"Funktionelle analfabeter" får studenterhuer og svendebreve

Det her er lidt af en øjenåbner, for man har hele tiden betragtet PISA-resultaterne i læsning som stærke prædiktorer for gennemført ungdomsuddannelse. Men undersøgelsen viser, at de elever, der bliver kaldt funktionelle analfabeter, slet ikke er chanceløse.

Peter Allerup
Professor, Aarhus Universitet

Selv om Emil ikke har lært at læse ordentligt, når han kommer i 9. klasse, kan han godt blive student. Det viser en kortlægning af uddannelsesforløbene for godt 2000 københavnske unge, der deltog i hovedstadens PISA-tests i 2007. Ifølge opgørelsen havde 59 procent af de 9. klasses elever, der ifølge 2007-testen ikke havde funktionelle læsekompetencer, populært kaldet funktionelle analfabeter, tre et halvt år senere taget en ungdomsuddannelse eller var i gang med at tage en.

Bag undersøgelsen står blandt andre professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Han mener, at resultatet viser, at mange af de elever, der bliver kategoriseret som funktionelle analfabeter, er ganske dygtige.

"Det her er lidt af en øjenåbner, for man har hele tiden betragtet PISA-resultaterne i læsning som stærke prædiktorer for gennemført ungdomsuddannelse. Men undersøgelsen viser, at de elever, der bliver kaldt funktionelle analfabeter, slet ikke er chanceløse," siger Peter Allerup.

Går især til erhvervsskolerne
Mens det blandt alle de undersøgte elever er 72 procent, der tre et halvt år efter PISA-prøven har ungdomsuddannelsessucces er tallet altså 59 procent for de dårlige læsere. Af dem er lidt over halvdelen i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, mens resten har fået eller er på vej til at få en studenterhue fra en gymnasieskole.