Om  
Mads Davidsen
Dorthe Ahlburg Tofte-Hansen

Fyn har fundet ny biskop

Mads Davidsen endte med at løbe med sejren og er valgt som ny biskop i Fyens Stift med 688 stemmer. 

Mads Davidsen tiltræder som biskop 1. april og bliver bispeviet 2. april i Odense Domkirke. Her vil Kronprinsen blandt andre være tilstede.
Mads Davidsen tiltræder som biskop 1. april og bliver bispeviet 2. april i Odense Domkirke. Her vil Kronprinsen blandt andre være tilstede.Foto: Pressefoto/Lasse Skov
Carl Andersen

Efter to måneders valgkamp med to valg, og hvor fire kandidater blev til to, har Fyens Stift fået en ny biskop.

Valget endte med at falde på 47-årige Mads Davidsen, som er studielektor ved pastoralseminariet i København. 

Det oplyser Folkekirken i en pressemeddelelse.

"Jeg ønsker Mads Davidsen et varmt og stort tillykke med valget som ny biskop. Vi har været vidner til en sober, god og engagerende valgkamp mellem de to kandidater. Nu ser jeg meget frem til samarbejdet med Mads Davidsen. Jeg er sikker på, at Mads Davidsen med sin meget brede, folkekirkelige erfaring vil udfylde posten som biskop over Fyens Stift på fornemste vis," siger kirkeminister Louise Schack Elholm (V).

Antallet af opstillede var allerede indsnævret fra første valgrunde 25. januar, hvor Mads Davidsen og Dorthe Tofte-Hansen, sognepræst i Dalum Kirke i Hjallese Provsti, begge gik videre til anden runde. Det gjorde de dengang med stemmetal på henholdsvis 538 og 407 stemmer i Davidsens favør. 

Mads Davidsen vandt igen valget 1. marts over Dorthe Tofte-Hansen med 688 stemmer til 492 stemmer. 

I alt var der 1438 stemmeberettigede, og 1200 af dem valgte at bruge deres stemme.

Det har været muligt for alle præster, medlemmer af menighedsråd og repræsentanter af menighedsråd i Fyens Stift at stemme.

Mads Davidsen studerede teologi på Københavns Universitet fra 1996 til 2003 og blev ordineret i 2004 fra pastoralseminariet i København. 

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00