Grønlandsk uran-mine rykker nærmere

Trods bred dansk modstand mod udvinding af uran bakkede et stort Folketingsflertal sent tirsdag aften op om to omdiskuterede lovforslag, der skal bane vejen for etableringen af en uranmine i Grønland.

Det skete dog først efter en heftig debat om grænserne for det grønlandske selvstyres selvbestemmelse og om farerne ved spredning af uran, der i yderste konsekvens kan bruges til at fremstille kernevåben.

Stort set hele Folketinget støttede forslaget med henvisning til, at uranudvinding var et grønlandsk ønske. Blandt de danske partier gik alene Enhedslisten imod de to lovforslag, der allerede er blevet førstebehandlet i det grønlandske Landsting, Inatsisartut, hvilket udløste beskyldninger om postkolonialisme og imperialisme.

Både udenrigsminister Kristian Jensen (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var dog godt tilfredse med den i sidste ende brede opbakning til de to lovforslag, der skal danne de juridiske rammer for kontrol og eksport af det udvundne uran.

Nu vil spørgeren gerne have, at jeg blander mig i grønlandsk indenrigspolitik. Jeg holder altid meget af, når de grønlandsk valgte folketingsmedlemmer ikke blander sig i dansk indenrigspolitik, så skulle vi ikke holde den der?

Peter Juel Jensen (V)
Forsvarsordfører

“Det er ikke op til mig at vælge, om der skal være minedrift i Grønland. Det har vi med selvstyreloven overladt til det grønlandske landsting, og det har det taget beslutning om. Med det, vi gør her, skaber vi rammerne for regelsættet omkring det,” sagde Kristian Jensen.

Også erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lagde vægt på, at han anså vedtagelsen af de to lovforslag for “en bunden opgave”, da han lukkede den tre timer lange debat klokken halv tolv tirsdag aften.

Hvad er dog for nogle imperialistiske termer, man pludselig benytter sig af i Enhedslisten?

Karsten Hønge (SF)
Grønlandsordfører

Grønlandsk ønske
Helt præcist skal de to lovforslag skabe rammerne for, at der i Grønland kan etableres minedrift med eksport af uran for øje. Det kræver blandt andet en række kontrolmekanismer, som skal sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser over for blandt andre FN og Det Internationale Atomenergiagentur.

Først og fremmest skal det sikres, at en eventuel uraneksport fra Grønland udelukkende går til fredelige formål og “ikke havner i diktatorers våbenprogrammer eller i hænderne på terrorister”, som Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, formulerede det.

Når spørgsmålet om udvinding af uran på grønlandsk jord er endt i Folketingssalen, hænger det sammen med, at Grønland hjemtog råstofområdet i 2010. Efterfølgende, i 2013, valgte den daværende grønlandske regering, kaldet Landsstyret eller Naalakkersuisut, nemlig at at ophæve det såkaldte nul-toleranceprincip, der forhindrede udvinding af uran og andre radioaktive stoffer.

Den beslutning blev truffet med det snævrest mulige flertal, 16 stemmer mod 15 i Grønlands Landsting og med det nuværende folketingsmedlem Aleqa Hammond (Siumut), der dengang var landsstyreformand, i spidsen.

Beslutningen var kontroversiel og møder fortsat stor modstand i Grønland, hvor en række partier fra begge sider af det politiske spektrum har krævet en folkeafstemning om uranspørgsmålet.

Det er foreløbigt ikke blevet til noget.

I stedet har Danmark og Grønland i fællesskab arbejdet på at få skabt de nødvendige kontrol- og lovgivningsmæssige rammer. Når dette ikke har været anset for et rent grønlandsk anliggende, skyldes det, at udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer vil forventes at berøre hele Kongeriget Danmarks udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, der i det store og hele fortsat føres fra København.

Respekt
Til trods for, at det anerkendes, at en eventuel grønlandsk uran-eksport har sikkerhedspolitiske konsekvenser for Rigsfælleskabet, valgte samtlige Folketingets danske partier – foruden et – at støtte de to lovforslag med den altoverskyggende begrundelse, at det var et grønlandsk ønske. Dette desuagtet, hvad partierne i øvrigt måtte mene om uranudvinding.

“Lad mig slå fast med det samme, at vi i Alternativet absolut ikke er glade for hverken udsigten til, at det danske kongerige bliver uraneksportør, eller at der bliver udvundet uran i kongeriget i det hele taget,” sagde Nikolaj Amstrup, Grønlandsordfører for Alternativet.

“Men når alt det er sagt, er vi også af den holdning i Alternativet, at vi skal respektere det grønlandske selvstyres demokratiske processer, hvad enten vi er på linje med de beslutninger, der bliver taget af grønlænderne, eller ej,” fortsatte han, hvilket udløste anerkendende nik fra Aleqa Hammond.

Alle øvrige partier, fra SF til DF, gav forskellige variationer af samme ræsonnement: Uanset hvad vi mener om uranudvinding, støtter vi forslaget, for uranudvinding er nu engang et grønlandsk ønske.

Enhedslistens imperialisme
Enhedslisten valgte som det eneste parti at gå imod de to lovforslag med den begrundelse, at etableringen af en uranmine i kongeriget kan få sikkerheds- og udenrigspolitiske konsekvenser. Og at spørgsmålet om uranudvinding i øvrigt er for centralt til, at det kan håndteres som ethvert andet lovforslag om grønlandske forhold.

“For os er det et meget, meget særligt emne af den særlige grund, at uran kan bruges til atomvåben, et af de farligste og vildeste våben, menneskeheden har opfundet,” sagde Christian Juhl, Grønlandsordfører for Enhedslisten.

Han var ganske frustreret over, hvad han så som de øvrige partiers laden stå til.

“Jamen skal det danske Folketing slet ikke tage stilling til, om vi overhovedet skal grave det uran op? Det sikreste er jo at lade det ligge, så bliver der i hvert fald ikke lavet nogen bomber af det,” anførte han.

Enhedslistens linje provokerede i den grad SF, hvis ordfører Karsten Hønge følte sig kaldet til at replicere sin venstrefløjskollega.

“Jeg synes, jeg hører sådan nogle postkoloniale holdninger fra ordførerens side,” sagde Karsten Hønge med adresse til Christian Juhl og Enhedslisten. Og senere:

“De sociale udfordringer i Grønland er så massive, at der kunne man lige så vel sige: Okay, der er 5.000 udsatte børn og unge i Grønland, og det er vi simpelthen nødt til at gribe ind over for. Men det vil man normalt afvise, hvad jeg i øvrigt også synes er rigtigt. Så jeg forstår simpelthen ikke det her. Pludselig er det nu Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl, der bruger rigsfællesskabet. Hvad er dog for nogle imperialistiske termer, man pludselig benytter sig af i Enhedslisten?”

Grønlandsk splittelse
De to grønlandske medlemmer af Folketinget – Aaja Chemnitz Larsen fra IA og forhenværende landsstyreformand Aleqa Hammond fra Siumut – er på hver sin side i spørgsmålet om uran.

Aleqa Hammond har som landsstyreformand været en nøgleperson i ophævelsen af nul-tolerenceprincippet og er som resten af Siumut, der fortsat sidder på landsstyreformandsposten, tilhænger af uranudvinding. Hun mener, at de danske politikere skal se at få stemt for lovforslagene og i øvrigt blande sig uden om grønlandsk råstofpolitik.

“Jeg vil gerne rose de ordførere, som har støttet forslaget, for at respektere selvstyreaftalen, som vi alle sammen skal arbejde efter. Jeg vil også gerne rose dem for at anerkende, at eftersom Grønland hjemtog sagsområdet i 2010 med råstofloven, så er det et rent grønlandsk område,” sagde Aleqa Hammond.

IA og Ajaa Chemnitz Larsen er omvendt modstandere af uranudvinding. Det grønlandske folketingsmedlem kalder det foreslåede mineprojekt i Kvanefjeld, der ligger i nærheden af byen Narsaq og dens godt 1.300 indbyggere, for “en åben mine i baghaven”.

Hun stillede sig undrende over for flertallets linje om ikke at tage stilling til det indholdsmæssige i, om uranudvinding og eksport overhovedet er en god ide.

Skulle vi ikke holde den der?
Det skabte den spøjse situation, at en grønlandsk politiker forsøgte at få Folketinget til at modsætte sig et lovforslag om Grønland – stik imod det grønlandske landsstyres ønske.

“I og med at vi har to lovforslag, som vi behandler her i Folketinget i dag, bliver det også et spørgsmål for Danmark,” argumenterede Ajaa Chemnitz Larsen, der foreløbigt vil have lovforslagene sat i bero.

“Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Socialdemokraterne mener om, at rigsfællesskabet bliver uraneksporterende. Hvis man ser på det internationalt, vil det jo være Danmark, der i nogle tilfælde repræsenterer rigsfællesskabet og dermed også står som et rigsfællesskab, der er uraneksporterende,” spurgte hun eksempelvis socialdemokraternes ordfører.

Ajaa Chemnintz Larsens linje undrede tilsyneladende flere af de øvrige partier – herunder Venstre og Peter Juel Jensen.

“Er vi ikke enige om, at grunden til, at vi behandler dette og det efterfølgende lovforslag, er, at der har været et ønske fra Grønland om at have denne mulighed? Nu vil spørgeren gerne have, at jeg blander mig i grønlandsk indenrigspolitik. Jeg holder altid meget af, når de grønlandsk valgte folketingsmedlemmer ikke blander sig i dansk indenrigspolitik, så skulle vi ikke holde den der,” sagde Peter Juel Jensen.

Lovforslagene skal nu viderebehandles i både det danske Folketing og det grønlandske Landsting. Bliver de endeligt vedtaget, træder lovforslagene i kraft 1. juli.