Graviditet i en kunstig livmoder risikerer at undertvinge det særligt kvindelige

Eksempelvis vil den kunstige livmoder ændre selve grundlaget for kvinders ret til provokeret abort.

I Danmark har kvinder ret til svangerskabsafbrydelse, men hvis fostret kan overleve et andet sted, bliver spørgsmålet, om kvinder også får ret til at aflive fostret. Og hvis fostre mere generelt kan fødes helt uden kvinders medvirken, bliver spørgsmålet, hvilken status vi vil give et foster, der ligger i en bioteknisk pose.

Hvis der eksempelvis opstår mindre komplikationer undervejs, hvem skal så beslutte, om livet skal afbrydes? I dag er det alene op til kvinden og/eller parret at vurdere, men hvis mennesker fødes fri af menneskekroppen, vil det rejse talrige spørgsmål knyttet til både ret og pligt.

Hvis et par eksempelvis venter et barn, men bliver uenige om afbrydelse af graviditeten grundet læbe-gane-spalte, vil det i sidste ende være kvinden, som træffer valget. Men hvis barnet ligger i en kunstig livmoder kan parret være uenige, hvor det ikke synes at være givet, at det er kvinden, som har retten på sin side.

Modsat kan der også ske det, at den primære omsorgsperson dør under "graviditeten", som i dag vil medføre, at barnet dør. Men i den kunstige livmoder vil barnet kunne overleve til en mere usikker fremtid. Mere grundlæggende kan der være stor eksistentiel forskel på, hvorvidt man som person er født af nogen eller noget.

Den hormonelle påvirkning under graviditeten har stor indvirkning på kvinden og er med til at forberede moderskabet

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd

Den kunstige livmoder kan imidlertid også ses som frigørende, og den kan især frigøre de kvinder, som ikke oplever ligestilling på arbejdsmarkedet. Desuden kan de mange gener, som nogle kvinder oplever under graviditet og fødsel helt undgås.

Endelig kan der peges på, hvordan en kunstig livmoder netop bevirker, at kontakten og interaktionen mellem omsorgsperson og barn intensiveres, fordi man til enhver tid kan se og opleve barnet udefra, som det vokser eksternt fra kroppen. Det vil især være en fordel for den kommende far.

Med den kunstige livmoder hører også muligheden for en lang række medicinske og kirurgiske indgreb, fordi man har en mere direkte adgang til fostret.

Men alle disse argumenter er i mine øjne at vende hele argumentationen på hovedet.

Hvis børn fødes i et kunstigt miljø, undertvinges det særligt kvindelige, hvor kvinder placeres i et miljø, hvor de skal konkurrere på mandens præmisser. Samtidig undervurderes den tilknytning, der opstår mellem mor og barn under graviditeten. Et fysiologisk-psykologisk forhold, som ikke alene ender med, at der fødes et barn, men også en mor.

Således har den hormonelle påvirkning under graviditeten stor indvirkning på kvinden og er med til at forberede moderskabet. Det har samtidig betydning og emotionel værdi, når barnet sparker eller vender sig, men også når kvinden synger eller taler til barnet under graviditeten.

Selvom den fuldbyrdede ectogenesis muligvis først ser dagens lys om nogle årtier, vil den partielle ectogenesis komme langt før. Når vi begynder at se en langt større del af graviditeten finde sted uden for kvindens livmoder, må vi derfor stå parat med de etiske svar på de mange komplicerede spørgsmål.

Det handler hverken om at være forfærdet eller være ensidigt for eller imod. Det handler om, at vi besinder os på de mange hensyn – og især hensynet til dem, der ikke bliver spurgt.