Hård start for Danmarks nye EU-topembedsmand

BRUXELLES: Normalt, når man starter på et nyt job, vil man gerne have lidt tid til at møde sine nye kolleger, sætte sig ind i opgaverne og føle sin nye arbejdsplads lidt på tænderne, før man kastes ud i nogle af de sværeste politiske forhandlinger i sin karriere.

Det ville Jeppe Tranholm-Mikkelsen også gerne have gjort, da han med udgangen af juni skiftede jobbet som højtrespekteret dansk EU-ambassadør ud med titlen som generalsekretær i EU’s Ministerråd og politisk rådgiver og administrativ højrehånd for formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

”Der viste situationen sig lidt anderledes,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen med det, der må være definitionen på underspillethed.

Reelt set stod den 52-årige embedsmand med ansvaret for at geare EU’s rådsmødemaskineri til at håndtere det, der lignede et Grækenland på katastrofekurs direkte ud af euroen.

På vej mod panik
Få dage forinden havde den græske statsminister Alexis Tsipras udskrevet en uventet folkeafstemning, hvor han anbefalede sit folk at stemme nej til en endnu ikke indgået reformaftale med de øvrige eurolande.

Samtidig faldt den nye generalsekretærs første arbejdsdag sammen med, at grækerne missede en afbetaling på små 12 milliarder kr. til Den Internationale Valutafond som det første vestlige land nogensinde. Et signal til grækernes internationale långivere også inden for euro-kredsen om, at landet befandt sig i en de facto statsbankerot.

Det var med det bagtæppe og med en notorisk anspændt stemning i EU-kredsen, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen skulle hjælpe med at manøvrere gennem to ugers minefyldt farvand med ministerrådsmøder, topmøder og forhandlinger i sene nattetimer for at beholde Grækenland inden for euroen, inden eurolandene 13. juli blev enige om en tredje redningspakke.

Praktik og politik
”Sagen var illustrativ for min generelle rolle. For jeg er chefrådgiver for præsident Tusk, samtidig med at jeg er chef for rådssekretariatet med ansvaret for alt, der har med logistik at gøre. Og når man skal træffe den slags beslutninger, så hænger de to ting tæt sammen. For vi ønsker at tilrettelægge et forløb, der skaber størst mulig sandsynlighed for, at vi får et politisk resultat. Samtidig er der nogle logistiske rammer, der skal respekteres,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Det vil sige, at han på den ene side var - og er - øverste ansvarlige for, at der er tændt lys i bygningen, tolke i båsene, mad på bordet, sikkerhedsvagter ved dørene og politieskorter for kortegerne, når EU-cheferne indfinder sig til den slags hasteindkaldte krisemøder. Men samtidig er han den eneste embedsmand, som fysisk befinder sig ved forhandlingsbordet med stats- og regeringscheferne.

”Min opgave er at sikre rådgivning undervejs, men også at tingene går rigtigt til. Det er mig, der er ansvarlig for, at det, der nu bliver besluttet, også er det, der bliver omsat i tekster. Men det er også hele håndteringen af afviklingen af mødet. For hele legitimiteten af beslutningerne afhænger af, at de er blevet til på en ordentlig måde, og det vil sige, at alle medlemslande har haft en mulighed for at bidrage til beslutningerne, og alle har haft mulighed for at blive hørt,” siger han.

Arbejdede hele tiden
Det ledte til en jobstart med det, han selv beskriver som ”en stejl læringskurve”, hvor han skulle sætte sig ind i de finere petitesser i eurosamarbejdets krisestyringsmekanismer, som han i sine fem år som Danmarks EU-ambassadør med et euroforbehold har været i hvert fald lidt forskånet for.

Samtidig skulle han håndtere afviklingen af krisemøder, hvor af særligt det sidste og afgørende krævede timelange forhandlinger i enerum mellem primært grækerne, tyskerne og franskmændene, mens resten af eurobanden pænt måtte vente det meste af en nat, før forhandlingerne kunne genoptages i plenum.

Netop det 17 timer lange møde blandt eurolandenes chefer, der 13. juli om morgenen endte i udkastet til en redningspakke til grækerne, mod at de indgår i et ekstremt krævende reformprogram, anses for at have trukket tænder ud på alle involverede.

Men Tranholm genkender ikke beskrivelsen af aftalen som en de facto fratagelse af græsk suverænitet fremkommet i en voldsomt negativt ladet stemning blandt eurolandene, som den er blevet fremlagt mange steder.

”I modsætning til det indtryk, man kan få i pressen, så synes jeg, at tonen har været respektfuld. Selvfølgelig har den været præget af, at der var meget på spil, men tingene er foregået i god ro og orden,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Svært for alle involverede
”Det er klart, at substansen er meget politisk besværlig for i hvert fald en pæn del af dem, der er medlemmer af euroen. Først og fremmest for grækerne. Men også for de andre lande, som har skullet hjem til deres parlamenter og forklare, hvorfor man skal starte en tredje redningspakke i størrelsesordenen over 85 milliarder euro."

"Men det, at der var noget meget vigtigt på spil, havde først og fremmest som resultat, at folk tog det her meget alvorligt og i virkeligheden også tolererede og accepterede meget utilfredsstillende vilkår – som det at skulle vente til kl. 9 om morgenen. Det var Europas fremtidige politiske geografi, der stod på spil. Og der synes jeg, at alle tog det ansvar på sig og agerede i overensstemmelse med det,” siger generalsekretæren.

Til gengæld lægger han ikke skjul på, at viljen til at acceptere løfter og gode intentioner fra den græske regering var ikke-eksisterende hos mange i eurokredsen og vidner om, at der er nogle skår, der skal klinkes mellem landene.

”Det er selvfølgelig et udtryk for, at der var et tillidsproblem – og det er ikke nogen hemmelighed – det står direkte i erklæringen fra mødet, og mange stats- og regeringschefer har sagt det offentligt. I den forstand er der et mere grundlæggende problem. Men håbet er, at det, at Grækenland har sagt ja til de betingelser, vil blive medvirkende til at genopbygge tillid, og at vi på det grundlag kan komme videre,” siger han.

Så du tror ikke, at det vil have længerevarende konsekvenser for samarbejdet?

”Det er for tidligt at sige. Vi har før haft kriser. Vi har før haft situationer, hvor tilliden var tyndslidt. Vi har før haft situationer, hvor nogle lande stod stejlt over for hinanden. Jeg vil sige, at vi tidligere faktisk har haft en dårligere tone, end vi har nu. Så baseret på erfaringen, er det mest sandsynlige, at vi også overkommer denne krise og får repareret det, der skal repareres, så vi kan komme videre. Det har vi gjort ved alle tidligere tilfælde.”

Men har der før været mindre på spil?

”Det nye er selvfølgelig, at vi nu er kommet til det punkt, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved Grækenlands fortsatte forbliven i euroen – og dermed ved Europas politiske geografi. Og i den forstand er det selvfølgelig mere vidtrækkende. Men vi har jo før haft spørgsmål på bordet, der har været meget, meget svære. Og vi har før set eksempler på, at nogle stats- og regeringschefer er rejst hjem og har tabt magten – i nogle tilfælde er blevet nødt til at gå ud af politik – på grund af vanskelige beslutninger, som de er blevet nødt til at træffe i Bruxelles,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Andre udfordringer venter
En måned efter mødets afslutning forhandles der stadig om den konkrete udmøntning af redningspakken til grækerne. Fra Athen lød det natten mellem mandag og tirsdag, at den tekniske aftale mellem den græske regering og dens internationale långivere er på plads. Det græske parlament er blevet indkaldt til at stemme om de fornødne reformer torsdag, hvorefter bolden spilles over til de øvrige eurolande, der skal godkende aftalen - formentlig ved et møde i eurogruppen fredag*.

Tør du tro på, at det mest dramatiske nu er overstået?

”Det ved man jo aldrig. Nu har vi sparket processen i gang. Der er nu en diskussion mellem institutionerne og grækerne om rammerne for det tre-årige program. Men Grækenland er jo ikke den eneste udfordring, vi har. Vi ved alle sammen, at der er andre sager, der måske ikke er ganske så brændende lige nu, men som også bliver svære."

"Vi har en diskussion med Storbritannien om deres fremtidige tilknytning til EU. Vi har en vanskelig diskussion om migration, som også er højpolitisk i de enkelte lande, og som rummer potentielt konfliktstof mellem landene. Vi ved, at der er en fortsat betydelig terrortrussel i Europa, som vi selvfølgelig håber ikke manifesterer sig i nye terrorangreb, men som vi alle er bevidste om, må være en fortsat prioritet, og som potentielt kan udløse kriser. Endelig har vi også fortsat et endnu uløst problem med Rusland i forhold til Ukraine,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Britisk håb
Særligt hos briterne har den nye danske generalsekretær vakt interesse på grund af de undtagelser, som Danmark i kølvandet på nej’et til Maastricht-traktaten i 1992 fik skrevet ind i en særlig protokol, hvilket i visse kredse ses som en mulig måde for premierminister David Cameron at få sine ønsker opfyldt på. Selv afviser Tranholm, at hans nationalitet skulle have nogen betydning for den proces, ligesom han gør klart, at det langtfra er klart, hvad der eventuelt kan gøres for briterne længere nede af vejen.

”Det er alt for tidligt at spekulere i. Det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, er, at det er et af de store emner, som man på tysk kalder chefsache. Det er et emne for stats- og regeringschefer. Og i jo højere grad at det er tilfældet, desto større er sandsynligheden også for, at jeg spiller en rolle,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

*Opdateret: Fredag sagde eurolandene ja til den 86 milliarder euro store redningspakke. Den første rate på 23 milliarder euro ventes udbetalt torsdag 20. august.