Grøndahl: Vi sammenblander kultur og principper

”Vi gradbøjer ikke kvinders ligestilling. Og hvis man ikke kan finde ud af det, så kan man nok ikke være her.”

Sådan lyder det fra forfatteren Jens Christian Grøndahl. Øjnene er venlige. Stemmen mild og rolig. Men fast. Principfast.

For det handler om principper, mener han. Grundlæggende, ufravigelige principper, som vores samfund hviler på. Men som vi har været for dårlige til at fokusere på – ikke mindst i indvandringsdebatten.

”Vi har været et utroligt homogent land, hvor vi har bygget et samfund, der hænger fantastisk godt sammen. Og fordi vi har lignet hinanden så meget, så har vi taget vores kultur og demokrati for givet. Men det kan vi ikke, for nu skal vores samfund spænde over større forskelle end tidligere,” siger han.

Vi har mentalt vendt ryggen til Europa, men en dag står flygtningene på motorvejen. Man kan ikke vende ryggen til Europa.

Jens Christian Grøndahl
Forfatter

Indvandringer medfører ifølge Grøndahl, at vi må blive bedre til at møde nye medborgere med både åbenhed og fasthed. Åbenhed i form af, at man kan blive dansk og en del af samfundet. Fasthed i form af, at man må acceptere, at vi har nogle principper, som der ikke bliver lavet om på, og som man må tilpasse sig.

Disse principper er blandt andet demokrati, ytringsfrihed og kønnenes ligestilling. Men debatten om principperne er blevet mudret, ikke mindst fordi vi sammenblander værdier, principper og kultur, mener Grøndahl.

”På den ene side har vi alle en kulturbaggrund. Vi har vores, en muslim fra Nordafrika har sin, en muslim fra Tyrkiet har sin. Og på den anden side skal vi mødes på en fællesnævner. Og den handler om principper,” siger han og fortsætter:

”Man behøver jo ikke at have læst Grundtvig for at være en god demokrat i Danmark. Men vi må være fælles om de grundlæggende principper, og det er jo den store diskussion, fordi i nogle muslimske miljøer kolliderer de medbragte værdier med vores principper,” siger han.

”Det er en vigtig diskussion, som jeg gerne vil deltage i, fordi jeg synes, at der enten har været en berøringsangst, eller at man er gået ombord med en firkantet holdning til mennesker med en anden religion.”

Trangen til at blande sig 
Siden 1980’erne har Grøndahl udgivet en hel stribe romaner, der er solgt i store oplag og er udkommet i flere end 30 lande. Men på et tidspunkt fik han lyst til også at skrive andet end romaner, og derfor har han i de seneste år blandet sig i samfundsdebatten med avisindlæg, kronikker og essays. Og debatten fortsætter i Altinget, hvor han fremover vil skrive klummen ’En anden vinkel’ hver anden søndag.  

Grøndahl forklarer, at debatindlæggene giver ham mulighed for at forholde sig til begivenhederne, mens de udfolder sig, modsat romanerne, som er mange år undervejs.

”I medierne kan man forholde sig til noget, som sker lige nu. Så må man satse: Hvordan reagerer jeg på dette. Når jeg skriver en roman, så håber jeg, at den også kan læses om 10 år, mens en klumme i Altinget skal være læseværdig nu. Der ved jeg ikke, om den er relevant om et halvt år. Det er nuets kunst.”

Hvad kan du som forfatter bidrage med i debatten?

”Den franske filosof Sartre sagde, at en intellektuel er en, der blander sig i noget, som han ikke har forstand på. Det er en god formulering. Jeg har jo ikke forstand på noget bestemt. Min opgave er at tænke forfra. Måske stille nogle naive spørgsmål i stedet for at tage tingene for givet og på den måde bidrage med en anden vinkel,” siger Grøndahl.

Den vinkel er ikke nødvendigvis hverken spids eller retvinklet, for verden er ikke sort/hvid og  simpel.

”Tingene er ikke enkle, og ofte har sagen to sider. Derfor er det vigtigt at komplicere tingene i stedet for at finde den korteste vej til et synspunkt,” siger han og fortsætter:

”Det er jo ikke sådan, at man som forfatter kommer med løsningen. Det eneste, man kan, er at prøve at formulere udfordringerne så præcist og så ærligt som muligt, og så kan det måske bidrage til, at man en dag finder løsningerne.”

Det danske og det europæiske 
Sidste år udgav Grøndahl essayet ’Hjemme i Europa’, og i en række debatindlæg har han skrevet om udviklingen i Europa og om vores fælles europæiske værdier. Det er derimod sjældent, at han taler om ’danske værdier’.

Hvordan har du det med begrebet ’danske værdier’?

”Det er ingen tvivl, om at der er noget, som er danske værdier. Vi har en fælles horisont, som knytter sig til landskabet og til en historie. Det har alle nationer. Værdier handler jo meget om det, man holder af, og om at føle sig hjemme,” siger Grøndahl og erkender, at der – også hos ham selv – har været en berøringsangst over for at tale om nationale værdier af frygt for, at det skulle kamme over i nationalisme.  

Men ikke alle danske værdier er lige danske, pointerer han.

”Meget af vores historie er filtret ind i Europas historie, og meget af det, som vi kalder danske værdier, er kommet til os udefra, og så har vi forvaltet det på vores måde,” siger han og fortsætter:

”Vi har en fælles europæisk arv: demokratiet, forståelsen af det enkelte menneske og vores kunst- og kulturhistorie. Derfor er de europæiske værdier mindst lige så vigtige for mig.”

Men Europa og EU er ikke i høj kurs i disse år, hvilket senest blev demonstreret ved afstemningen om retsforbeholdet i december.

”Danmark har altid haft et ambivalent forhold til det europæiske. Vi har mentalt vendt ryggen til Europa, men en dag står flygtningene på motorvejen. Vi har terror. Man kan ikke vende ryggen til historien.”

Det er ikke kun i Danmark, at befolkningen er skeptisk over for EU-projektet. I denne uge stemte hollænderne nej ved en EU-afstemning, og til juni kan briterne beslutte helt at forlade EU.

Sprækkerne i det europæiske projekt bekymrer Grøndahl.

”Globaliseringen går ikke væk. Vi kan vælge mellem at afgive suverænitet til problemerne eller at afgive suverænitet til en fælles løsning. Der er kun de to muligheder. Hvis vi ikke får EU til at fungere, så ender Europa som en flosset blindtarm til Asien.”

Læs Jens Christian Grøndahls klumme 'Kvindekroppen som kulturel slagmark' her.