Gensyn med trafik-mafiaen

MOTORVEJ: Eksperter og opposition mener, at beslutningen om en ny motorvej til Holstebro bringer minder om fortidens trafikmafia. Transportministeren mener derimod, at motorvejen er helt i tråd med Infrastrukturkommissionens anbefalinger.
Transportministeren mener, at den nye motorvej til Holstebro vil skabe vækst - det tvivler eksperter på.
Transportministeren mener, at den nye motorvej til Holstebro vil skabe vækst - det tvivler eksperter på.Foto: Colourbox
Anders Jerking
Nu skulle det være slut med unødvendige motorveje besluttet over højtbelagt smørrebrød.
Det var indstillingen, da Infrastrukturkommissionen i 2008 afleverede sin rapport med anbefalinger til kommende trafikinvesteringer. Fremover skulle investeringer baseres på et sagligt, økonomisk grundlag, hvor projekter blev vejet op imod hinanden. Og det var netop denne tilgang, som blev fulgt, da alle Folketingets partier på nær Enhedslisten i januar 2009 indgik den grønne transportaftale.

Men spørgsmålet er, om regeringen med sidste uges beslutning om at bygge en motorvej mellem Herning og Holstebro er vendt tilbage til de gamle dag under trafikmafien? Det mener oppositionen, som tror, at motorvejen udelukkende bliver bygget for at berolige vrede vestjyske Venstre-vælgere, som er utilfredse med den kommende sygehusstruktur.

"Det er useriøst, at man på tværs af alle anbefalinger en sen nat beslutter sådan en motorvej, fordi der skal hentes Venstre-stemmer hjem i Jylland," siger SF's trafikordfører, Anne Baastrup.

Samme opfattelse har Enhedslistens Per Clausen:
"Der er ingen tvivl om, at denne motorvej er fuldstændig usaglig og useriøs og kun handler om, at Venstre taber stemmer i Vestjylland. Det er et dårligt grundlag at lave transport-politik på."

Heller ikke blandt trafikforskere er der megen forståelse for projektet, der anslås at koste 2½-3 milliarder kroner. Eksperterne fremhæver, at der langtfra er trængsel på strækningen, og at der er mere brug for trafik-investeringer andre steder. Infrastrukturkommissionens formand, Birgit Aagaard-Svendsen, har i flere medier udtalt, at den nye motorvej er i strid med kommissionens anbefalinger, og samme opfattelse har professor Oli B.G. Madsen, DTU Transport, som også var medlem af kommissionen.
"Der er ikke trafik nok på strækningen. Så med denne beslutning følger man ikke anbefalingen om, at man skal lave en seriøs vurdering af hvert enkelt projekt, holde projekterne op imod hinanden, og så anbringe pengene, hvor de gør mest gavn - det gør man ikke her. Ud fra en trafikmæssig vurdering er der ingen begrundelser for at lave denne motorvej. Det minder mere om beslutningerne, da de nordjyske motorveje blev lavet," siger han med henvisning til trafikmafiaens tidligere bedrifter.

Jeg går ud fra, at når Infrastrukturkommissionen skriver, at den kan konstatere, at der er kommet udvikling og vækst, hvor man har lavet motorveje, så kan man tage det for gode varer. Så derfor er jeg fuld af forundring over, at man nu mener, at motorveje ikke giver vækst, når man har skrevet det modsatte i sin rapport.

Hans Christian Schmidt (V)
Transportminister

Harry Lahrmann, trafikforsker på Aalborg Universitet, påpeger også, at beslutningen er i strid med kommissionens princip om at investere, hvor det samfundsmæssige afkast er størst.
"Jeg har bemærket, at nogle af trafikordførerne tidligere har rynket lidt på næsen ad motorvejsmafiaen fra gamle dage, men denne beslutning minder om dengang," siger han.

Politik eller teknokrati
Men spørgsmålet er, om det altid skal være trafikale-økonomiske beregninger, der lægges til grund for trafikbeslutningerne?
Det mener Harry Lahrmann ikke. Han erkender, at der kan være andre sagliggørende argumenter end projekternes samfundsmæssige forrentning.

"Det er fint, at der er en politisk vurdering, som bygger oven på teknokraternes beregninger, men jeg har svært ved at se, at lige netop denne specifikke motorvej kommer til at gøre nytte," siger han.

Også Enhedslistens Per Clausen erkender, at en 100 procent rationel transport-vurdering vil betyde, at der slet ikke skulle investeres i infrastruktur i Vestjylland, fordi pengene ville gøre mere gavn i hovedstaden eller i Østjylland.
"Men selvfølgelig skal vi også investere i Vestjylland. Vi har jo ikke besluttet, at alle danskere skal bo i Østjylland eller i hovedstaden. Men det er ærgerligt, at de løsninger, man finder på, er så fantasiløse," siger han og peger på, at man også kunne have investeret i den lokale togtrafik.

I Venstre mener trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen modsat eksperter og opposition, at der er god fornuft i at anlægge den nye motorvej. Han understreger, at motorvejsinvesteringer kan tjene flere politiske mål.
"Vi skal bygge veje, så vi bekæmper trængslen, men vi skal også bygge veje, som sikrer udvikling og vækst i de egne af landet, hvor der ikke er så meget damp på kedlerne. Denne vej vil helt sikkert skabe fornyet optimisme, udvikling og job i Vestjylland, så det er en rigtig god ide," siger han.

Samme opfattelse har transportminister Hans Christian Schmidt (V). Han mener, at beslutningen er "sund fornuft", men har yderligere fundet argumenter for motorvejen i Infrastrukturkommissionens rapport.
"I rapporten står der på side 118, at det typisk er ved motorvejsstrækninger, at man får udvikling, vækst og arbejdspladser. Vi ønsker netop at skabe udvikling, så derfor er det en god ide at investere i infrastruktur," siger han.

Flere medlemmer af kommissionen mener ellers, at beslutningen ikke harmonerer med kommissionens anbefalinger?

"Jeg går ud fra, at når Infrastrukturkommissionen skriver, at den kan konstatere, at der er kommet udvikling og vækst, hvor man har lavet motorveje, så kan man tage det for gode varer. Så derfor er jeg fuld af forundring over, at man nu mener, at motorveje ikke giver vækst, når man har skrevet det modsatte i sin rapport," siger han.

Læren fra Nordjylland
Det citat ministeren henviser til, lyder således: "Både erhvervs- og jobudviklingen i Danmark er i de senere årtier hovedsagligt sket i de store bycentre og langs motorvejsnettet, herunder det store motorvejs-H. I en række områder kan således konstateres et sammenfald mellem hhv. etablering af nye motorvejsstrækninger og vækst i erhvervsbyggeriet og jobvækst. Det gælder eksempelvis langs den nyetablerede motorvej til Esbjerg samt i Østjylland omkring Odense."

Imidlertid fortsætter citatet:
"Samme tendens ses dog ikke i Nordjylland og i det tidligere Storstrøms Amt."

Og netop sporene fra Nordjylland skræmmer, mener Oli B.G. Madsen.
"Regeringen mener, at der vil komme mere liv og beskæftigelse ved at lave en motorvej, men man må bare konstatere, at det ikke er sket i Nordjylland. Der har man trukket aktiviteten ind til Aalborg. Med den nye vej kan man sagtens forestille sig, at alle aktiviteter flytter fra Holstebro til Herning, fordi det bliver hurtigere at komme til Herning," siger han.

Også Harry Lahrmann tvivler på, at motorvejen vil hjælpe Vestjylland.
"Der er min vurdering, at hvis man har penge til at investere i Vestjylland, så kan man bruge dem bedre end på en motorvej. Der er ikke noget, der tyder på, at motorveje i sig selv skaber udvikling," siger han.

Gamle gaver
På Christiansborg deler både Dansk Folkeparti og Radikale imidlertid Venstres opfattelse af, at den nye vej vil skabe vækst.
"Der er mange virksomheder i det nordvestjyske, som har gavn af, at der bliver taget en beslutning. Så det er et fornuftigt projekt af hensyn til erhvervslivet og af hensyn til et udviklingssynspunkt, hvor alle alle dele af landet skal have en en god infrastruktur," siger Radikales trafikordfører, Johs. Poulsen.

Han påpeger, at det allerede i trafikaftalen blev afsat penge til en forundersøgelse og en VVM-undersøgelse af motorvejen. Han mener derfor reelt, at der blot er tale om at fremrykke en beslutning, som i praksis allerede var taget.
"Jeg ved godt, at regeringen prøver at sælge det her som om, at man kommer med gaver til Vestjylland, men det er en beslutning, som vi allerede i forligskredsen har lagt sporene til," siger han.

I Venstre understreger Kristian Pihl Lorentzen ligeledes, at partiet længe har ønsket sig vejen. Han afviser derfor, at beslutningen er taget for at berolige utilfredse Venstre-vælgere.
"Venstres Folketingsgruppe tog en beslutning om denne vej i juni 2007, fordi vi ville skabe udvikling. Det var længe inden sygehusdebatten, men det er klart, at det er en sideeffekt, at man med motorvejen hurtigere kan fragte patienter til sygehuset. Det tager vi med," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Christian Schmidt

MF (V), fhv. miljø-, fødevare-, transport- og bygningsminister
lærer (Haderslev Seminarium 1977)

Anne Baastrup

Fhv. MF (SF)
cand.jur. (Københavns Uni. 1976)

Oli B. G. Madsen

Professor emeritus, DTU
cand.polyt. (DTH 1967), ph.d. (DTH 1973), dr.techn. (DTH 1998)

0:000:00