
I årevis har danske politikere gentaget det samme forsvar: Ghettoloven – senere omdøbt til parallelsamfundsloven – handlede ikke om etnicitet, men om kriminalitet, arbejdsløshed og sociale problemer.
EU-Domstolens seneste afgørelse udfordrer dén fortælling. For hvis en lov i praksis rammer mennesker forskelligt på grund af deres oprindelse, er det juridisk irrelevant, hvordan den præsenteres politisk. Så er der tale om forskelsbehandling.
Det er ikke en teknikalitet. Det er et opgør med en central del af dansk integrationspolitik.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne








































