
Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) er blevet ridder af Dannebrogordenen.
Det skriver hun i et opslag på Facebook.
Her fortæller Aaja Chemnitz, at ridderkorset kommer i en tid, hvor hendes svoger er død, og hun derfor er nødt til at tage til Grønland for at være med sin familie.
"Men før jeg kan skabe ro derhjemme, har jeg nogle arbejdsopgaver jeg skal have afsluttet. En af dem var at blive udnævnt til Ridder af Dannebrogsordnen af Hans Majestæt Kongen hertil formiddags. Meget surrealistisk, når hjertet er derhjemme," skriver hun.
Aaja Chemnitz har været medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit siden 2015.
Tidligere har hun været børnetalsmand for det grønlandske selvstyre og direktør i Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke


















































