Gymnasierektor til tidligere elev: Derfor afviste jeg dit ønske om et bederum

Vi risikerer at forstærke social kontrol og en intolerance, der strider imod den almene dannelse, hvis vi etablerer bederum på gymnasiet, skriver tidligere gymnasierektor Jens Boe Nielsen i en replik.

Placeholder image
Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at manglen på bederum måske har betydning for, om nogle elevgrupper afholder sig fra at søge ind på Nørre Gymnasium, skriver Jens Boe Nielsen. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en unødvendig politisering og strider mod religionsfriheden og retten til ikke at blive diskrimineret, når en gymnasierektor afviser at stille et bederum til rådighed for sine muslimske elever. 

Sådan lyder det fra min tidligere elev Zainab Nasrati i et debatindlæg i Altinget

Her henviser hun til en samtale mellem os, hvor jeg afviste hendes ønske om at etablere et bederum på Nørre Gymnasium, hvor jeg i sin tid var rektor. 

Der er flere grunde til, at jeg ikke mener, at bøn og religiøs forkyndelse hører til i gymnasiernes hverdag. Men først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at Nørre Gymnasium er et stort gymnasium, der hvert år tiltrækker mange forskellige elever. Undervisningen bygger – præcis som den skal – på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Ved ikke at etablere et sådan rum, er skolen i dagligdagen fri for, at elever presses til at bekende religiøst tilhørsforhold

Jens Boe Nielsen, tidl. rektor, Nørre Gymnasium

Gymnasiets stx-uddannelse har mellem 100 og 150 elever med en anden etnisk baggrund end dansk, og skolen udbyder samtidig den engelsksprogede, internationale baccalaureate uddannelse (IB), som har godt og vel 150 elever fra alle dele af verden.

Eleverne repræsenterer på den måde mange forskellige kulturer og religioner. Det giver skolen et meget attraktivt internationalt miljø, hvor der er plads til alle, og hvor der sættes pris på forskellighed. Der er et stærkt elevdemokrati, mange kreative aktiviteter samt debatter om værdier, æstetik, etik og tro.

Men det er også på forhånd kendt, at der ikke er plads til bøn og religiøs forkyndelse – uanset hvilken religion man måtte bekende sig til.

Risikerer at forstærke social kontrol

For en del år siden oplevede vi, at en gruppe muslimske elever udøvede social kontrol overfor enkelte andre, der ikke bekendte sig tydeligt til islam. Hvis gymnasiet accepterede at etablere et bederum, ville det i værste fald risikere at forstærke sådan en tendens.

Sådan en intolerance er imidlertid helt i modstrid med den almene dannelse og den åndsfrihed, som er den del af den danske kultur og som bør gennemsyre hele gymnasielivet.

Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at manglen på bederum måske har betydning for, om nogle elevgrupper afholder sig fra at søge ind på Nørre Gymnasium. Men ved ikke at etablere et sådan rum, er skolen i dagligdagen fri for, at elever presses til at bekende religiøst tilhørsforhold.

Læs også

Desuden havde vi for flere år siden en elev, der var datter af en imam. Han gjorde det i en samtale med mig klart, at bønnen kan udskydes. Det budskab gentog han også i Kristeligt Dagblad. Bønnen behøves altså ikke blive udført i skoletiden. Den kan sagtens udføres, når eleverne komme hjem fra skole.

Uforståelig kritik

Hvad angår Zainab Nasrati, så husker jeg hende meget tydeligt som en særdeles dygtig og vellidt elev.

Hun repræsenterede skolen, som så mange andre elever, når vi afholdt orienteringsaften. Vi finansierede et forløb på Akademiet for Talentfulde Unge, fordi hun var dygtig og interesseret, og vi ansatte hende også som bogopsætter i skolens bibliotek. 

Vi har således på alle måder behandlet hende, som vi behandler alle andre elever. På den baggrund er det derfor uforståeligt, at hun mener, at hun blev diskrimineret, og at hun har fået "likvideret" sit medborgerskab, alene fordi jeg ikke ville stille et bederum til rådighed for hende.

Omtalte personer

Zainab Nasrati

Medicinstuderende, kommentarskribent, Altinget

Jens Boe Nielsen

Fhv. rektor, Nørre Gymnasium, fhv. formand, Danske Gymnasier
master i gymnasiepædagogik med speciale i ledelse (SDU 2003), cand.mag. i dansk og idræt (Københavns Uni. 1980)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser