Han skal få drengene op på niveau med pigerne: ”Vi har en folkeskole, hvor kønsstereotyperne kan trives”

Claus Holm leder den nye ekspertgruppe, der skal se på, hvordan man kan modvirke, at kønnet er afgørende for, hvor godt man klarer sig i skolen. Ifølge DPU-chefen ligger en stor del af forklaringen i de forventninger læreren møder eleven med. I et interview med Altinget gør han sig nogle indledende refleksioner om det forestående arbejde.

Foto: Linda Kastrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Hvis drengenes niveau i uddannelsessystemet skal løftes, skal man ændre de forventninger, de bliver mødt med.

Sådan siger Claus Holm, der i juni blev udpeget til at stå i spidsen for en ekspertgruppe, der skal formulere anbefalinger til at mindske betydningen af køn i uddannelsessystemet.

Til daglig er han leder af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet og lektor i pædagogisk sociologi.

Og det er netop med afsæt i sin pædagogiske faglighed, at han nu gør sig nogle indledende refleksioner om, hvor man skal kigge hen for at komme forskellen i det faglige niveau mellem drenge og piger til livs - på egne vegne, og ikke på en samlet ekspertgruppe, understreger han. 

Læs også

”Vi har en folkeskole, hvor kønsstereotyperne kan trives. Det betyder, at man har bestemte opfattelser af drenge og piger,” siger lektoren.

Dén opfattelse kommer til udtryk i den måde, eleven bliver mødt på af læreren eller pædagogen – både i daginstitutionerne og folkeskolen, mener han.

Voksende ulighed

Ekspertgruppen skal se på betydningen af køn i folkeskolen, og den betydning er stor – og stadigt voksende.

Fra 2008-2019 er forskellen mellem karaktersnittet i afgangseksamen i 9. klasse vokset fra 0,3 karakterpoint til 0,8.

Selvom drengene er en my bedre end pigerne i matematik, ses en klar tendens til, at drengene sakker bagud i skolen generelt. Det viser en analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Og en nylig analyse fra Dansk Erhverv viser, at også på gymnasierne er forskellen mellem de to køn stigende i pigernes favør.

Selvom ekspertgruppen skal belyse årsagerne til forskellen mellem kønnene, mener Claus Holm ikke, at man for nuværende fægter i blinde, når man skal forsøge at komme kønsuligheden til livs.

”Der findes den opfattelse, at vi slet ikke ved nok om årsagerne. Det er ikke helt rigtigt. Der findes mange undersøgelser og erfaringer, og det er ikke sådan, at de peger i syv forskellige retninger,” siger han. 

Han bringer et begreb på banen, han kalder ”de passende høje forventningers pædagogik”. En pædagogisk tilgang, hvor man arbejder med at møde eleven fordomsfrit og uden særlige forventninger, alt efter hvilken baggrund eleven har – herunder køn. 

vær parat til at blive overrasket over, at eleverne sådan set ikke lever op til dine fordomme og forventninger. Det betyder, at du skal lytte dig ind på den enkelte elev, uanset hvordan den elev ser ud

Claus Holm, Formand for ekspergruppen

"De passende høje forventningers pædagogik siger til både pædagogen og læreren; vær parat til at blive overrasket over, at eleverne sådan set ikke lever op til dine fordomme om, hvad de kan og vil. Det betyder, at du skal lytte dig ind på den enkelte elev, uanset hvordan den elev ser ud," mener han.

Ambitionen om at mindske betydningen af køn kan ifølge Claus Holm sammenlignes med samme ambition om at bryde social arv, som man har haft siden 1970’erne.

Her har forskningen vist, at forskellige elever bliver mødt med forskellige forventninger:

”Forestillingen om social arv betød, at man fra læreres og pædagogers side typisk ikke stillede høje nok faglige forventninger til de socioøkonomisk dårligst stillede,” siger han.

Samme misforståelse risikerer at gøre sig gældende, når det kommer til køn:

”Vi har nogle forventninger, der gør, at vi stiller forskellige, nogle gange for høje eller for lave krav, alt efter hvilket køn man har. Dermed skaber vi en slags kønsarv oven i den sociale arv,” siger Holm.

Ikke nogen feminin skole

Ifølge Claus Holm viser forskning omvendt, at det ikke er – eller ikke behøver at være – sådan, at det er lærerens eller pædagogens køn, der er afgørende for, hvordan den enkelte elev udvikler sig fagligt.

Det har ellers været fremført som en mulig problemstilling, at folkeskolen ikke har nok mænd. 

Det skal ekspertgruppen

Konkret skal ekspertgruppen afdække og drøfte de faglige udfordringer i undervisningen, der kan være forbundet med køn, og belyse hypoteser om årsagerne til de faglige forskelle, der eksisterer mellem piger og drenge, herunder afdække om der er forhold i dagtilbud, der bidrager til forskellene.

Arbejdet skal bl.a. se på betydningen af undervisningens form, indhold og organisering for elevernes læring og generelle motivation. Ekspertgruppen skal derudover bl.a. se på om det faglige gab udgør en særlig udfordring blandt særlige elevgrupper (socioøkonomisk baggrund, herkomst, fagligt svage elever m.v.).

Arbejdet skal bl.a. tage udgangspunkt i analyser fra Børne- og Undervisningsministeriet, dansk og international forskning samt ekspertgruppens egne vurderinger mv. Arbejdet skal udmunde i en række anbefalinger til børne- og undervisningsministeren om, hvordan betydningen af køn kan nedbringes i både dagtilbud og i forhold til elevernes faglige udbytte i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.


Kilde: Kommisorium for ekspertgruppen, Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

”Vi kan se på de forskningsresultater, der ligger i forlængelse af 'de passende høje forventningers pædagogik', at det ikke behøver at afhænge af lærerens eller pædagogens køn, hvilke faglige resultater man får ud af det – for så vidt man gør brug af pædagogiske tilgange, som gør sig fri af kønsstereotype forventninger,” siger han.

Han ser ikke belæg for at sige, at folkeskolen som udgangspunkt er til pigernes fordel. Hverken når det kommer til kønssammensætningen hos lærerne, det faglige indhold, undervisningsform, klasseledelse eller didaktik:

”Men jeg kan se, at der er nogle for-forståelser, som trives - både i dagtilbud og skoler, som muligvis bidrager til at bekræfte, for eksempel at drenge er til fysiske rumlege og piger til sociale sproglege. Og det sker måske gennem den arbejdsdeling blandt pædagoger og lærere - hvem går ud og laver vilde lege og hvem tager sig af håndværk osv.," siger han.

"Men er der overvægt af det ene eller andet? Det synes jeg er svært at svare på,” siger han. 

Jeg kan se, at der er nogle kønsstereotyper - både i dagtilbud og skoler. Der er en arbejdsdeling - hvem går ud og laver vilde lege og hvem tager sig af håndværk

Claus Holm, Formand for ekspertgruppen

”Men jeg kan se, at der er belæg for at sige, at det kunne være anderledes med en anden form for pædagogik, fordi det er det forskningen, peger på,” siger han.

Han understreger dog også, at han glæder sig til at dykke ned i den viden, som medlemmer af ekspertgruppen bringer ind til drøftelse, og hvor han selv er på udebane.

Blandt andet når det kommer til betydningen af praktiske fag kontra de boglige.

"Uanset hvem du spørger, så er alle for eksempel stort set enige om, at der er brug for mere praksisfaglighed i skolerne - og det gælder måske især drengene. Men det vil jeg gerne vide noget mere om," siger han.

Lærere og pædagoger skal uddannes bedre i køn

Claus Holm kan af gode grunde ikke foregribe, hvilke anbefalinger ekspertgruppen ender med at komme med.

Men han peger på lærernes og pædagogernes uddannelser, som et oplagt sted at kigge hen:

”Det ville da overraske mig, hvis ikke vi så på den praksis som pædagoger og lærere udfolder i forhold til at mindske betydningen af køn i uddannelse. I 2014 fik vi en reform af pædagoguddannelsen, hvor der blev lagt et modul ind om køn, seksualitet og mangfoldighed. Så det kommer vi til at se på - hvordan er det gået med det?” nævner Claus Holm. 

Fordomme om social klasse eller køn har givet for lave forventninger hos socialrådgivere, hos pædagogen og hos læreren

Claus Holm, Formand for ekspertgruppen

Han nævner Sverige som et eksempel på, hvor man kunne hente inspiration, når ekspertgruppen skal aflevere deres anbefalinger.

Her indgår beskrivelser af arbejdet med at mindske betydningen af køn i læreplanen for førskolen (svenskernes daginstitutioner for børn op til de begynder i skole).

”Der er nogle lavthængende frugter, som er klar til at blive høstet - og det handler om et opgør med de lave forventningers pædagogik. Fordomme om social klasse, køn, etnicitet eller andet har givet for lave forventninger hos socialrådgivere, hos pædagogen og hos læreren.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Holm

Lektor, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
cand.mag. i statskundskab og filosofi (Københavns Uni. 1995), Ph.d.