Gymnasielærere efterlyser dokumentation for borgerlige påstande

Af Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Fire borgerlige uddannelsesordførere - Peter Juel Jensen (V), Marie Krarup (DF), Merete Riisager (LA) og Daniel Rugholm (K) - har i fællesskab i Politiken 30. april præsenteret blå bloks visioner for fremtidens gymnasium.

Deres positioner kender vi fra forhandlingerne om en justering af gymnasiet, som brød sammen i begyndelsen af april. Alligevel er der grund til at opholde sig ved tre af blå bloks overvejelser, som er druknet i den altoverskyggende debat om karakterbomme til gymnasiet.

Ingen dokumentation
For det første forudsætter ordførerne, at det faglige niveau er faldet i gymnasiet. Hvor ved de det fra? Ingen undersøgelser dokumenterer påstanden. Det afholder imidlertid hverken de fire ordførere eller andre debattører fra at udbrede budskabet udokumenteret.

For det første forudsætter ordførerne, at det faglige niveau er faldet i gymnasiet. Hvor ved de det fra? Ingen undersøgelser dokumenterer påstanden. Det afholder imidlertid hverken de fire ordførere eller andre debattører fra at udbrede budskabet udokumenteret.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

I GL ser vi derfor hellere end gerne en undersøgelse af gymnasiets faglighed, der både omhandler elevers kompetencer i de enkelte fag og deres kompetencer i at kombinere relevante fag i løsninger af forskellige problemstillinger. Undersøgelsen skal udføres af en uafhængig gruppe af kyndige forskere fra ind- og udland.

Mindre vejledning
For det andet peger ordførerne på, at mange i dag vælger gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal lave. Jamen, hvad blev der af uddannelsesordførernes ønsker om at udfordre de unges uddannelsesvalg i folkeskolens ældste klasser? Udfordringen forsvandt, fordi der skulle findes penge til at finansiere reformen af erhvervsuddannelserne.

De fire uddannelsesordførere var således med til at skære i ressourcerne til vejledning i folkeskolens ældste klasser. Det betyder, at de økonomiske midler til vejledning i dag primært samler sig om de anslåede 20 procent af en årgang i 8. klasse, der ikke er uddannelsesparat.

Den øvelse giver ikke mange muligheder for målrettet at udfordre de uddannelsesparate unge i deres valg af ungdomsuddannelse. Derfor er det ikke underligt, at mange søger mod gymnasiet, der gør det godt og har et fint ry blandt de unge.

Tydelige studieretninger
For det tredje understreger ordførerne, at de vil se på hf som led i en samlet reform af ungdomsuddannelserne. For GL er det afgørende, at blå blok holder fast i, at hf-uddannelserne giver unge og voksne mulighed for at tage en uddannelse, der er adgangsgivende til videregående uddannelse i bred forstand.

Hf-uddannelserne appellerer til målgruppen med et anderledes læringsmiljø, et overskueligt forløb og en faglig tilgang, der er mere konkret og anvendelsesorienteret og mindre abstrakt teoretisk.

GL er enig med uddannelsesordførerne i, at der er behov for tydeligt deklarerede studieretninger, udvikling af eksamensformer og indførelse af et mundtligt forsvar for studieretningsprojektet. Disse og andre forslag drøfter vi naturligvis gerne, når nye forhandlinger om gymnasiets fremtid går i gang efter et valg.