God lobby: Timing. Trust. Tuning.

KLUMME: Interessen for god og virkningsfuld lobbyisme er kolossal i det politiske miljø. Værktøjerne ligger på den flade hånd, skriver chefredaktør Rasmus Nielsen i sit Skud for Borgen.

Rasmus Nielsen

ALTINGET: ARENA KALDER vi alle de aktiviteter, der er offline. Altså virkelige. I den fysiske verden.

I ugens løb gennemførte vi to arrangementer om et af den politiske verdens mest forkætrede ord: lobbyisme. Uha.

God og etisk forsvarlig lobbyisme er uundværlig. Den er helt afgørende for, at politikere og embedsmænd får den fakta og specialviden, der skal til for at gennemføre fremdrift af vores samfund.

Alle opruster på lobby- og kommunikationsfronten, og alle må følge med op. Hvad enten man er egentlig public affairs-rådgiver i en organisation eller virksomhed, eller man bare er det lidt mere uskyldigt klingende kommunikationsrådgiver, så skal man kende sine lobby-værktøjer.

Vi fyldte den imposante, men imponerende Børssal i den gamle Børsbygning på Slotsholmen i mandags til konference om syv eksperters bedste lobby-værktøjer.

EN KOM DIREKTE fra finanslovsforhandlinger hos genboen i den røde bygning og bare med sig selv og sine talegaver: tidligere udenrigs-og-meget-andet-minister Martin Lidegaard (R).

Som omtalt i vores spalter samme dag kogte han sine råd ned til tre overskrifter. Timing. Trust. Tuning.

Råd, som den tidligere minister mener, at lobbyister i dag i høj grad har brug for at tage ved lære af, for som han sagde:

”Langt, langt det meste af den tid, jeg bruger med lobbyister, er spildt, og det er drønirriterende. Det er, fordi lige så svært det er at regere, lige så svært er det at levere virkelig god lobbyisme,” sagde han.

Hans første punkt, timing, handler om, hvornår et lovforslag ideelt bliver præsenteret for politikeren. Her slog Martin Lidegaard fast, at det er spild af tid at prøve at påvirke politik, der først bliver aktuelt langt ude i fremtiden. Han mener desuden, at man som lobbyist skal være varsom med, hvornår og hvor meget man præsenterer sin information.

Trust derimod handler om, at interesseorganisationer aldrig må misbruge en politikers tillid.

”Hvis jeg bare en gang tager en lobbyist i at sige noget, der er forkert, eller at sige noget uden at præsentere mig for modstanderens take på spørgsmålet, så har jeg snakket med ham for sidste gang,” sagde han.

Derudover er tuning altafgørende, når man vil have indflydelse. Her lagde Martin Lidegaard vægt på, at det fra lobbyistens side kræver sans for, om det vil være en god sag for den enkelte politiker og dennes parti. Hvis lobbyistens sag i forvejen på sæt og vis indgår i et partis program, så er vejen jo banet. Kør på den.

Vores konferencedeltagere lyttede og skrev ned. Det var dejligt at opleve mødet mellem en åbensindet politiker og hans bagland.

I GÅR VAR vi stadig i Børsbygningen,  men nu i en mindre kreds: Vores faste netværk om medielobbyisme, altså hvordan man bruger den udadvendte lobby gennem medierne til at fremme sin sag.

Gæsten var DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der klemte en time ud mellem en travl formiddag præget af afskedigelser.

På journalistfagets liste over mediemagt udgør DR's chefer gerne 20 procent af samtlige 100 mest magtfulde mediepersoner. Og nyhedsdirektøren ligger selvsagt i toppen.

Ulrik Haagerup kom ikke med en opskrift på, hvordan lobbyisten sniger sig i TV-Avisen foran de andre. Men han fortalte, hvordan det er lykkedes ham at dreje DR's nyhedsapparat væk fra de traditionelt meget negative nyheder frem til mere konstruktive nyheder, hvor man fokuserer på, hvordan samfund og borgere får det bedre – sådan helt overordnet udtrykt.

Netværkerne i det lukkede rum kunne forhåbentligt bruge dette løfte om konstruktiv nyhedsformidling fra Danmarks største nyhedshus til noget. De har ofte været frustrerede over, at tidstrængte journalister med mindre og mindre fagkundskab hidtil pr. automatik har skrevet negativt. 

Som Ulrik Haagerup opsummerede den lærdom, han fik på Journalisthøjskolen: "En god historie er en dårlig historie. Og bliver ingen sur, er det reklame". Han opfordrede til at omdefinere nyhedsbegrebet, så "en nyhed er afvigelse fra normal-billedet". Det dur ikke, at nyhedsproducenter er "enøjede aktivister forklædt som reportere", som han udtrykte det.

LOBBYISTER SKAL TAGE imod løftet om endnu flere konstruktive nyheder på DR's mange, magtfulde platforme. De skal både akut på dagen og langsigtet identificere og researche konstruktive afvigelser fra normal-billedet på deres område, som ikke bare selvsås på sociale medier, men får meget mere trust-skabende play i de rigtige, frie medier. Så er det, at holdninger, penge og regler flyttes. Til gavn for lobbyisten. Og forhåbentlig til gavn for samfundet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Ulrik Haagerup

Direktør, Constructive Institute, fhv. nyhedsdirektør, DR, fhv. chefredaktør, Jyllands-Posten, medlem af regeringens medieansvarsudvalg.
Stanford MBA-program (Stanford Uni., USA 1993), journalist (DJH 1986)

0:000:00