Kommentar af 
Jens Chr. Hansen

G7-udspil afslører, at globale selskabers skat er blevet et samfundsansvar

Den rigtige retning mod en minimumssats for selskabsskat er foreløbig fuld af skåltaler. Første skridt er større gennemsigtighed i skattebetaling, mens næste skridt er, at pensionskasser og andre investorer holder presset. Globale selskabers skat er blevet et samfundsansvar, skriver Jens Chr. Hansen.

G7-landenes udspil om en minimumssats for selskabsskat på 15 procent kan påvirke virksomheder til at tage stilling til, om de vil være en del af det gode eller det dårlige selskab, skriver Jens Chr. Hansen.
G7-landenes udspil om en minimumssats for selskabsskat på 15 procent kan påvirke virksomheder til at tage stilling til, om de vil være en del af det gode eller det dårlige selskab, skriver Jens Chr. Hansen.Foto: Stefan Rousseau/PA Wire/Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Jens Chr. Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Umiddelbart virker det som utopi.

Men når signalet kommer fra en række lande, der samlet sidder på halvdelen af verdenshandelen, lyttes der. Foreløbig er vi ved skåltalerne. De mange fine udmeldinger, som stort set alle kan tilslutte sig.

Senere kommer så den mere besværlige, konkrete udformning af noget, der skal ligne et lovgrundlag, for slet ikke at tale om de sanktioner, der skal sættes i værk over for “lovbrydere”. Hører enigheden så op?

Så, ja, der er lang vej endnu, men en bevægelse er sat i gang, og derfor er det et godt gæt, at dette historiske udspil ender i et eller andet.

Verdens ledere, anført af USA og samlet i de rige landes klub, G7, vil have harmoniseret selskabsskatten. Eller i hvert fald lagt en bund for selskabsskatten, som de enkelte lande ikke må gå under. Eksempelvis en skat på minimum 15 procent.

Tanken er, at virksomhedernes skat ikke bliver et konkurrenceræs mellem de enkelte lande. Altså et ræs mod bunden. Modsat samhandel, toldafgifter med mere, som i dag typisk er aftalt i regi af den internationale handelsorganisation WTO, så er skat og skattesatser et nationalt anliggende. Også inden for EU.

Selskabsskatten er braget ned over de seneste ti til 15 år.

Der er nemlig en masse paradokser og en masse hykleri sovset ind i denne til tider stærkt følelsesladede skattedebat

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

Senest har også USA og Japan reduceret deres skattesatser for virksomhedsskat. Selskabsskatten i Danmark ligger på 22 procent, og det er stort set gennemsnittet for selskabsskat inden for EU.

Når man således alene betragter procentsatsen for selskabsskat, ligger vi lunt i svinget. Med til det samlede skattebillede hører dog de mange forskelligartede fradragsmuligheder, der er fra land til land.

Men der er pres i det meste af verden for at sænke denne skattesats yderligere. Det er i det lys, at verdens største økonomier samlet i G7 og senere sandsynligvis også i kredsen af G20-lande vil sætte en minimumssats for, hvor langt de enkelte lande kan gå ned. Nemlig en lavest mulig selskabsskat på 15 procent.

Foreløbig er det dog alene hensigtserklæringer, ligesom også eventuelle sanktionsmuligheder over for lande, der går under de 15 procent, endnu blæser i vinden.

Der er nemlig en masse paradokser og en masse hykleri sovset ind i denne til tider stærkt følelsesladede skattedebat.

Således er EU-landet Luxembourg blevet afsløret som skattely, mens formanden for EU-Kommissionen hed Jean-Claude Juncker. Tidligere statsleder i, tja, netop Luxembourg.

Et andet EU-land, Irland, tiltrak flere store internationale virksomheder med en ekstrem lav, effektiv skattesats. Eksempelvis Apple.

Så lav var Apples selskabsskat i Irland, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, lagde sag an mod Irland og Apple for konkurrenceforvridning. Samt en bøde på 100 milliarder kroner. Den sag tabte Margrethe Vestager ved EU-Domstolen, ligesom også andre lignende sager er tabt.

Hvorfor? Primært fordi skat og skattesatser er et nationalt anliggende. Ganske vist er statsstøtte forbudt i EU, men altså angiveligt ikke statsstøtte, hvis det sker i form af skattekompensationer. Det viser noget om, hvor svært det er og også vil være fremover at harmonere noget som helst på skatteområdet.

Om skribenten

Jens Chr. Hansen (født 1952) er erhvervskommentator og forfatter. Han kommer oprindeligt fra bankverdenen, som han i 1980'erne skiftede ud med en karriere som erhvervsreporter – først på Berlingske fra 1988 til 1994 og siden på Jyllands-Posten fra 1994 til 2002. Han vendte i 2004 tilbage på Berlingske, hvor han har været souschef på Berlingske Business og erhvervskommentator.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Debatten om skat og skattesatser er ofte stærkt følelsesladet og holdningsbåren. Liberalisterne vil have alle skatter ned, mens socialisterne vil have skatterne op.

Så hvem jubler, og hvem græder?

Liberalisterne jubler over, at selskabsskatterne fortsat presses i bund og er ganske tilfredse med G7's landenes udmelding om en minimumsskat på 15 procent.

Socialisterne frygter, at denne minimumssats udvikler sig til at blive en vejledende sats, som alle lande lægger sig på. Sker det, er det en markant reducering fra de nuværende selskabsskatteprocenter i de enkelte lande.

Liberalisterne er overbeviste om, at jo lavere skat, jo flere investeringer og dermed mere aktivitet i samfundet. Socialisterne fremhæver, at faldende selskabsskattesatser vil udhule grundlaget for velfærdssamfundet.

Selskabsskatteprocenten i Danmark er over de seneste årtier sænket fra 50 procent til i dag 22 procent. Provenuet fra selskabsskatten er derimod steget, og det ser forkæmpere for yderligere sænkninger som bevis på, at lav skat giver mere vækst og aktivitet og dermed flere penge i statskassen.

Stigningen i provenuet skal dog givetvis også ses i lyset af, at danske virksomheder har profiteret af den voldsomt stigende globalisering og dermed har kunnet hente stadig stigende overskud hjem. Det seneste skøn fra Skatteministeriet viser et provenu fra selskabsskatten på knap 60 milliarder kroner i 2021.

Det er dog naivt at forestille sig, at skattelylande snart er en saga blot

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer er for nylig blevet enige om en ret skelsættende aftale.

Nemlig at de store, internationale virksomheder fra og med 2023 skal fremlægge detaljerede skatteregnskaber, der blandt andet viser, hvor meget skat der betales i de enkelte lande, og hvor meget skat der betales i skattelylande.

Eftersom at de største virksomheder, herunder også de største danske virksomheder, opererer over hele verden, kan disse oplysningsforpligtelser om skat blive skævvredet af, at offentliggørelse kun gælder EU-lande, men ikke i lande andre steder i verden.

Konsulenthuset PwC har for nylig fremlagt en rapport, der viser, at de store danske virksomheder i C25-indekset på børsen i de allerseneste år har skruet kraftigt op for gennemsigtigheden på skatteområdet i deres årsrapporter.

Med angivelse af konkret skattebetaling på landeniveau, transferpricing, skatteplanlægning og incitamenter, forhold til skattelylande og så videre.

Erhvervslivets skat er ikke bare et mellemværende mellem den enkelte virksomhed og skattevæsenet.

Skat er samtidig også en stadig mere væsentlig del af det samfundsansvar, som alle store virksomheder skal forholde sig til, og som de bliver bedømt på.

Samtidig presser pensionskasserne og andre institutionelle investorer på for større gennemsigtighed om skatteforhold. En slags skattefodaftryk som på miljøområdet.

Hvor G7-udspillet om en minimumssats for selskabsskat på 15 procent ender, er endnu uvist. Sikkert er det dog, at fokus både fra ejere, politikere og samfundet i øvrigt har stillet skarpt på erhvervslivets skattebetalinger. Det kan være med til at trække tidligere aktiviteter i skattelylande tilbage til beskatning i de enkelte lande.

Det er dog naivt at forestille sig, at skattelylande snart er en saga blot. Men initiativet fra G7-landene kan være en guide til virksomhederne, om de vil være en del af det gode selskab eller en del af det dårlige selskab.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00