikling skal drives og styres, samtidigt med at beredskab og kampkraft skal fastholdes og udvikles. Det er en stor opgave, der skal løses. Og den kræver betydelige ressourcer i forhold til både styring, ledelse og føring. Og det har Peter Boysen," udtaler Michael Hyldgaard.

Peter Boysens karriere i Forsvaret begyndte i 1983 med værnepligts-, sergent- og reserveofficersuddannelsen og tjeneste i Nørrejyske Artilleriregiment.

Før sin tid i Polen har Boysen blandt andet været chef for Specialoperationskommandoen. Herudover har han været udsendt til Mellemøsten, Cypern, Afghanistan samt flere udsendelser til Eksjugoslavien.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026