Han blev milliardær på finanskrisen – nu har han en bøn til danskerne

Puds de globale briller, og se ud over landets grænser.

Sådan lyder appellen fra den amerikanske milliardær og filantrop Marcel Arsenault til danske fonde og forretningsfolk med filantropiske ambitioner.

“Danmark er et vidunderligt og meget succesrigt land fyldt med hårdtarbejdende, kompetente mennesker. Det vil være en velsignelse for mange skrøbelige lande, hvis I stiller jeres evner og ekspertise til rådighed,” siger han.

Navnet Marcel Arsenault får næppe mange klokker til at ringe i Danmark. Men på det amerikanske boligmarked er han en velkendt skikkelse. Som i filmen ”The Big Short” forudså han finanskrisens komme og scorede milliarder på spektakulære ejendomsinvesteringer.

Krig er noget, jeg ikke kan forstå. Det foruroliger mig dybt. Derfor er det en passion for mig at eliminere krig.

Marcel Arsenault
Filantrop

Derefter helligede han sig filantropi. Og fra sit domicil i Denver, Colorado har han spottet nogle nordiske ressourcer, som han gerne vil have ud på den globale spilleplade.

“Jeg ved godt, der er problemer i Danmark: Der er hjemløse; hospitalerne kunne være bedre; og der er sikkert også et kirkeorgel, der trænger til en reparation, men lad os se det i øjnene: Danmark fungerer temmelig godt. Og der er en hel verden, der kunne have gavn af jeres erfaringer,” siger Marcel Arsenault.

Penge har en tendens til at gøre os dummere. Og i hænderne på de forkerte mennesker er penge som nitroglycerin.

Marcel Arsenault
Filantrop

Finanskrisen forudset
Rigmandens bøn til danskerne vender vi tilbage til. Først skruer vi tiden tilbage til den 15. september 2008.

Da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers indgav konkursbegæring, startede det en økonomisk malstrøm, der over de kommende år skulle flå tusinder og atter tusinder af amerikanere nedad i et tilsyneladende bundløst mørke.

Men den selvsamme begivenhed markerede, stik imod alle finansielle tyngdelove, begyndelsen på en bemærkelsesværdig økonomisk opstigning for Marcel Arsenault.

Han havde nemlig læst markedets kollaps - ikke i kaffegrus, men i tal og kolonner for det amerikanske boligmarkeds udvikling igennem 100 år. Og han havde set finanskrisens komme.

“Krisen blev lidt dybere og varede lidt længere, end jeg havde forudset. Jeg havde forventet en reduktion i huspriserne på 29 procent, og de faldt med 33 procent. Men jeg var aldrig i tvivl om, at der ville komme et boligkrak, der ville rive tæppet væk under den amerikanske økonomi,” siger Marcel Arsenault.

Yoghurtis og boligspekulation
Den canadisk fødte forretningsmand lagde grunden til sin formue, allerede mens han arbejdede på sin doktorgrad i mikrobiologi på University of Colorado i 1970'erne.

Ved siden af, at han var aktiv i fredsbevægelsen og demonstrerede mod Vietnamkrigen, udviklede han en yoghurtis, som han markedsførte under mærket Mountain High Yoghurt. Salget af isen gik så godt, at han i 1983 kunne sælge sit brand videre til en stor fødevareproducent og indkassere knap 14 millioner kroner.

Efter at have tjent en mindre formue på yoghurtis gik Marcel Arsenault ind i ejendomshandel. Det viste sig at være en indbringende ide. 

Pengene satte han i fast ejendom – en branche fuld af cowboys, som han selv siger.

Marcel Arsenault brugte sin videnskabelige baggrund og nærstuderede udviklingen på boligmarkedet helt tilbage til 1920. Og den investering gav bonus.

Da markedet nærmede sig overophedning i midten af 00'erne, gjorde Arsenault det modsatte af sine kolleger: Han shortede.

Kort fortalt spillede Marcel Arsenault på, at banker og byggefirmaer ville gå konkurs. Samtidig lånte han aktier i ejendomsselskaber og solgte dem dyrt i forventningen om, at de ville falde i værdi. Og når de gjorde det, købte han dem tilbage, afleverede de lånte aktier og scorede fortjenesten.

Det er højrisikabel investering. Men med sin videnskabelige tilgang minimerede Marcel Arsenault risikoen.

”Jeg har været meget heldig med mine forretninger, og formentlig er jeg en dygtig forretningsmand. Det er det samme som at være en dygtig journalist – bortset fra at det giver dig mulighed for at akkumulere en masse velstand,” siger han.

Sideløbende med sin shorthandel investerede han i nyopførte boligkomplekser, der nu – på det nedsmeltede marked – var umulige at sælge. Marcel Arsenault købte dem billigt og solgte lejlighederne til en pris, der lå langt under resten af markedet, men som stadig indbragte ham et solidt overskud.

Da den finansielle krise ebbede ud, var Marcel Arsenault ikke længere rig, men styrtende rig. Nu skulle hans formue ikke længere tælles i millioner, men i milliarder.

Penge gør os dummere
For Marcel Arsenault er penge imidlertid ikke et mål i sig selv. Tværtimod.

”Penge er bare en accelerator. De kan forstærke både god og dårlig opførsel. Men desværre har penge en tendens til at gøre os dummere. Og i hænderne på de forkerte mennesker er penge som nitroglycerin,” siger han og uddyber:

”Penge flytter vores fokus fra det, der virkelig betyder noget. Og det giver os en følelse af magt og kompetence, men penge er ikke det samme som magt, som mange mennesker tror. Det er ikke penge, der skaber forandring. Det er mennesker.”

Så da pengene fra de vellykkede ejendomsinvesteringer strømmede ind, skabte det en situation, som de færreste ville opfatte som et problem. Det gjorde Marcel Arsenault imidlertid:

”Det blev tydeligt for os, at vi ville opnå en velstand, som langt ville overgå, hvad vi havde behov for til vores otium, så det rejste spørgsmålet: 'Hvad skal vi stille op med alle disse fordømte penge?'” siger Marcel Arsenault.

For nogle ville svaret være et større hus, en ny bil, en båd eller måske et privatfly. Marcel Arsenault og hans hustru, Cynda, bor imidlertid stadig i det hus, de flyttede ind i for 40 år siden og kører rundt i en Toyota Prius. De tror ikke på forbrug.

”At bruge penge kan give en rus, men den er ikke varig. Mennesker bliver ikke lykkelige af forbrug. De bliver lykkelige af at kunne bidrage og være til nytte,” siger Marcel Arsenault.

”Krig foruroliger mig dybt”
I stedet for at købe en skihytte i Aspen eller Schweiz stiftede Marcel Arsenault og hans hustru tre fonde, der alle kredser om det samme: at forandre verden til et mere fredeligt sted.

”Krig er noget, jeg ikke kan forstå. Det foruroliger mig dybt. Derfor er det en passion for mig at eliminere krig,” siger Marcel Arsenault.

Igennem slagsætningen ”Peace through governance” udtrykker han sin tro på, at krig bunder i dysfunktionalitet, og at løsningen ligger i at skabe velfungerende systemer, der tager livtag med de grundlæggende problemer som lovløshed, fattigdom og politisk ustabilitet.

”Vi tror på, at man kan opnå fred ved at opbygge gode forvaltningssystemer, der udrydder de grundlæggende årsager til krig. Og det skal ske i samarbejde med lokalbefolkningen i de skrøbelige stater,” siger Marcel Arsenault.

Igennem sine tre fonde arbejder han både finansielt og operativt med problemløsning i nogle af verdens farligste og mest ustabile lande.

I Somalia finansierer han for eksempel forskning og dataindsamling om pirateri, samtidig med at han bidrager til at opbygge et fiskerierhverv i landet.

Og i Colombia bidrager hans organisation til processen med at afvæbne oprørsbevægelsen FARC og få indsluset rebellerne i det colombianske samfund.

Hvor meget tror du reelt, du kan forandre?
"Ikke meget – det er sandt. Men vi ser os selv som en del af en større bevægelse, og det er vores opgave at skubbe på, så udviklingen går den rigtige vej."

Marcel Arsenault i Colombia for at inspicere dyrkning af tagetes. [Foto: Privat]

Eksporter de danske kooperativer
Og det er nu, vi kommer tilbage til milliardærens bøn til danskerne.

For Colombia er et godt eksempel på et land, der kunne drage gevaldig nytte af en særskilt dansk ekspertise, mener Marcel Arsenault.

”Danmark har nogle af verdens bedste kooperativer. Ville det ikke være vidunderligt at overføre den ekspertise til Colombia og bidrage til, at colombianerne lægger deres våben for evigt?” spørger han.

En del af oprørerne var kvægfarmere, før de greb til våben. Så det ligger lige for at danne colombianske kvæg-kooperativer på ryggen af de danske erfaringer, foreslår Marcel Arsenault. Han tilføjer, at den kooperative tankegang også flugter godt med oprørernes socialistiske verdenssyn.

”Jeg har selv talt med FARC-ledere om de danske kooperativer, og de blev begejstrede. Så det her er et godt eksempel på, at Danmark kan bringe en lille smule kapital og en stor portion viden i spil og skabe en mærkbar forandring i verden,” siger Marcel Arsenault.

Han understreger, at også et lille land kan gøre en stor forskel.

”Det handler i langt højere grad om viden end om penge. Og viden har I i rigt mål,” siger han.

Marcel Arsenault opfordrer til, at vi i Danmark spørger os selv, hvad vi vil være kendt for og udvikler det til et dansk varemærke, som vi herefter eksporterer som en slags Lurpak inden for demokrati og regeringsførelse.

”I kan med sindsro gå ud i verden og sige: 'Vi var et stridbart folkeslag for 500 år siden, men i dag er vi et civiliseret folk, som er en del af det globale fællesskab. Nu vil vi gerne række en hånd til små nationer, der kæmper bravt, som vi gjorde for hundreder af år siden,” siger Marcel Arsenault.

Han tilføjer:
”I kan oplære andre lande i at blive som Danmark. Og de er modne til det. Det ville være en velsignelse for mange samfund verden over.”